Eksperter til gymnasier: Skru op for arbejdet med klasseledelse

Klasseledelse kan være med til at øge elevernes motivation og mindske uroen i timerne. Men det kræver en fælles indsats på skolerne, lyder det fra to uddannelseseksperter.

Landets gymnasier kan med fordel skrue op for arbejdet med klasseledelse. Det kan nemlig være en del af løsningen på nogle af de udfordringer, mange lærere står med i undervisningen, mener to eksperter.

I en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, svarer 87 procent af lærerne, at elevers manglende forberedelse påvirker undervisningen i varierende grad. 67 procent svarer, at elevers mangel på motivation påvirker deres undervisning, og 67 procent oplever, at støj og uro går ud over undervisningen.

Kristine Hecksher er konstitueret områdechef i afdelingen for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og har beskæftiget sig med de gymnasiale uddannelser i mange år. Hun er ikke overrasket over tallene.

”Gymnasiet har i dag en mere sammensat elevgruppe end tidligere. Eleverne har vidt forskellige faglige forudsætninger og behov,” siger Kristine Hecksher.

Samtidig er der mobiltelefoner og andre skærme, som konkurrerer om elevernes opmærksomhed i undervisningen.

De vilkår gør tilsammen, at gymnasierne bør øge arbejdet med klasseledelse, anbefaler hun.

”Klasseledelse er helt klart et greb til at løse nogle af de udfordringer, lærerne står med. Forskningen viser, at lærere, der arbejder systematisk med klasseledelse, har en positiv betydning for elevernes læring, trivsel og motivation,” siger Kristine Hecksher.

”Men selvfølgelig er det ikke noget quickfix,” understreger hun.

1.097 lærere fra både stx, hf, hhx og htx har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

Fælles opgave
Helle Plauborg er lektor og forsker i klasseledelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.

Også hun mener, at gymnasierne bør intensivere arbejdet med klasseledelse. Det er et vigtigt værktøj i forhold til de aktuelle udfordringer, lærerne står med.

”Klasseledelse er selve kernen i jobbet som underviser. Arbejdet med klasseledelse stopper aldrig – heller ikke for dygtige og erfarne lærere. Eleverne ændrer sig jo,” siger Helle Plauborg, der kalder klasseledelse for en ”vanvittig vanskelig opgave”.

”Klasseledelse består af så mange elementer, der alle har betydning for, hvad der kommer til at ske i klasserummet,” forklarer hun.

De to eksperter understreger begge, at arbejdet med klasseledelse ikke kun er den enkelte lærers individuelle ansvar, men en fælles opgave for hele skolen. Ledelsen skal spille en aktiv rolle og sætte det på dagsordenen på pædagogiske møder, og så skal der arbejdes med at finde fælles løsninger i alle klasseteams, lyder deres råd.

”Det giver en ensartethed, og den enkelte lærer skal ikke bruge energi på forhandlinger,” siger Kristine Hecksher.

I arbejdet med klasseledelse kommer man ikke ret langt alene, fastslår Helle Plauborg.

”Som skole er man nødt til at have lagt sig fast på nogle pædagogiske værdier og idealer for undervisningen. Lærerne skal trække i samme retning,” siger hun.

Klare spilleregler
Begrebet klasseledelse har været på dagsordenen i knap 15 år i gymnasiesammenhæng.

Tidligere var der en tendens til at reducere begrebet til disciplinering og bekæmpelse af uro. I dag forstås det typisk bredere og rummer flere dimensioner, som i praksis hænger meget tæt sammen, forklarer Kristine Hecksher.

Hun har været med til at samle al forskning om klasseledelse i gymnasiet – både dansk og international – i et vidensnotat, som EVA udgav for Børne- og Undervisningsministeriet i 2019.

På tværs af forskningen i klasseledelse – især i Skandinavien – er der enighed om, at klasseledelse handler om at etablere et godt læringsmiljø med tryghed, tydelighed og gode arbejdsvaner. Der skal være deltagelsesmuligheder for alle, og lærerne skal opbygge gode relationer til eleverne og mellem eleverne.

