Delte meninger om tolærer-ordning

Tolærer-ordninger og lignende vil der komme flere af i fremtiden, mener formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

Gymnasieskolen.dk skrev i går om en makkerskabsordning på Selandia Tekniske Gymnasium, hvor to lærere er skemalagt samtidig. På den måde kan de to enten aftale, at den ene skal være til stede til undervisningen, eller at de begge skulle være der. Deres elever har derfor ikke haft en eneste aflyst lektion siden august. 

Læs: Læreres makkerskab gavner elever

”Jeg tror, der i fremtiden vil komme flere former for undervisning, hvor man blander forskellige undervisningsformer og for eksempel mikser virtuel undervisning med, at lærere går sammen i grupper og tilrettelægger skemaer. Jeg tror kun, vi har set starten,” siger hun.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, er ikke enig. Hun tvivler på, at modeller som den på Selandia Tekniske Gymnasium vil blive udbredt på mange andre gymnasier.

”Jeg tror ikke, at denne model bliver voldsomt udbredt, da det vil kræve meget at koordinere,” siger hun.

Redskab til at nå mål
Anne-Birgitte Rasmussen er positiv overfor ordninger som makkerskabsordningen.

”Ordninger som makkerskabsordningen er tit rigtig gode, hvis der er et mål, og lærere for eksempel vil udvikle deres pædagogik eller deres tilgang til eleverne. Men det skal være økonomisk neutralt. Så kan man lægge flere hold parallelt. Derfor er fleksibel tilrettelæggelse altid fornuftigt,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at makkerskabsordningen kan være et redskab til at klare et mål på.

”Det er et svar på et praktisk problem, og på den måde er det en god idé at forsøge at tilrettelægge undervisningen anderledes. Men jeg er usikker på, om det er en god idé generelt. I større praksis kan jeg være nervøs for, om man mister kontakt til sine elever, fordi de præsenteres for dobbelt så mange lærere, og at det derfor koster noget for forholdet mellem lærer og elever,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Anne-Birgitte Rasmussen mener derimod, at en makkerskabsordning kan være gavnlig for eleverne.

”Det kan gøre meget for elever, at man tilpasser undervisningen, så de lærer bedst. Nogle gange har de måske brug for tættere vejledning fra deres lærere. Med en makkerskabsordning kan man tilrettelægge den slags mere,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Kræver koordinering
En makkerskabsordning kan blive krævende på grund af koordineringen, mener Annette Nordstrøm Hansen.

”Det kræver en del koordinering mellem lærere. Så skal de ikke kun bruge tid på at forberede sig på lektioner, men også på at koordinere. Derfor er det en udfordrende løsning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun peger dog på, at der for lærere kan være fordele ved at samarbejde med kolleger.

”Det kan give meget at arbejde sammen med en kollega. Jeg tror, de fleste synes, at det er spændende at arbejde tæt sammen på den måde,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Anne-Birgitte Rasmussen mener, at en makkerskabsordning kan hjælpe lærere til i fællesskab at finde løsninger til, hvordan man bedst underviser sine elever.

”En fordel ved en makkerskabsordning kan være, at man sammen med sine kolleger kan finde ud af, hvordan man bedst kan lære sine elever mest. Det er rigtig godt, fordi man som lærer både er ambitiøs på sine elevers og egne vegne,” siger hun.

Åben og nysgerrig
Inden man går i gang med et samarbejde, er det ifølge formanden for Danske Gymnasier vigtigt at være åben og nysgerrig.

”Man skal opdyrke en god og professionel måde at samarbejde på. Nogen kan have svært ved det, hvis de skal arbejde sammen med en, de ikke har samarbejdet med før. Derfor er det vigtigt at diskutere det før. Samtidig er det også vigtigt at have en åben og nysgerrig tilgang, for man bliver ikke klogere, hvis man ikke prøver. Man skal turde begå fejl,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.