Efteruddannelse: Skoler bryder overenskomstkrav

83 procent af gymnasielærerne har ikke en skriftlig udviklingsplan for deres kompetenceudvikling.

Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet.

Dermed overholder skolerne ikke et krav, som har været i gymnasielærernes overenskomst siden 1999.

Det er ikke godt nok, lyder det fra formanden for GL.

“Konsekvensen kan blive, at efteruddannelse lettere glider i baggrunden i forhold til de arbejdsopgaver, man står med i hverdagen,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“En skriftlig plan hjælper jo netop én selv og ens leder med at holde fokus på vigtigheden af efteruddannelse.”

For lav prioritet
Arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen fra Aalborg Universitet ser det som et udtryk for, at lærerne ikke vægter problemstillingen tilstrækkeligt højt.

“Hvis de aktivt tænkte 10 år frem og forestillede sig deres arbejdsliv til den tid, så ville de jo være helt anderledes oppe på beatet i forhold til at sikre sig en plan,” siger Morten Lassen.

Han retter også en kritik mod skolerne. 

“Skolerne anser tilsyneladende heller ikke emnet for tilstrækkelig centralt. Det er udtryk for, at problemstillingen generelt har en meget lav prioritet.”

Gymnasielærernes formand mener dog, at der kan være andre årsager til, lærerne ikke insisterer på at få den skriftlige udviklingsplan.

“I disse nedskæringstider kan det være, at lærerne er bange for at slå hårdt på, at de skal have en plan, “ siger Tomas Kepler og uddyber:

“Vi ved, at de fyringer, der er sket, har haft afgørende betydning for klimaet på skolerne. Der er rigtig mange, der går med en følelse af frygt og nervøsitet i forhold til deres ansættelse. Sådan var det ikke tidligere.”

Tidligere undersøgelser viser dog, at skolerne aldrig har været god til at overholde kravet om den skriftlige udviklingsplan. GL’s forrige undersøgelse fra 2016 viste, at 73 procent af gymnasielærerne ikke havde en skriftlig udviklingsplan. 

Mangel på tid
Tomas Kepler understreger, at det er ledelsens ansvar at få ændret situationen.

“Det kræver en dybere diskussion mellem lærere og ledelse af, hvordan man får en sammenhæng mellem tid og opgaver,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Det er jo ikke nok at have en plan for efteruddannelse, hvis det føles som en byrde, der kommer oven i det kæmpe læs af arbejdsopgaver, man har i forvejen.”

En tredjedel af lærerne har ikke deltaget i efteruddannelse i det seneste år, viser GL’s undersøgelse. Hovedparten af lærerne begrunder det med mangel på tid.

Læs: Lærere: Vi har ikke tid til at tage på efteruddannelse

Lægger sig fladt ned
Tallene ærgrer Birgitte Vedersø, formand for rektorernes organisation Danske Gymnasier.

“Det er ikke vores mest stolte øjeblik, for det er simpelthen ikke godt nok. Det tyder på, at der er en kulturændring, der ikke er slået igennem. Det må vi som ledelse erkende og tage på os,” siger Birgitte Vedersø. 

Hun beskriver, hvordan der tidligere var tradition for, at lærerne søgte efteruddannelse, når kursuskataloget blev offentliggjort, hvorefter ledelsen bevilligede kurserne.

“Det med at bruge medarbejderudvikling mere strategisk og i en relation mellem leder og medarbejder er kommet til i de senere år, siger hun.

Men heller ikke på rektorformandens egen skole overholder man overenskomsten helt.

“Jeg må lægge mig fladt ned og indrømme, at mine medarbejdere heller ikke har en skriftlig udviklingsplan. Vi drøfter efteruddannelse til MUS, hvor vi har et skriftligt referat. Det har vi betragtet som tilstrækkeligt,” siger Birgitte Vedersø, der er rektor på Gefion Gymnasium i København.

Hun advarer samtidig imod, at skoler bare laver en skriftlig plan for at kunne sætte flueben ved det punkt i overenskomsten.

“Det skal give mening for medarbejderne og skolen. Spørgsmålet er, om det ikke er nok, når det står i referatet, men det må man tage op lokalt,” siger hun og tilføjer:

“Det er supervigtigt, at man får talt om på skolen, hvordan det giver bedst mening, så vi sikrer, at medarbejderne bliver ved med at være attraktive på arbejdsmarkedet.”

Hoppen fra tue til tue
I gymnasielærernes overenskomst står der også, at den skriftlige udviklingsplan skal udarbejdes som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS), men 37 procent af lærerne svarer i GL’s undersøgelse, at de ikke har drøftet kompetenceudvikling i forbindelse med MUS.

Det undrer Birgitte Vedersø meget.

“Det lyder mærkeligt, for det var jeg 100 procent sikker på, at alle gjorde. Der er selvfølgelig lige den undtagelse med medarbejdere på vej på pension, men ellers er det helt afgørende nødvendigt altid at have snakket om kompetenceudvikling i forbindelse med MUS,” understreger Birgitte Vedersø.

Det er uheldigt, hvis man nogle steder har for vane kun at snakke efteruddannelse med medarbejderne, når de har behov for det, siger rektorformanden.

“Så bliver det noget underligt hoppen fra tue til tue, og derved bliver det ikke systematisk og strategisk hverken i forhold til den enkelte eller arbejdspladsen,” påpeger hun.

Også arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen betoner vigtigheden af, at skoler har et strategisk fokus på medarbejdernes efteruddannelse.

“Skolen har forhåbentlig en udviklings- og strategiplan for årene, der kommer. Vil man som skole for eksempel øge det internationale udsyn eller lave en it-satsning, så skal der jo nogle lærere til at løfte opgave,” siger Morten Lassen og tilføjer:

“Det virker mildt sagt ikke, som om skolerne er på omgangshøjde med udviklingen, når så mange lærere ikke har en kompetenceudviklingsplan.”