Fremover kan der være stor forskel på, hvor meget tid censorer får til at forberede sig til den mundtlige prøve i SOP og SRP.

Skoler skærer drastisk i læreres censor-tid

Det er en bombe under SRP og SOP, når lærere ikke får tid nok til at være censor på den store skriftlige opgave. Det mener GL's formand, der frygter, at det kan gå ud over bedømmelsen.

På nogle skoler får gymnasielærerne to og en halv time til censur af studieretningsprojektet (SRP) og studieområdet (SOP), på andre skoler får lærerne mindre end den halve tid. Det er realiteten efter den seneste gymnasiereforms ændrede regler. 

I den seneste tid har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) fået mange henvendelser fra tillidsrepræsentanter og lærere, der fortæller, at de pludselig har måttet nøjes med halvdelen af tiden til censur sammenlignet med før gymnasiereformen fra 2016. 

“Vi bliver kontaktet af frustrerede lærere, især fra det erhvervsgymnasiale område, der fortæller os, at de ikke kan overskue, hvordan de skal nå opgaven, fordi skolens ledelse har nedprioriteret opgaven ved at skære voldsomt i lærernes tid til censur,” siger Tomas Kepler, formand for GL. 

Tidligere var arbejdet som censor på den store skriftlige opgave en fast norm sat til to timer af Undervisningsministeriet. Men som et resultat af gymnasiereformen, hvor opgaven blev ændret til både at indeholde et skriftligt produkt og en mundtlig prøve, er det blevet en del af lærernes arbejdstid. Og nogle skoler har altså brugt anledningen til at skære drastisk i lærernes tid til at forberede sig som censor.

“Vi er meget forundrede over, at ledelser har nedprioriteret ressourcen, for der er jo bestemt ikke tale om, at SRP og SOP er nedprioriteret i gymnasiereformen. Opgaven står stadig som en hjørnesten for de gymnasiale uddannelser,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Opgaverne kræver mindst lige så meget af lærernes tid som før, hvis ikke mere, fordi der som noget nyt også er tilføjet den mundtlige prøve.”

Det kan betyde, at det ene fags vægtning bliver mere overfladisk, fordi censor ikke har haft nok tid til at evaluere produktet. 

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Faglige konsekvenser
I værste fald kan det gå ud over bedømmelsen af elevernes opgaver, at der er så stor forskel på den tid, som lærerne får tildelt til censur på tværs af skolerne, påpeger GL-formanden.

“Det er en bombe under SRP og SOP, når skoler afsætter for lidt tid til, at lærerne kan nå at lave en sober evaluering, der skal danne grundlag for en fair bedømmelse af elevernes store arbejde. Derved udvander man princippet om en national standard, og det er urimeligt over for eleverne. For SRP og SOP er jo stadig kronen på værket i forhold til den skriftlige studieforberedelse,” siger Tomas Kepler.

Han frygter også, at det kan få faglige konsekvenser, at censor og eksaminator har fået tildelt forskellig tid.

“Det kan jo betyde, at det ene fags vægtning bliver mere overfladisk, fordi censor ikke har haft nok tid til at evaluere produktet,” siger Tomas Kepler. 

Allerede da de nye regler blev fremlagt, udtrykte GL bekymring for den uens nationale standard, men da Børne- og Undervisningsministeriet ikke ønskede at ændre reglerne, udgav GL nogle anbefalinger til udmøntningen af SRP og SOP.

“Enten er løsningen, at lærerne tidsregistrerer tiden, eller at der er en lokal aftale om, hvor meget tid man har til censur. Vi opfordrer til, at der er en dialog mellem ledelse og lærere, der tager udgangspunkt i, hvordan man kan løse opgaven tilfredsstillende,” siger Tomas Kepler.

Vi synes i hvert fald ikke, vi kan skære i tiden, for vi ved, at det er en ny opgave på skolen.

Birgitte Vedersø, rektor
Gefion Gymnasium

Samme ressource
En af de skoler, der har valgt en model, som ligner den tidligere, er Gefion Gymnasium.

Her har man konverteret den ressource til censur, som tidligere blev brugt, til lærertid. Det betyder, at lærerne har samme tid i år som censor i SRP, som sidste år. 

“Opgaven indgår nu i den samlede lærerressource, og der er derfor sat tid af til opgaven i lærernes opgaveportefølje,” forklarer rektor Birgitte Vedersø, der understreger, at hun ikke udtaler sig som rektorformand, men som rektor på et gymnasium, der fortæller, hvordan de har løst den nye opgave.

Hvordan er I kommet frem til den løsning?
“Det har vi gjort ud fra vores allerbedste skøn det første år med SRP under den nye reform. Vi synes i hvert fald ikke, at vi kan skære i tiden, for vi ved, at det er en ny opgave på skolen. Men da opgaven tidligere har haft en fast norm, mener vi, at det er meget naturligt at finde den samme ressource, som man hidtil har haft til opgaven,” siger Birgitte Vedersø. 

GL følger op
GL har sammen med IDA og DJØF desuden fremført kritikken over for lederforeningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne samt Børne- og Undervisningsministeriet, børne- og undervisningsministeren og undervisningsordførerne for Folketingets partier.

“Vi vil følge denne sag meget tæt og presse på for, at der bliver rimelige forhold, både i forhold til at eleverne fremover skal kunne stole på, at deres store arbejde bliver bedømt ud fra en fair, national standard, og for at lærere på tværs af skoler har tid nok til at udføre arbejdet som censor,” siger Tomas Kepler. 

Da det ifølge GL især er ledelser fra de erhvervsgymnasiale uddannelser, der har skåret kraftigt på lærernes tid til at forberede sig som censor til SOP, har gymnasieskolen.dk kontaktet Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne for at spørge til tendensen.

De har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt følgende skriftlige kommentar:

“Indledningsvis er det vigtigt at pointere, at Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er en interesseorganisation og ikke en forhandlingsberettiget part. Så når det gælder lærernes aflønningsnormer, må vi henvise til de overenskomstforhandlende parter på statens område. Da vores medlemsskoler alle er selvejende institutioner, der selv koordinerer deres økonomi, herunder også allokeringen af deres ressourcer, så kan vi ikke forholde os til, hvordan de konkret gør det. Idet organisationerne allerede har rettet henvendelse til børne- og undervisningsministeren samt de politiske undervisningsordførere om sagen, så har vi ikke yderligere kommentarer, før der foreligger svar fra disse.”

Heller ikke børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ønsket at stille op til interview.