Eklektisk overload
Unge står lige nu over for en mur af information om mulige valg, tilvalg og fravalg og “dit ansvar”. Problematikken er velkendt, men måske skal den perspektiveres anderledes, mener forfatteren, der i det følgende beskriver nogle af udfordringerne.
I 2010 blev verden beriget med to større kulturelle fænomener, der begge hedder Freedom. Det ene var i nogle anmelderes øjne den endelige amerikanske samtidsroman, skrevet af Jonathan Franzen, mens det andet var et filter mod den virtuelle verden, som helt konkret slukker computerens netadgang. Franzens verden befolkes af mennesker, der vil det gode, men er svage. Netfilteret aktiveres i erkendelse af, at individet ikke magter at administrere sin frihed. ??Den ene frihed handler om at vælge og tage ansvar, den anden er det tunge valg at vælge fra. Unge står lige nu over for en mur af information om mulige valg, tilvalg og fravalg og “dit ansvar”. Problematikken er velkendt, men måske skal den perspektiveres anderledes. Jeg vil her prøve at beskrive tre udfordringer: Først kapaciteten til at processere de mange informationer, derefter udskilningsløbet mellem tabere og vindere og endelig kløften mellem teknologi og undervisning.??Rational choice?Verden af i dag er en sand og velkommen mangfoldighed af mening og mulighed, som vi forventes at tage fornuftig stilling til. Frit valg på alle hylder og adgangen til information giver de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg, i hvert fald teoretisk, fordi mennesket i mange teorikonstruktioner anses for at være rationelt og interessemaksimerende. ??Det er for eksempel baggrunden for teorien om rational choice og economic man, der sætter individet som basis for beslutninger med såvel individuelle som kollektive konsekvenser. Dette sker ved, at individet træffer beslutninger på baggrund af fuld information om muligheder og præferencer i lige konkurrence med de øvrige individer, som sammen handler for et kollektivt gode, fordi individernes interesser i sidste ende også er fællesskabets: Du har det godt, hvis jeg har det godt, så vi får det godt.??Hvis alle individer havde forudsætninger for at deltage på lige fod i denne konkurrence, ville det være uproblematisk, men at kun cirka 80 procent af en ungdomsårgang for øjeblikket gennemfører en ungdomsuddannelse, tyder på svagheder ved rational choice-teorien. Hvornår er for eksempel den grundlæggende persondannelse så robust, at individet kan informeres???Information kan ikke optages ukritisk, uden det fører til overinformation. Det er en væsentlig forudsætning at være i stand til kritisk at sortere information, og uden en kritisk basis ophobes informationerne som en ustruktureret masse. Den amerikanske forfatter Alvin Tofflers begreb om information overload handler om risikoen for simpelthen at blive overinformeret, fordi individet ikke kan vælge fra, og det kan forårsage stress samt nedsat kreativitet og produktivitet.??For unge må opdragelse og uddannelse være udgangspunktet for personens dannelse, men den digitale generations livsvilkår og omstændigheder er så fundamentalt anderledes end deres forældres og (ældre) læreres, at Lasse Dencik taler om tendentielt tiltagende traderingsirrelevans. Begrebet dækker over, at voksnes erfaringer bliver mindre og mindre relevante for unge, blandt andet fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er svært at lægge helt nye teknologier på erfaringslisten. For unge er det naturligt at anvende teknologierne, og de gør det gerne i flæng: Læser lektier, ser sitcoms og underretter vennerne på Facebook. Det er en erfaringshorisont, der er ukendt for mange voksne.??Det er vigtigt, at de unge anvender teknologierne, men betyder det faktum, at de voksne ikke kan erfaringsoverføre dette specifikke aspekt til de unges erfaringsverden, at alt tradering er irrelevant? Bør de voksne ikke starte med at give de unge rimelige