Lærere og elever frygter forkerte bedømmelser til eksamen

På den ene skole får censor en time, på en anden skole får censor mere end dobbelt så meget tid til SRP og SOP. Konsekvensen kan være, at elever bliver dårligere bedømt, lyder advarslen fra lærere og elever.

Der er stadig stor forskel på, hvor meget tid lærere får tildelt, når de skal være censor på de kommende studenters store skriftlige opgave. Og det kan i værste fald ramme eleverne.

Det fortæller Allan Nørgaard Andersen, der er tillidsrepræsentant og formand for Erhvervsgymnasiernes Områdebestyrelse i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Det spænder fra, at nogle censorer får en time, til at andre får to og en halv time til at lave det samme arbejde. Nogle skoleledelser siger endda til lærerne, at de skal tidsregistre, men kun indenfor en time. Det er jo absurd og i øvrigt helt i strid med vores arbejdstidsregler,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Tendensen bekymrer den garvede tillidsrepræsentant.

“De uens vilkår er problematiske for lærernes arbejdstid, men i højeste grad også for elevernes retssikkerhed og den nationale standard,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Tidligere var arbejdet som censor på den store skriftlige opgave - studieområdet (SOP) og studieretningsprojektet (SRP) - en fast norm sat til to timer af Undervisningsministeriet. Men som et resultat af gymnasiereformen, hvor opgaven blev ændret til både at indeholde et skriftligt produkt og en mundtlig prøve, er det blevet en del af lærernes arbejdstid.

Elever kan risikere at blive dårligere bedømt.

Andreas Monrad Pedersen, formand
GL's Netværk Vejle

Elever risikerer at blive dårligere bedømt
Ændringen er problematisk, mener tillidsrepræsentant Andreas Monrad Pedersen, der er formand for bestyrelsen for GL’s Netværk Vejle for tillidsrepræsentanter.

“Det er mærkeligt, at skolen selv kan fastsatte normen, for det er jo ikke noget, der kun vedrører den enkelte skole - det vedrører også andre skoler og elever. Der er konfliktpotentiale i det,” siger Andreas Monrad Pedersen, der også har noteret sig, at der i det lokale netværk er forskel på, hvor meget tid lærerne får til opgaven. 

“Mange skoler i netværket giver omkring to og en halv time, nogle giver lidt mere, nogle lidt mindre. Og så er der de skoler, der stikker ud og ligger helt i bund med en time til opgaven,” fortæller Andreas Monrad Pedersen, der ville ønske, at der var en central akkord for opgaven.

“Hvis argumentet for, at der ikke er en central akkord, er, at skoler er forskellige, så holder det jo ikke, for lige nøjagtigt med den her opgave burde der ikke være forskel,” siger Andreas Monrad Pedersen og tilføjer:

“Konsekvensen er, at man kan møde censorer, der ikke har haft tilstrækkelig tid til at læse og sætte sig ind i opgaven, og elever kan risikere at blive dårligere bedømt.”

Større proces end tidligere
I censorordningen mellem skoler med hhx, htx og eux udlignes censur ved den store skriftlige opgave med en time plus eksaminationstiden.
Det har efter sigende være med til at bekræfte nogle ledelser i, at en time er passende for arbejdet, fortæller Eik Andreasen, der er tillidsrepræsentant og formand for bestyrelsen for GL’s Netværk København.

“Det er min store anke, at censorudligningsordningen på den måde kommer til at være normsættende. Det er problematisk, at et regnskabsnetværk ender med at diktere en norm, for der er jo ikke engang tale om et kvalificeret skøn af arbejdet,” siger Eik Andreasen og uddyber:

“Det er himmelråbende udmeldinger, at nogle lærere kun får en time til at læse 20 sider og forberede eksaminationen.”

Det var tydeligt at mærke, hvis censor ikke havde fået nok tid til at sætte sig ind i stoffet.

Allan Nørgaard Andersen, formand
Erhvervsgymnasiernes Områdebestyrelse 

Ifølge Allan Nørgaard Andersen er der en del ledelser, der ikke har forståelse for, at opgaven som censor ved SRP og SOP er større nu end tidligere.

“Det er en større proces nu, fordi man er nødt til at have en grundig samtale inden eksamenen med eksaminator om, hvad der er vigtigt at slå ned på i opgaven. Desuden kræver det mere forberedelse at skulle konfrontere eleven til eksamenen end før reformen, hvor man kun skulle konferere med en anden lærer om vurderingen af opgaven,” siger Allan Nørgaard Andersen og uddyber:

“Som censor er det ikke nok bare at skimme stoffet, man er nødt til at sætte sig grundigt ind i det, når man skal eksaminere i det mundtligt.” 

Nogle tekniske gymnasier har allerede afholdt eksamen i SOP i sidste semester.

“Her var erfaringerne, at det var tydeligt at mærke, hvis censor ikke havde fået nok tid til at sætte sig ind i stoffet,” fortæller Allan Nørgaard Andersen.

Bombe under SRP/SOP
Sagen overrasker eleverne.

“Det udfordrer jo elevernes retssikkerhed, at censorerne ikke er underlagt samme vilkår, og at nogle censorer ikke får tilstrækkelig tid til at forberede sig,” siger Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevernes Sammenslutning (DGS).

“Det betyder jo, at der sker en uensartet bedømmelse af opgaverne,” siger Martin Mejlgaard, der mener, at en time lyder som alt for lidt til arbejdet.

Det giver i den grad mening med en national standard for censur på en national opgave.

Martin Mejlgaard, formand
DGS

Han er enig i, at alle censorer bør have den samme tid til opgaven.

“Det giver i den grad mening med en national standard for censur på en national opgave,” siger Martin Mejlgaard.

Formanden for GL gjorde også opmærksom på problematikken tidligere i år, efter at GL havde fået mange henvendelser fra frustrerede lærere, hvis ledelse havde skåret kraftigt i tiden til at være censor ved SOP og SRP. 

“Det er en bombe under SRP og SOP, når skoler afsætter for lidt tid til, at lærerne kan nå at lave en sober evaluering, der skal danne grundlag for en fair bedømmelse af elevernes store arbejde. Derved udvander man princippet om en national standard, og det er urimeligt over for eleverne. For SRP og SOP er jo stadig kronen på værket i forhold til den skriftlige studieforberedelse,” sagde Tomas Kepler dengang til gymnasieskolen.dk.

Læs: Skoler skærer drastisk i læreres censor-tid

Allerede da reformens nye regler blev fremlagt, udtrykte GL bekymring for den uens nationale standard, men da Børne- og Undervisningsministeriet ikke ønskede at ændre reglerne, udgav GL nogle anbefalinger til udmøntningen af SRP og SOP.

Gymnasieskolen.dk kontaktede for flere dage siden Børne- og Undervisningsministeriet for at få børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at forholde sig til problematikken, men det er ikke muligt, oplyser ministeriet.
Da gymnasieskolen.dk tidligere på året skrev om problematikken, ønskede hun heller ikke at stille op til interview om emnet.