De store skriftlige opgaver giver mange benspænd for lærerne

Går på kompromis
Som de to lærere giver udtryk for, betyder manglen på tid, at eksaminator og censor går på kompromis med kvaliteten i deres forberedelse eller bruger deres fritid på at læse og vurdere de skriftlige projekter.

“Jeg kompenserer ved at bruge min fritid, så det er kvaliteten af min fritid, som især SRP går ud over,” skriver en tredje lærer om eksamens­perioden.

Når eleverne skal forsvare deres store skriftlige projekt, kan der være meget stor forskel på, hvor meget tid censor har brugt på at forberede sig, alt efter hvilken skole læreren arbejder på.

Skolerne afsætter fra under en halv time til over to timer til censor og eksaminator til forberedelse til en SRP eller SOP, viser undersøgelsen.

55 procent af lærerne svarer, at de ikke ved, hvor meget tid skolen har ­afsat til forberedelse til prøven.

I fritekstsvarene understreges det, at ledelsen mange steder bevidst eller ubevidst ikke afsætter den tid, som lærerne mener er nødvendig for at løse opgaven.

“Jeg bruger mere tid på SRP i eksamensperioden, end jeg får af skolen. Jeg læser opgaverne meget hurtigt og er ikke alt for godt inde i opgaverne, men jeg vil simpelthen ikke arbejde gratis,” skriver en lærer.

Forsamtalen er besværlig
Eksaminator og censor skal inden prøven tale sammen i telefon om projektet og blandt andet aftale, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe til den mundtlige prøve.

Lærerne i undersøgelsen er splittede om, hvorvidt samtalen er nødvendig. 39 procent mener, at samtalen er unødvendig, mens 42 procent mener, at den er nødvendig.

Til gengæld er et stort flertal af lærerne enige om, at forsamtalen medfører et besværligt planlægnings­arbejde.

Lærerne i undersøgelsen beskriver, hvordan det tager unødigt lang tid at planlægge og finde et tidspunkt, hvor eksaminator og censor kan tale sammen i telefonen.

“Planlægningen og gennemførelsen af samtalerne til SRP er i den grad en tidsrøver. Det er en unødig kilde til frustration og stress, når man skal koordinere med mange forskellige personer. 18 SRP’er skulle jeg koordinere med 12 forskellige personer,” skriver en lærer.

Flere foreslår, at der på prøve­dagen lægges ekstra tid ind, så censor og eksaminator kan tale sammen om projektet umiddelbart før selve den mundtlige prøve.

Eksamensperioden er i forvejen en tid, hvor nogle lærere rammes af stor travlhed, mens andre kan sænke skuldrene lidt mere. Eksamen i SRP, SOP og EOP er med til at give skæv arbejdsbelastning. Det er henholdsvis 32 procent og 29 procent af lærerne i undersøgelsen meget enige eller enige i.

Det kan blandt andet skyldes, at der er nogle fag, som eleverne oftere skriver projekt i.

“Afsætningsfaget, jeg underviser i, er involveret i mange SOP’er, da det er et studieretningsfag, der indgår i de fleste studieretninger, og derfor vælges af mange. Det giver derfor en ekstrem arbejdsbelastning i både vejlednings- og eksamensperioden,” skriver eksempelvis en hhx-lærer.