forudsætninger for at skabe en kritisk basis???Rationalitet og info-paralyse?Skolebørn i syvende klasse forventes med såkaldte studieplaner at tage stilling til deres fremtidige livsbane og karriere, samtidig med at de bliver informeret om de mange uddannelsesmuligheder, de har. Det skaber forventninger til barnet, for på dette tidspunkt forventes det, at det individuelle barn kan overskue konsekvenserne af sit eget valg, fordi det er informeret om mulighederne og har en fornemmelse for sine præferencer for et fremtidigt liv. Og barnet ved/er informeret om, hvilke forventninger det forventes at leve op til. Jeg sætter tingene på spidsen, for overdrivelse fremmer forståelsen.??Ove K. Pedersen kalder den nye elevtype den opportunistiske person, der i tråd med en neoliberalistisk tankegang og rational choice taler til barnets egne præferencer, som implicit er barnets gode uddannelse, så det er kvalificeret til at stå til rådighed for et fremtidigt arbejdsmarked og indfri de efterspurgte krav. Denne elevtype står over for 70?ernes uerstattelige eksistentielle person. ??Problematikken fanges desuden i undertitlen på Noemi Katznelsons ph.d.-afhandling, “Udsatte” unge, aktivering og uddannelse – Dømt til individualisering (2004). Katznelson spiller på Sartres berømte diktum: Dømt til frihed – og peger på, at de mange muligheder lammer de unge. Ifølge neurologen Angelika Dimoka fra Temple University giver folks beslutninger mindre og mindre mening, hvis de overinformeres. For mange informationer, for eksempel om muligheder, giver såkaldt info-paralyse.??Hvordan undgår man det? Løsningen er ikke at multitaske sig ud af de mange informationer. Undersøgelser udført af Teresa Amabile fra Harvard viser, at multitaskere producerer mere stresshormon end andre. Man kan ikke holde mere end fem-syv bolde i luften ad gangen. Nogle informationer må vælges fra, andre vælges til, alt efter hvad man kan bruge. I stressede situationer vil den unge forfalde til at vælge det første, det bedste, og valget kan synes tilfældigt. ??Når man modtager tilforladelig og troværdig information fra forskelligt hold, kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken information der er væsentlig, hvis man ikke har et nogenlunde sammenhængende verdensbillede, en kritisk basis, som man kan hænge tilkommende viden op på. Det er heller ikke til at genkende brugbar information, hvis der ikke er en retning for tilgangen til viden. Så vælger man brudstykker fra forskellige, muligvis modstridende, verdensbilleder og bliver en slags ideologisk multitasker. Man multitasker altså ikke kun i handling, men også i tænkning. Dette er eklektisk overload.??Alt dette, fordi der ikke er skabt en basis for læring, det vil sige tilegnelse af viden. Information er nemlig ikke uddannelsens mål, det er viden derimod. En hurtig definition af viden kunne være, at information er det formelle, viden er indholdssiden, nøjagtig som forskellen mellem syntaks og semantik. Vi kunne udvide med skellet mellem oplysning og dannelse. Det ene forudsætter det andet – information og oplysning er midlet til viden og dannelse, som er målet. Uden en kritisk basis og grundlæggende persondannelse er det vanskeligt at omsætte information til viden.??Første delkonklusion er, at den unge forventes at opføre sig rationelt, samtidig med at rationelle beslutninger vanskeliggøres af både miljø, i sig selv, og neurologiske forhold, som miljøet foranlediger. Det gør undervisning og uddannelse i traditionel forstand vanskelig.??Cyperidentitet og viden?Ifølge professor i neurobiologi Jens D. Mikkelsen får hjernen ved information overload sværere ved at huske, samtidig med at det begrænser evnen til at omsætte information til viden. Dette er en variant af info-paralysen. Hukommelsen er ifølge filosoffen John Locke væsentlig for den personlige identitet: Du er, hvem du er, fordi du husker, hvem du var. Information