Lærernes manglende efteruddannelse vækker bekymring

Lærernes manglende efteruddannelse vækker bekymring

En tredjedel af lærerne har ikke været på efteruddannelse i det seneste skoleår. Bekymrende og et faresignal, siger GL’s formand og en arbejdsmarkedsforsker.

Næsten 7 ud af 10 gymnasielærere har været på efteruddannelse i det seneste skoleår. Det viser en ny undersøgelse af lærernes efteruddannelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget, og som godt 300 lærere har svaret på.

Men det er ikke det tal, der er det mest interessante, hvis man spørger GL’s formand, Tomas Kepler. Han retter fokus mod de 33 procent af lærerne, som ikke har været på kursus.

“Det er et bekymrende højt tal. Det viser, at efteruddannelsen er presset ude på skolerne,” siger Tomas Kepler.

Hovedparten af lærerne begrunder den manglende efteruddannelse med, at de ikke har haft tid. Det gør situationen endnu mere alvorlig, mener Tomas Kepler.

“Lærerne står med så mange opgaver, at de er nødt til at nedprioritere deres egen kompetenceudvikling, hvis hverdagen på skolen overhovedet skal hænge sammen.”

Undersøgelsen viser endvidere, at 55 procent af lærerne i løbet af de sidste tre skoleår har undladt at søge efteruddannelse, som de gerne ville have været på. Også her begrunder størstedelen det med mangel på tid.

Lærerne står med så mange opgaver, at de er nødt til at nedprioritere deres egen kompetenceudvikling. 

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Får lærerne ikke efteruddannelse løbende, kan det ikke undgås, at kvaliteten af undervisningen falder på sigt, mener Tomas Kepler.

“Selvfølgelig kan man selv gøre meget for at udvikle sig som underviser. Man kan lære af de erfaringer, man gør sig, trække på kollegers viden, hente inspiration fra bøger og så videre. Men det er ikke nok,” siger han.

13 procent af lærerne har ikke deltaget i efteruddannelse i de seneste tre skoleår, viser undersøgelsen.

Økonomien spiller ind
Lærerne har i gennemsnit været på efteruddannelse i 4,7 dage i det seneste skoleår. De har brugt flere dage på ekstern efter- eller videreuddannelse end på skolebaseret efteruddannelse, viser undersøgelsen.

Men undersøgelsen giver ikke et klart billede af, hvad det præcis er for en type efteruddannelse, lærerne har været på, og det er ærgerligt, mener uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen.

I undersøgelsen kan ekstern efter- eller videreuddannelse, der ikke udløser ECTS-point, både dække over kurser afholdt af de faglige foreninger (herunder generalforsamlingskurser) og gennem GL-E (herunder ministeriets FIP- og SIP-kurser).

“Der er forskel på, om man går i dybden med et emne på et tredages kursus eller blot har hørt en oplægsholder på et årsmøde. Der kan sagtens være kvalitet i begge dele, men det er bekymrende, hvis balancen tipper, så færre kommer afsted på de lidt længere og dybtgående forløb,” siger Dion Rüsselbæk Hansen, der er lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU).

Han underviser selv på SDU’s masteruddannelse i gymnasiepædagogik. Her har man i de seneste tre-fire år oplevet et relativt stort fald i antallet af ansøgere. SDU er ikke alene om at se den tendens, vurderer han. 

“Der er ingen tvivl om, at skolernes økonomiske situation i disse år spiller en afgørende rolle for lærernes efteruddannelse,” siger Dion Rüsselbæk Hansen og henviser til omprioriteringsbidraget, der siden 2016 har betydet årlige nedskæringer på to procent på alle landets gymnasier.

Der er forskel på, om man går i dybden med et emne på et tredages kursus eller blot har hørt en oplægsholder på et årsmøde.

Dion Rüsselbæk Hansen, uddannelsesforsker
Sydddansk Universitet

Reelt argument
Dion Rüsselbæk Hansen kan godt forstå, at mangel på tid i hverdagen får en del lærere til at undlade at tage på efteruddannelse.

“Arbejdspresset i dag er et helt andet end tidligere. Det er en realitet. Så for mig at se er det en reel og gyldig begrundelse,” siger han.

Men et efteruddannelseskursus kan måske lette arbejdspresset og øge arbejdsglæden på lidt længere sigt?

“Ja, det argument støder man ofte på. Men problemet med et sådant argument er, at de overordnede rammer og vilkår, der vanskeliggør lærernes arbejde, ikke står til at ændre, når lærerne kommer tilbage fra kurset. Og der er altså en grænse for, hvor anderledes man kan arbejde, hvis man ikke kan ændre på de givne rammer og betingelser. Og så er man lige vidt. Derfor køber de fleste lærere ikke den præmis.”

Skal flere lærere på efteruddannelse, er det ifølge Dion Rüsselbæk Hansen afgørende, at det ikke bliver ekstra arbejde. Det skal tænkes ind i årets planlægning, og der skal være vikardækning, så lærerne ikke skal indhente timerne bagefter.

Men selv med det på plads kan det blive op ad bakke at få flere afsted på de lidt længere forløb, forudser han. Og ikke kun på grund af skolernes slunkne pengekasser.  

“Jeg tror, at en del lærere har det svært med, at en presset kollega i en periode skal løbe endnu hurtigere, for at de selv kan komme på efteruddannelse.”

Bedste jobgaranti
Efteruddannelse er et vigtigt redskab både for medarbejdere og arbejdsplads. Derfor er det stærkt bekymrende, når en del lærere ikke tager efteruddannelse, siger Morten Lassen, lektor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Som forsker er han også tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA).

“Det er et klart faresignal,” siger han.

Efteruddannelse bidrager til at sikre dynamik, faglig udvikling og kvalitet på arbejdspladsen.

Morten Lassen, arbejdsmarkedsforsker
Aalborg Universitet

For den enkelte medarbejder er god efteruddannelse – hvor man inden har gjort sig en systematisk overvejelse om udbyttet – med til, at man får inspiration, bliver fagligt opdateret og bevarer sin arbejdsmæssige værdi. Både nu og på længere sigt.

“At ens kompetencer er ajourført, er den bedste jobgaranti, man kan få. Det gælder, hvad enten man vil fastholde sit job, have andre arbejdsopgaver eller helt skifte karriere,” siger Morten Lassen.

Problemet er, at arbejdsgiverne typisk har et kort tidsperspektiv og helst vil investere i den efteruddannelse, der er brug for lige nu og her. Men er man en fornuftig arbejdsgiver, skal man droppe den tilgang, lyder rådet fra arbejdsmarkedsforskeren.

“Jo mere man generelt løfter medarbejdernes kvalifikationer, jo bedre er det for arbejdspladsen som helhed,” siger Morten Lassen og uddyber:

“Efteruddannelse bidrager til at sikre dynamik, faglig udvikling og kvalitet på arbejdspladsen – og dermed er det et instrument til en egentlig organisationsudvikling.”

Også GL’s formand peger på, at manglende efteruddannelse går ud over den enkelte lærers arbejdsmæssige værdi og karrieremuligheder.

“Det er klart, at det til en jobsamtale betyder noget, om man løbende har fået efteruddannelse og holdt sig ajour eller ej. Og det er uanset, om man søger job på en anden skole eller søger væk fra sektoren,” siger Tomas Kepler.