Det betyder den nye overenskomst for dig

Da Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), på vegne af blandt andet GL fredag morgen den 8. februar indgik en overenskomstaftale med finansminister Bjarne Corydon, var det samtidig startskuddet til en ophedet debat i GL, såvel indadtil som udadtil. Dels om processen og den uretfærdige behandling, lærerne føler, modparten har mødt dem med igennem hele forløbet. Dels om selve resultatet, der fjerner de særlige arbejdstidsregler, der har været gældende for lærerne – regler, der har sikret normer for forberedelsestiden. 
Det har – naturligt nok, vil de fleste sikkert være enige om – skabt en del usikkerhed om fremtiden på skolerne. Og usikkerhed er netop, hvad der er på en lang række punkter. Hvad betyder den nye aftale egentlig? Vi vil i det følgende prøve at komme med svar på nogle af spørgsmålene – vi må dog nok tage visse forbehold, ligesom vi vil opfordre medlemmerne til at holde sig opdateret på GL’s hjemmeside og gennem den lokale tillidsrepræsentant. 
Grundlæggende byder den nye overenskomst på ensartede arbejdsvilkår for alle gymnasiale lærere uanset skoleform. Modellen er bygget på arbejdstidsreglerne for akademikere generelt samt på modellen, der fremadrettet gælder for lærerne på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Skal lærerne arbejde mere med den nye overenskomst? 
Et af modpartens krav var, at lærerne skal bruge en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne. Derfor var det et ufravigeligt krav, at den nuværende arbejdstidsaftale – og dermed aftaleretten – skulle ophæves, således at lederne på skolerne får større råderum, når det gælder, hvad lærerne skal bruge deres arbejdstid til. Om lærerne kommer til at arbejde mere eller mindre, er usikkert og vil i mange tilfælde være en individuel tolkning hos den enkelte lærer. Nogle vil måske opleve en arbejdsintensivering, mens andre vil opleve det modsatte med årsnormen på 1.924 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer inklusive ferier og helligdage.

Hvad medfører årsnormen på 1.924 timer? 
Lærere på de erhvervsgymnasiale uddannelser har allerede i dag en årsnorm på 1.924 timer. Den svarer også til den nuværende årsnorm på 1.680 timer, som almene gymnasier, hf og VUC har, forskellen er, at der i de 1.924 timer er indregnet 5 ugers ferie samt helligdage. 
I det nuværende system sammensættes den årlige arbejdstid typisk af en række små og store timetal – hovedsagelig akkorder, der er fastsat centralt i overenskomsten eller lokalt mellem tillidsrepræsentanten og den lokale ledelse. Der kan for eksempel være afsat 300 timer til at undervise en 2.g i dansk, 5 timer til vejledning og retning af en større skriftlig opgave og så videre. Eventuelt indregnes den medgåede tid til mindre opgaver, for eksempel deltagelse i møder. 
Den nye aftale betyder, at der som udgangspunkt ikke skal aftales sådanne akkorder –  i stedet skal den konkrete arbejdstid registreres. I lighed med forholdene for andre akademikere er der mulighed for at indgå lokale arbejdstidsaftaler, og nogle rektorer har allerede meldt ud, at de fortsat ønsker at aftale akkorder. Der er også mulighed for at aftale, hvordan planlægningen skal  foregå, hvordan man konkret registrerer tid med mere.

Hvad betyder tidsregistreringen? 
Hidtil har lærerne eksempelvis fået den aftalte tid til bestemte opgaver, uanset om den konkrete tid, som læreren brugte på opgaven, var det aftalte timetal, færre timer eller flere timer. Fremover skal læreren registrere den konkrete arbejdstid. Det betyder, at den tid, man er på skolen, er arbejdstid, ligesom arbejde, som efter aftale udføres hjemme, registreres. Tidsregistreringen kan således ses som en ny måde at afgrænse arbejdet på. 
Skolerne er forpligtet til at etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden. Der er altså ikke i overenskomsten aftalt et bestemt registreringssystem, så der kan blive forskellige systemer på forskellige skoler. En simpel model kan være, at man elektronisk tjekker ind og ud, når man kommer til skolen og forlader den igen, samt et regneark, hvor arbejdstid uden for skolen registreres og sendes til skolen.

Hvad betyder en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer? 
Finansministeren lancerede begrebet ”normalisering” om sit ønske til en ny overenskomst for gymnasielærerne. Det vil i udgangspunktet sige en ”normal” arbejdsdag som de fleste andre. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at lærerne – som kontorpersonale eller butiksekspedienter – kommer til at være på arbejdspladsen fra 8 til 16 hver dag. Der er stadig fleksibel arbejdstid; nogle uger vil indeholde mere arbejde end andre – hvilket også er nødvendigt, hvis man skal beholde alle de nuværende ekstra ”ferier” (vinterferie, efterårsferie, lang sommerferie). Når den samlede arbejdstid ligesom i de nuværende overenskomster fortsat er beregnet som en årsnorm, vil der også fremover kunne opstå skæv arbejdsbelastning med mange arbejdstimer i nogle uger og færre timer i andre uger.

Hvad betyder det for ferierne? 
I formuleringen gennemsnitligt 37 timer om ugen ligger muligheden for fleksibel arbejdstid. Reelt er det nødvendigt at arbejde mere end 37 timer i de fleste uger, hvis man skal optjene afspadsering til at holde fri mere end 5 ugers ferie. 
I dag er de 5 ugers ferie overenskomstmæssigt fastlagt i juli og august, når det gælder de almene gymnasier og VUC. Således vil det også være fremover, medmindre skolen vælger at placere ferien anderledes. Ferieloven betyder, at der altid skal holdes 3 ugers sammenhængende ferie i sommerperioden.

Kan jeg blive pålagt hjemmearbejde? 
Nej. Som lærer har du ”ret og pligt” til tilstedeværelse på arbejdspladsen. Hjemmearbejde kan dog aftales med din leder, hvis det giver mening. Umiddelbart må man forvente, at mange skoleledelser fortsat vil se en fordel i, at lærerne udfører en del af forberedelsen hjemme – det letter presset på lokalesituationen, hvis der ikke skal være arbejdspladser til alle lærere på skolen, ligesom det er en vigtig parameter, hvis der skal rekrutteres lærere, der bor langt væk fra skolen.

Hvad sker der med aldersreduktionen? 
Aldersreduktionen udfases, idet den stadig gælder for de lærere, der den 31. marts 2013 er fyldt 58 år. For yngre lærere bortfalder ordningen.

Hvad betyder den nye overenskomst for lønnen? 
Aftalen medfører lønstigninger for alle, ligesom pensionsindbetalingerne stiger. Nogle vil opleve ganske store stigninger, mens andre vil opleve mindre eller små stigninger (se faktaboks). Forskellene skyldes nuværende forskelle i lønnen mellem de forskellige skoleformer. 
De nuværende centralt aftalte undervisningstillæg, 17-årstillæg, VUC-tillæg og tillæg til kost- og økonomiinspektorer samt IB-koordinatorer bortfalder. Men de erstattes af nye tillæg, der er ens på de forskellige skoleområder. Lokalt aftalte tillæg berøres ikke.