overload kan i så fald føre til et identitetstab. Jeg vil kalde individualisering med identitetstab for hyper-individualisering.??Hyper-individualisering og information overload foranlediger handlingslammelse, blandt andet fordi det fører til en uoverskuelig palet af muligheder, men også fordi information overload øger produktionen af stresshormon, hvilket gør beslutninger mindre rationelle og svækker hukommelsen. Den kritiske basis forvitrer, samtidig med at multitasking tilsyneladende nedsætter evnen til at håndtere og overskue den rasende informationsstrøm samt de overvældende mange muligheder og forventninger. ??Som nævnt foregår der en hel del multitasking i studerekammeret. Fænomenet har rimeligvis både fordele og ulemper. For eksempel kan man ikke klandre den unge for, at en af opgaverne, han løser, er lektier til skolen. Problemet med lektier er gerne, at de er lidt kedelige, blandt andet fordi det ikke altid er klart, hvor de fører hen, men ikke altid derfor. I konkurrence med så mange andre tilbud kan det ikke undre, at lektier ikke har topprioritet hver gang og i længere tid ad gangen.??Det tager tid at fordybe sig og at komme ned i dyb koncentration, og de mange medietilbud distraherer let. Hvorfor ikke lige tjekke e-mail eller facebook-opdateringer, når lektierne bliver for kedelige. Jeg har ofte oplevet, at eleverne siger, de har læst lektier, men ikke kan huske så meget, at det gør noget. Spørgsmålet er her, om der sker en eksternalisering af viden, at de unge ser den formelle adgang til viden, men forlader sig på, at nettet står til rådighed, når man får brug for den. Og hvis man ikke lige har brug for pågældende viden, så registrerer man i bedste fald, at den findes, og at den kan genfindes eksternt. I værste fald har man spildt sin tid med lektielæsning.??Det tager tid at tilegne sig viden, at gøre informationer til regulær viden, og det har man ikke tålmodighed til, for man skal videre, nå det hele og ikke gå glip af det næste. Thomas Ziehe kalder det æstetisering, og det er integreret i det formbare menneske. Eleven er centreret om sig selv og opfatter enhver tilegnelse med udgangspunkt i sig selv, han er tolerant og modtagelig, måske fordi han mangler den kritiske basis, men han mister hurtigt interessen. ??Den unge er formbar og er hele tiden på vej, ikke med traditionel personlig dybde, men med en foranderlig cyperidentitet. Man er i et netbaseret socialt rum, hvor man refleksivt forholder sig til sig selv og sine muligheder og definerer sig langt friere end som social eller personlig identitet.??Formbarheden står umiddelbart i skærende kontrast til, hvad studieledere på de videregående uddannelser efterspørger – og finder! blandt nye studerende, nemlig vedholdenhed. Omskiftelighed er dog ikke nødvendigvis det modsatte af vedholdenhed. Man kan nemlig argumentere for, at det, ukritisk, æstetiserende menneske udholder undervisning og flygtige venskaber og foranderlighed, netop fordi det er fordringsløst og uden forventninger. At være på vej omfatter begge: formbarhed og vedholdenhed.??Vedholdenheden kommer ikke nødvendigvis af en konkret målrettethed, snarere tværtimod, fordi de unge er dømt til individualisering uden relevant erfaringsoverførsel fra voksne – forældre og undervisere – og med fristende alternative underholdningstilbud, fordi kravet om valgets kvalitet ikke er afgørende. Man fravælger de svære eksistentielle valg, der lægger en vedholdende personlig basis, fordi foranderligheden i lette og hurtige omgivelser lettere indoptages. Den personlige og sociale identitet suppleres med en foranderlig cyperidentitet. Forandringen gør ikke ondt, og formbarheden bliver total.??Anden delkonklusion er, at de unge på en gang er vedholdende og hyperindividualiserede. Det er en gevinst for de ressourcestærke elever, men hvad med resten???Teknologi?En underviser må gøre sig klart, at informationsteknologien