Masteruddannelse er langsigtet karriereplanlægning

Jesper Simony Breining har haft idéen et par år, men inden sommerferien fik han endelig ja til at begynde på masteruddannelsen i gymnasiepædagogik.

“Jeg tror, at det er sådan generelt, at hvis man vil have en hel masteruddannelse i gymnasiesektoren, skal man være vedholdende for at få lov til det,” siger Jesper Simony Breining, der sidenhen har søgt og fået tildelt økonomisk støtte fra Kompetencefonden til uddannelsen.

Han har søgt uddannelsen som en del af en langsigtet karriereplanlægning.

“Som tillidsrepræsentant har jeg været en del af maskinrummet på skolen, og det vil jeg gerne sigte mere imod, for eksempel som pædagogisk koordinator. Vi har ikke stillingen på skolen på nuværende tidspunkt, men jeg har talt med rektor om, at vi mangler den,” fortæller han og uddyber:

“Jeg tager masteruddannelsen for at få flere redskaber til at indgå i et ledelsesfelt.”

Han får finansieret kursusmaterialer og tiden til kursusdagene og lidt af forberedelsen.

“Men det dækker nok ikke alt, så jeg regner med, at jeg må bruge en del af min fritid på uddannelsen også.”

Jesper Simony Breining er en af de lærere, der også skal opdateres i forhold til faget idéhistorie efter gymnasiereformen.

“Det har jeg også fået lov til at tage, men det må lige blive udskudt lidt, indtil jeg er færdig med masteren,” siger han.