Din fortid som ung gør dig ikke til ekspert i unge

Katherine Richardson er i dag udpeget som formand for det nye Råd for Ungdomsuddannelser af undervisningsministeren.

Formanden vil bruge sin nye position til at få mere reel viden ind i debatten om ungdomsuddannelserne – holdninger om unge og ungdomsuddannelser er der til gengæld ikke mangel på.

”Problemet er, at fordi vi alle har været unge, har vi også alle holdninger til ungdomsuddannelser og unge. Vi har en frygtelig tendens til at sammenligne uddannelser med, hvad vi selv oplevede på vores uddannelse. Det er bare ikke særlig interessant at sammenligne, hvad de unge kan i dag med, hvad vi kunne, da vi gik i skole. Det interessante er at sammenligne, hvad de unge kan i forhold til andre i verden og i forhold til det, de skal bruge deres uddannelse til i fremtiden,” siger hun.

Nu skal hun stå i spidsen for et uafhængigt råd, som skal rådgive undervisningsministeren og Folketinget om fremtidens ungdomsuddannelser. 

Bedre i gamle dage
Ifølge den nye formand bliver hendes opgave sammen med resten af formandskabet på syv personer at skaffe evidensbaseret viden på området.

Hun mener blandt andet, at rådet skal samle alt den viden, forskning og undersøgelser op, som der er i forvejen, men også skaffe ny viden.
Formanden mener, det er vigtigt, at politikere og andre aktører på området ser ungdomsuddannelserne som en helhed.

”I den offentlige debat har mange ofte en tendens til at fokusere på en enkelt ting, som de brænder for. Faren er så, at man ikke tænker på hele systemet, og hvilke effekter ændringer har for helheden.”

Har du eksempler på det?

”Det kan for eksempel være, at man fokuserer meget på karakterer som adgangsgivende til videregående uddannelser og nu også til ungdomsuddannelser. Så skal man også huske at tænke på, hvilke følgevirkninger adgangskrav for eksempel har i forhold til fordelingen af drenge og piger. Drenge og piger performer forskelligt på forskellige tidspunkter af deres liv, og drenge får dårligere karakterer i grundskolen og på ungdomsuddannelser,” siger hun.

Ingen holdninger til karakterkrav
Katherine Richardson understreger dog med det samme, at hun ikke har nogen holdning til karakterkrav til ungdomsuddannelser.

”Det kan være en god ting, og det kan være en dårlig ting. Det eneste, jeg siger, er, at man skal tænke tanken helt til ende, og sikre sig en systemtænkning, så alle aspekter er overvejet. Det er det, politikerne kan bruge et råd til. Vi skal stille de rigtige spørgsmål,” siger Katherine Richardson.

Hvad ser du som udfordringer for ungdomsuddannelserne?

”Det, som optager mig meget, er, at det er svært at bryde den sociale arv i Danmark. Det interesserer mig også, hvordan vi kan sørge for, at alle unge mennesker har en vis fælles viden og kompetencer, at vi har en fællesnævner i samfundet. Alt andet lige er et samfund bedst tjent med, at vi alle har et vist uddannelsesniveau og en fælles forståelse.

Er du imod øget specialisering af ungdomsuddannelser?

”De unge skal selvfølgelig specialisere sig på forskellige måder. Men vi skal også sørge for, at ungdomsuddannelser ikke lukker, men åbner døre. Vi taler om unge mennesker, som om 10 år måske vil noget helt andet med deres liv.”

Har du en holdning til debatten om, hvorvidt for mange unge vælger at gå i gymnasiet?

”Nej. Jeg kan dog konstatere, at for få år siden mente mange, at verden var ved at gå af lave med den nye gymnasiereform. Siden er gymnasiet blevet en så stor succes, at vi nu forsøger at dirigere eleverne væk igen. Jeg er vitterligt ligeglad med, hvor mange der går i gymnasiet, men jeg synes, det er interessant at forstå, hvorfor mange unge vælger gymnasiet. Er det festerne, er det, fordi de ikke vil lukke døre bag sig? Der kan være mange forskellige grunde, og det er interessant at undersøge.”

Undervisningsminister Christine Antorini mener, at der skal laves flere campusser. Bliver jeres opgave så at rådgive hende om, hvordan man laver flere campusser, eller bliver det at undersøge, om campusser er løsningen?

”Vi skal ikke være politiske. Vi skal frembringe evidensbaseret viden, og med den på bordet kan den kvalificere politiske beslutninger. Men vi skal ikke sige, hvad ministeren skal gøre.”