Artikel
Deltag i idéudvikling: Hvad skal dit fagblad skrive om?
Ideudvikling forsider

Deltag i idéudvikling: Hvad skal dit fagblad skrive om?

Hvilke emner vil du gerne læse om i dit fagblad? Nu får du mulighed for at få indflydelse på, hvilke historier det næste nummer af Gymnasieskolen skal indeholde. Bladet inviterer nemlig gymnasielærerne til idéudvikling.

Anderledes tider fordrer nye tiltag. På fagbladet Gymnasieskolen har vi et ønske om at skrive de historier, som er vigtige for gymnasielærerne. Derfor bliver vi altid glade, når lærere gang på gang tipper os om historier, emner og projekter.

Vi er nu så småt gået i gang med idéudviklingen til det sidste nummer af Gymnasieskolen før sommerferien og synes, at denne særlige coronatid er en oplagt anledning til at inddrage lærernes idéer i endnu højere grad. Derfor vil vi gerne invitere alle gymnasielærere til at byde ind med emner eller problematikker, som I gerne vil læse om. 
Produktionstiden er længere på det trykte magasin end her på gymnasieskolen.dk, derfor skal det være emner, som også er aktuelle, når bladet udkommer den 25. juni.

Idéudviklingen finder sted på vores Facebookside Gymnasielærer, onsdag den 6. maj klokken 15.30 til 16.30. Vi slår et opslag op på Facebooksiden, hvor man kan foreslå emner i kommentarfeltet.
Redaktionen vil sidde klar ved tasterne for uddybning og kommentarer. Vi håber meget, at I vil være med.

Du kan deltage ved at gå ind på vores Facebookside Gymnasielærer på onsdag den 6. maj klokken 15.30 til 16.30. Tilmeld dig allerede nu idéudviklingen her på Facebookbegivenheden Idéudvikling af Gymnasieskolen, så får du yderligere information, påmindelse og besked om eventuelle ændringer.

Opdatering: Og til de gymnasielærere, som ikke nåede at deltage, så er vi altid glade for henvendelser om vigtige historier eller emner, som vi bør tage fat i.  

Deltag i idéudviklingen

Hvad: Fagbladet Gymnasieskolen inviterer alle gymnasielærere til at deltage i idéudviklingen til næste nummer af bladet.

Hvor: På Facebooksiden Gymnasielærer

Hvornår: Onsdag den 6. maj 2020 kl. 15.30-16.30

Hvordan: Redaktionen slår et opslag op på Facebooksiden Gymnasielærer kl. 15.30, hvorefter I kan foreslå emner i kommentarfeltet. Redaktionen sidder klar ved tasterne for uddybning og kommentarer.

Mere info: Tilmeld dig Facebookbegivenheden Idéudvikling af Gymnasieskolen.

Gymnasieskolen nummer 4

Bladet udkommer først den 25. juni, derfor skal emnerne også være aktuelle til den tid.

Se tidligere blade her.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater