Elever scorer højere karakterer i de større skriftlige opgaver efter reformen

Der er blevet givet højere karakterer for de større skriftlige opgaver, studieretningsprojektet (SRP) og studieområdeprojektet (SOP), end før gymnasiereformen.

Karaktererne ligger henholdsvis 0,7 (stx), 0,5 (hhx) og 0,3-0,6 (htx) karakterpoint højere i 2020 og 2021 end 2019. Det viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Formand for Historielærerforeningen Niels Nøddebo Petersen understreger, at det endnu er et spinkelt datagrundlag i forhold til at vurdere ændringerne efter reformen.
Desuden har de første større skriftlige opgaver været afholdt i de seneste to år, hvor skolegangen har været påvirket af ændringer på grund af coronatiden. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet har blandt andet vist, at de gennemsnitlige eksamensresultater for studenterne steg i 2020 og 2021.

Læs: Corona-studenter scorer højere snit end årgangene før

Men formanden for historielærerne mener dog, at der er sket nogle ændringer i rammerne for de større skriftlige opgaver, som måske kan give anledning til, at eleverne klarer sig bedre. Som noget nyt er der efter reformen tilføjet en mundtlig prøve til SRP og SOP.

“Der er en enorm forskel på en ren skriftlig prøve og en skriftlig prøve, der suppleres af en mundtlig prøve. Ved den mundtlige prøve får eleverne løbende feedback og kan aflæse lærer og censor, om de er på rette vej. Men når prøven kun er skriftlig, kan eleverne nå at gå langt ned ad den forkerte sti,” siger Niels Nøddebo Petersen og uddyber: 

“Derfor kan den mundtlige prøve have stor betydning for elevernes præstation.”

Han mener, at set fra et elevperspektiv er den mundtlige prøve en styrkelse.

“Det er en fordel for eleverne, at de kommer op i ét emne, som de har fordybet sig i og ved enormt meget om. Ved andre mundtlige eksamener kan de jo komme op i 10-12 forskellige emner, derfor kan det være lidt tilfældigt, om de er gode til det emne, som de trækker,” siger Niels Nøddebo Petersen, der mener, at det måske også kan forklare karakterstigningen. 

Historielærerne er også glade for den mundtlige del af SRP, fortæller han.

“Vi synes, det er godt, at eleverne har mulighed for at uddybe og forklare sig. Den mundtlige del hænger godt sammen med det skriftlige produkt,” siger Niels Nøddebo Petersen.

Med den seneste gymnasiereform blev det muligt for elever på det almene gymnasium at skrive SRP i ét fag. Det kan også have indflydelse på, at eleverne klarer det bedre, mener historielærerne.

“Det burde være lettere at leve op til ét fags faglige mål end to. På den måde er det måske lettere at lave en god præstation ved at skrive SRP i ét fag,” påpeger Niels Nøddebo Petersen.

På det almene gymnasium er der flest elever, der skriver SRP i historie og engelsk.

Den mundtlige prøve er en fordel
På det tekniske gymnasium ligger idéhistorie og bioteknologi i toppen over mest populære fag at skrive SOP i. Her ser man også den mundtlige del af SOP som en fordel for eleverne, fortæller Dorte Lind Damkjær. Hun er medlem af bestyrelsen for Bioteknologiundervisere, der både dækker stx og htx, men hun udtaler sig på vegne af bioteknologilærere ansat på htx.

“Nogle gange er jeg stødt på opgaver, som er skrevet i så højt et lægefagligt sprog, at jeg kan blive i tvivl, om eleverne faktisk forstår, hvad de har skrevet. Derfor er det godt at høre eleverne selv forklare det,” siger Dorte Lind Damkjær og tilføjer:

“Det er også fint, at eleverne får mulighed for at uddybe nogle ting. Og for de elever, der måske ikke er så stærke i skriftlig formidling, så kan de nogle gange ‘hente noget hjem’ ved den mundtlige prøve.”

Samme tendenser oplever lærere i afsætning og virksomhedsøkonomi, fortæller Lene Bisgaard Larsen, der er formand for Driftsøkonomisk forening.

“Jeg tror, at det mundtlige forsvar er med til at skærpe elevernes fokus på emnet. Og for de elever, som ikke er så stærke skriftligt, så får de en mulighed for at bygge lidt ovenpå. Eksamensformen leder også naturligt over til universitetet,” siger Lene Bisgaard Larsen og fortsætter:

“En anden grund til karakterstigningen kan være, at eleverne er bedre forberedt på grund af forløbene op til SOP. Det er blandt andet en fordel, at eleverne er med til at skrive problemformuleringen, for på den måde kan vi sikre, at eleverne er mere fokuserede på emnet, inden de begynder at skrive,” siger hun.

Anderledes bedømmelse
Dorte Lind Damkjær vurderer, at selvom rammerne er ændret for SOP, så har det ikke ændret niveauet.   

“Jeg synes ikke, at kvaliteten af de skriftlige opgaver har ændret sig efter reformen, eller at vi har slækket på kravene i bedømmelsen,” siger Dorte Lind Damkjær.

Men hun oplever, at de metodiske elementer indgår i en større del af den samlede bedømmelse end tidligere. Og at der er kommet mere metode i fagene. 

“Jeg synes, at den fagfaglige del af opgaven fyldte en større del af opgavens samlede bedømmelse før reformen, end den gør nu,” siger hun.

Reformen har desuden åbnet op for, at fagene kan vægtes forskelligt, påpeger Dorte Lind Damkjær:

“Tidligere var der en præcisering om, at fagene skulle vægtes nogenlunde lige, men nu gælder det, at man sagtens kan have en opgaveformulering, hvor det ene fag fylder mest, og hvor det andet fag primært bidrager til baggrund,” siger hun og uddyber:

“Det betyder, at vi nu bedømmer en opgave, der er fagligt tynd på det ene fag og fagligt stærkt på det andet fag, anderledes end før reformen.” 

Unfair forskel i tid
En andet nyt tiltag, som ifølge Niels Nøddebo Petersen kan gavne eleverne, er, at eksaminator og censor skal have en samtale inden den mundtlige prøve.

“Samtalen fungerer godt og kan måske også forklare karakterstigningen. Samtalerne kan modvirke misforståelser og sikre, at lærer og censor er kørt i stilling til, hvilket fokus de skal have til den mundtlige prøve,” siger han.

Men det er en stor ulempe, at der ikke er en fast norm for, hvor lang tid lærerne får til SRP og SOP, påpeger Lene Bisgaard Larsen.

“Det er en indlysende urimelighed, at der er så forskellig ressourcetildeling. Det er klart, at det kan mærkes, om en lærer har én eller tre og en halv time til at læse og bedømme en opgave. Det er hverken fair over for eleverne eller lærerne,” siger hun.

Læs: Lærere og elever frygter forkerte bedømmelser til eksamen

Når nogle lærere oplever et tidspres i en i forvejen travl eksamenstid, kan det være lidt af en udfordring at finde tid til samtalen. Hvis en lærer har 10 SOP’er, kan det betyde, at man skal tale med 5-6 forskellige lærere, fortæller Lene Bisgaard Larsen.

“Eksaminator og censor bruger lang tid på at skrive frem og tilbage og få aftalt et tidspunkt. Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, om samtalernes tidsforbrug står mål med udbyttet, og eleverne får tilstrækkelig gavn af det,” siger Lene Bisgaard Larsen og tilføjer:

“For jeg oplever ikke, at lærerne er særligt uenige til samtalerne.”    

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet kan der være forskellige forklaringer på udviklingen i karaktererne for de større skriftlige opgaver. 

“Det kan skyldes ændringerne i de større skriftlige opgaver, der blev indført med reformen, men karaktergivningen kan samtidig også være påvirket af COVID-19-restriktioner,” skriver Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.