”Eleverne skal vide, hvad der bliver forventet af dem. Den gode lærer har fokus på fornuftige arbejdsvaner og opsætter klare spilleregler for, hvordan eleverne skal opføre sig i klasserummet. Det kan mindske uroen i timerne og få flere elever til at forberede sig,” siger Kristine Hecksher.

Kort sagt handler klasseledelse om at sætte en retning for den klasse, man underviser, forklarer Helle Plauborg.

”Eleverne skal vide, hvad der skal foregå i timen og hvorfor, og også hvordan undervisningen knytter sig til den verden, vi er en del af, så de føler, at undervisningen er meningsfuld,” siger hun.

Ifølge de to eksperter bør regler for, hvordan man opfører sig i et klasserum i dag også omfatte brugen af mobiltelefoner og computere.

”Det er afgørende, at der er fælles retningslinjer på en skole i forhold til mobiltelefoner. Det er ikke noget, den enkelte lærer hele tiden skal forhandle med eleverne om. Det er man nødt til at tage stilling til som organisation,” siger Helle Plauborg.

Forstyrrelser fra mobiltelefoner og ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter på computeren er topscoreren, når det handler om uro og støj i undervisningen, viser Gymnasieskolens spørgeskemaundersøgelse.

Læs: Lærere i ny undersøgelse: Mobiltelefoner er største årsag til støj og uro

Variation og feedback
I forhold til aspektet med, at der skal være deltagelsesmuligheder for alle, handler det blandt andet om at variere undervisningen, tilbyde flere indgange til det faglige indhold, være tydelig om, hvad målet med dagens undervisning er og give feedback, så eleverne ved, hvad de skal gøre, hvis de ikke er helt med, forklarer Kristine Hecksher.

”Når elever forstyrrer i timen og opleves som umotiverede, kan det hænge sammen med, at de ikke oplever, at de har deltagelsesmuligheder i undervisningen,” siger hun.

Helle Plauborg mener, at den gode klasseleder hele tiden arbejder på at komme forstyrrelser i forkøbet – ikke kun støj og uro, men også ’kognitive forstyrrelser’. Derfor skal lærerne forsøge at forhindre situationer, hvor det er uklart for eleverne, hvad ”det det er, vi har inviteret dem ind i”.

”Det skal være klart for eleverne, hvad det er, de skal begribe. Når man for eksempel arbejder med grammatik i fransk, hvordan er det så egentlig, at det kobler sig til det at tale og skrive fransk,” siger DPU-forskeren.

I gymnasiet i dag er der stor forskel på top og bund, og det er et vilkår, der i den grad udfordrer lærerne. I Gymnasieskolens undersøgelse svarer 40 procent af lærerne, at den faglige spredning blandt eleverne altid eller ofte påvirker deres undervisning.

Læs: Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

”Det er oplagt, at lærerne arbejder med differentieret undervisning, men det kan være tidskrævende at forberede, så også her er der brug for, at lærere og ledelse må dele erfaringer og finde løsninger i fællesskab,” siger Kristine Hecksher.

Når en god relation mellem lærer og elev også er et aspekt i arbejdet med klasseledelse, er det fordi, det i høj grad er herigennem, at motivationen for at lære skabes, påpeger eksperterne.

En god relation er kendetegnet ved, at læreren viser omsorg, empati og interesse for eleverne. Læreren kender deres navne, hilser, når de møder dem udenfor klasselokalet, husker små ting om dem og spørger ind til deres liv. Det kan lyde banalt, men forskningen viser, at det har stor betydning, fastslår Kristine Hecksher.

”De optimale betingelser for læring opstår, når læreren både er den empatiske voksne, der udviser interesse, og autoriteten, der styrer kommunikationen, strukturen og miljøet i klassen,” siger hun.