er bred i den forstand, at den rækker ind over mange videnskaber og fag. Derfor er det umuligt for underviseren at afdække teknologiens muligheder fyldestgørende, men underviseren kan angive fagets bestemte fremgangsmåder til at opnå faglig viden inden for dette bestemte felt. Man kan altså forsøge at udvikle elevernes tekniske færdigheder ved at henvise til og anvende en teknik. Med tiden vil en teknisk kunnen blive til viden. ??Når eleverne i sprogtimerne arbejder med en oversættelse, så er det glædeligt at se deres koncentrerede arbejdsform, men mindre oplivende at kigge dem over skulderen og opdage den flittige brug af online-oversættelsesmaskiner som Nicetranslator. Det er gavnligt og effektivt på mange områder, og måske skal sproglærerne bare finde sig i – eller bedre: vænne sig til – de moderne tider, ligesom matematiklærerne efterhånden har accepteret den udbredte brug lommeregneren. ??Spørgsmålet er, om det er nødvendigt, at alle elever skal have mere end en grundlæggende baggrundsforståelse af et fag. Og hvornår er elevernes anvendelse af hjælpemidler snyd? Det var jo ikke snyd, da Henry Ford indførte samlebåndet. Vi sætter en ære i at udvikle videnssamfundet, men det kræver ikke, at alle er forskere, kun at så mange som muligt kan anvende teknologierne. Vi bør vide, hvordan vi effektiviserer vores indsats, og i den henseende er det fornuftigt at bruge lommeregnere, oversættelsesmaskiner og informationssøgning på nettet. Det kræver nogle tekniske færdigheder, men også en bund baseret på kritisk sans.??De to Harvard-forskere Goldin og Katz peger på den undervisnings- og uddannelsesmæssige udfordring, der ligger i, at man allerede i 70?erne var nået til det punkt, hvor den tekniske indføring i teknologierne ikke længere kunne følge med den teknologiske udvikling (mine ord). Siden har underviseren halset efter teknologien, og de studerende har mere eller mindre været overladt til sig selv, fordi overleveringen af erfaring bliver sværere, hvorfor erfaringen skal gøres individuelt. Den dybe tallerken skal genopfindes hele tiden, fordi den teknologiske udvikling tager til, og hverken lærer eller elev kan følge med.??Tredje delkonklusion er, at en faglig færdighed og en teknik til at håndtere udfordringerne fra en hastig teknologisk udvikling er en forudsætning for at undgå info-paralyse og overload, men at diskrepansen mellem teknologiens muligheder og evnen til at udnytte dem bliver stadig større. ??Afslutning?Ovenstående er en gammelkendt traver om de unges problemer. Vel er der problemer, men vi har talt længe om dem, uden de er blevet løst. Jeg har ingen løsning, men måske skulle vi italesætte problemer og udfordringer anderledes? Vi skal i hvert fald være opmærksomme på den digitale generations vilkår.??Informationsstrømme kan begrænses af filtre og viljestyrke. En kritisk tilgang er et filter. Vedholdenhed er viljestyrke. De unge er vedholdende! De vælger til. Hvis Franzen havde været online, ville han ikke have skrevet sin roman. Siger han selv. Han valgte fra. Måske skal de unge også lære at vælge fra?
OM Morten Sestoft??Morten Sestoft er samfundsfagslærer på JohannesGymnasiet på Frederiksberg, hvor han har arbejdet siden 2006.?Han er cand.mag. i spansk og filosofi og har undervist i gymnasiet og på hf siden 1995.
Kilder:?? Begley, Sharon: I Can?t Think (Newsweek, d. 27. februar 2011)?? Bræmer, Michael: Mulighederne lammer de unge (Ugebrevet A4 nr. 23 2007)?? Goldin, Claudia/Katz, Lawrence F.: The Race between Education and Technology (Harvard University Press, 2008)?? Gymnasiet efter reformen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011)?? Netværket: Kan du ikke komme på nettet ? (DR P1, d. 2. juli 2011)?? Pedersen, Ove K.: Konkurrencestaten (Hans Reitzel, 2011)?? Schumpeter – Too much information (The Economist, d. 2. juli 2011)
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode