Tekst_
Johan Rasmussen
Den seneste gymnasiereform har ændret eksamensperioden. På stx, hhx og htx skal eleverne til mindst 10 eksamener, hvor de før kunne nøjes med 9. Samtidig er der koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP, SOP og EOP. Hvad har det af konsekvenser for lærernes arbejdsvilkår og for kvaliteten af eksamen? Det zoomer vi ind på i en række artikler.
Det er problematisk, hvis lærere ikke har tid nok til at forberede sig til den mundtlige eksamen i SRP, SOP og EOP.
“Der skal selvfølgelig være ordentlige arbejdsforhold for gymnasielærerne, men det væsentligste problem, hvis lærere ikke har tid til at forberede sig, er elevernes retssikkerhed til eksamen.”
Sådan siger Peter Hobel, der er lektor i skrivedidaktik og fagdidaktik ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU).
Han er tidligere gymnasielærer og har siden 2005 forsket i skrivedidaktik i gymnasiet og har blandt andet arbejdet indgående med SRP.
Det kan ifølge Peter Hobel være et problem, at der er stor forskel på, hvor meget tid lærere har til at forberede sig som censor og eksaminator til eksamen i de store skriftlige projekter. Og når mange lærere i GL’s eksamensundersøgelse mener, at der afsættes for lidt tid til forberedelse til den mundtlige prøve i SRP og SOP, bør det tages alvorligt, mener han.
“Min pointe er, at der skal være tid til at bedømme projektet som en problemorienteret opgave i et samspil mellem to fag. Eleven skal vise, at der er kommet en erkendelsesmæssig merværdi ud af samspillet mellem de to fag. Det betyder med andre ord, at eksaminator og censor ikke blot skal læse opgaven med øje for deres eget fag,” siger Peter Hobel.
Der skal være tid til at bedømme projektet som en problemorienteret opgave i et samspil mellem to fag.
National standard til eksamen
SRP, SOP og EOP er store projekter, som til sidst ender med at blive bedømt med en samlet karakter til en mundtlig prøve. Hvis der skal være en national standard for eksamen, skal elevernes projekter og mundtlige prøver vurderes på samme vilkår fra Frederiksberg til Frederikshavn.
Men hvis der ikke er tid til at læse og forberede prøven ordentligt for censor og eksaminator, er der risiko for, at eleven bliver bedømt ud fra to forskellige fag i stedet for samspillet mellem de to fag, påpeger Peter Hobel.
“Så kommer man let i den situation, hvor en eksaminator argumenterer for, at det fag, som vedkommende repræsenterer, er tilgodeset, mens censor argumenterer for, at det andet fag ikke er. Risikoen er, at det ender med, at eksaminator og censor lægger deres karakterer sammen og deler resultatet med to,” siger Peter Hobel.
Vigtigt med god forberedelse
Lærerne i undersøgelsen understreger også, at forsamtalen mellem censor og eksaminator medfører et besværligt planlægningsarbejde. Lærere giver udtryk for, at det er svært at koordinere og finde tid til samtalerne.
Peter Hobel mener, det er vigtigt, at eksaminator og censor har tid til at tale sammen før prøven, netop for at sikre at eleven bliver bedømt på samspillet mellem fagene.
“Det er uheldigt, hvis lærerne har svært ved at finde tid til at tale sammen før prøven,” siger Peter Hobel.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode