Lærere: Vi har ikke tid til at tage på efteruddannelse

Mangel på tid forhindrer gymnasielærere i at få efteruddannelse. Det viser ny undersøgelse. Ledere og lærere må sammen finde en løsning, mener både GL og rektorerne.

Mangel på tid. Det er det, der forhindrer flertallet af gymnasielærere i at komme på efteruddannelse. Det viser en ny undersøgelse, som godt 300 lærere har deltaget i.

I undersøgelsen bliver lærerne spurgt, hvad der er den største barriere for efteruddannelse i dette skoleår. Hele 56 procent svarer ”jeg kan ikke finde tiden til det”.

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), kalder resultatet for ”voldsomt bekymrende”.

”Det viser, at opgaver og tid ikke hænger sammen i hverdagen ude på skolerne. Det er dybt uholdbart og problematisk, at lærerne er nødt til at nedprioritere deres kompetenceudvikling” siger Tomas Kepler.

Får lærerne ikke efteruddannelse løbende, falder kvaliteten af undervisningen på sigt, påpeger han.

Det er GL, der har lavet undersøgelsen.

”Sørgelig situation”
Også uddannelsesforsker Steen Beck er bekymret over tallet i undersøgelsen.

”Det er sørgeligt, at så mange lærere er så belastede af dagligdagen, at de ikke har overskud til at få nye idéer og inspiration til deres undervisning,” siger Steen Beck, der er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Når tiden ikke er der, laver ethvert fornuftigt menneske nogle helt rationelle prioriteringer.

Steen Beck, uddannelsesforsker
Syddansk Universitet

Den nye reform har lagt op til et stort fokus på fagdidaktik. Men får lærerne ingen efteruddannelse, går tingene i stå, siger han og understreger, at han med efteruddannelse både tænker på ’ud af huset-kurser’ og udviklingsarbejde på selve skolen.

”Så får man ikke det boost, der sætter gang i en kreativ udvikling af fagene,” siger Steen Beck.

Han fastslår, at han hverken bebrejder gymnasiernes lærere eller ledelse. Situationen er en uundgåelig konsekvens af de nedskæringer, som skolerne på grund af omprioriteringsbidraget har været ramt af i flere år, mener han.    

”Når tiden ikke er der, laver ethvert fornuftigt menneske nogle helt rationelle prioriteringer,” siger Steen Beck.

Manglen på tid til efteruddannelse er ikke et nyt problem. I undersøgelsen svarer 33 procent af lærerne, at de ikke har deltaget i efteruddannelse i det seneste skoleår. Hovedparten begrunder det med, at de ikke har haft tid.

Desuden svarer 55 procent af lærerne, at de i løbet af de seneste tre skoleår har undladt at søge efteruddannelse, som de gerne ville have været på. Også her er begrundelsen fra flertallet mangel på tid.

Fælles ansvar
Det er Tomas Keplers indtryk, at det på mange skoler er den enkelte lærers eget ansvar at få tid og opgaver til at passe sammen. Det er uholdbart, mener han. 

”Det må ikke være den enkelte lærers opgave at finde ud af, hvor man kan hugge en hæl og klippe en tå for at få tid til efteruddannelse. Det er en øvelse, der skal løses kollektivt på skolen. Det er et fælles ansvar,” siger Tomas Kepler.

Han efterlyser, at lærere og ledelse finder fælles løsninger, så lærerne kan komme på efteruddannelse. Det er ekstra vigtigt i en tid med nedskæringer på skolerne, hvor mange lærere har fået flere hold, påpeger GL-formanden.

”Lærere og ledere er nødt til at drøfte, om man er enige om, at antallet af opgaver overstiger den tid, der er til rådighed. Næste skridt er så at få lavet nogle fælles aftaler om, hvilke opgaver man kan fjerne fra lærernes opgaveportefølje, og hvilke dele af undervisningen der ikke skal afvikles på samme måde som tidligere,” siger han og uddyber:

”Det er beklageligt, men standarden kan ikke være 100 procent på alting længere. Lærerne kan ikke holde til det.”

Del af arbejdsportefølje
Steen Beck er enig i, at det ikke må være den enkelte lærers individuelle problem at finde tiden til efteruddannelse.

”Det er et skoleproblem og bør være obligatorisk stof til medarbejderudviklingssamtalerne (MUS),” siger uddannelsesforskeren.

Vi har generelt meget velkvalificerede og dygtige lærere i gymnasiet. Men det bliver vi jo ikke med at have.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Skal billedet ændres, skal efteruddannelse tænkes ind i den enkelte lærers arbejdsportefølje, anbefaler Steen Beck.

”Er efteruddannelse lig med ekstraarbejde, er det klart, at det er det, man skærer væk, når man skal have et travlt arbejdsliv til at hænge sammen her og nu,” siger han.

Kan ikke overskue det
Også formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, frygter, at det på sigt kan gå ud over undervisningskvaliteten på gymnasierne.

”Vi har generelt meget velkvalificerede og dygtige lærere i gymnasiet. Men det bliver vi jo ikke med at have, hvis de ikke holder deres kompetencer ved lige,” siger Birgitte Vedersø.

Hun nævner, at skolerne allerede i dag har et stort efteruddannelsesefterslæb indenfor digitalisering og teknologiforståelse.

Ifølge Birgitte Vedersø har lærere og ledere et fælles ansvar for, at tid og opgaver hænger sammen. Hun kan ikke genkende beskrivelsen af, at lærerne mange steder står alene med det.   

”På mange skoler sætter man tid af til efteruddannelse i lærernes arbejdsportefølje. Men det kan ske, at andre opgaver tager mere tid, end der er sat af, og så er det måske efteruddannelsen, der bliver nedprioriteret,” siger hun og tilføjer:

”Der er også lærere, der egentlig har fået sat tid af, men som siger: ’Jeg kan simpelthen ikke overskue det lige nu’. Det har jeg selv oplevet, og jeg hører det også fra mine rektorkolleger.”

Birgitte Vedersø minder om, at lærerne lige nu er hårdt presset af både reformimplementering og nedskæringer. Skal efteruddannelsessituationen ændres, har skolerne først og fremmest brug for flere ressourcer. Og så handler det om, at lærere og ledelse har en tæt dialog, mener hun.

”Både i hverdagen og til MUS er vi nødt til at snakke om, hvad der skal til, hvis man også om fem år vil være en dygtig og attraktiv lærer - og hvilke opgaver der kan fjernes i det daglige for at skabe bedre rum til efteruddannelse,” siger Birgitte Vedersø.