Astronauten Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet. Hans mission handler blandt andet om at gøre det muligt for mennesker at komme endnu længere ud i rummet. Men den handler også om at inspirere og lære elever i skoler og gymnasier om rumforskning.
Lige under ni minutter tager det for Andreas Mogensen at flyve ud af atmosfæren 200 kilometer over jorden. Det bliver bogstaveligt talt en optur af de helt store, når den russiskbyggede Soyuz-raket bliver skudt af fra rumbasen i Kasakhstan 1. september i år og gør Andreas Mogensen til den første dansker i rummet.
Ni minutter er i mange sammenhænge ikke lang tid, men med en rumraket et gigantisk spring, som for alvor sender mennesket på udebane. Derude hvor tyngdekraften ikke længere presser din rygsøjle på plads, og hvor du med det blotte øje kan se, at jorden er kuglerund og meget blå.
”Det bliver en enestående oplevelse. Jeg bruger min hverdag på træning, arbejder med detaljer, gennemgår procedurer, og derfor kan det nogle gange være svært for mig at træde tilbage og se min mission i det store perspektiv,” siger Andreas Mogensen, som i 2009 sammen med fem andre europæere blev udvalgt som astronaut for European Space Agency (ESA).
Efter de ni minutters raketfart følger en cirka seks timers indflyvning til den internationale rumstation (ISS). Den hænger omkring 400 kilometer over jorden og har en konstant fart på 28.000 kilometer i timen, hvilket betyder, at astronauterne kan nyde 16 solopgange i døgnet.
I 10 dage skal den danske astronaut opholde sig på ISS, hvor han skal udføre flere forskningsopgaver. Missionen hedder IRISS – en sammenskrivning af ISS og navnet på den græske gudinde Iris.
Elever skal blive fascineret
Andreas Mogensen taler over en Skypeforbindelse fra det europæiske astronautcenter (EAC) i Køln. Han giver sig god tid til at fortælle og forklare om missionen og om rumforskning. En sidegevinst ved den danske deltagelse i missionen skal ifølge Andreas Mogensen være, at flere børn og unge bliver fascineret af naturvidenskab og rumforskning.
Fascinationen af naturvidenskab og ikke mindst rumforskning har Andreas Mogensen haft, siden han var dreng, og nysgerrigheden er stadig lige stor.
”Der er rigtig mange ting, som vi ikke forstår, men som vi gerne vil have svar på. Spørgsmålet om, hvorvidt der er liv i rummet, er et af de helt store,” siger Andreas Mogensen.
Han mener, at vi inden for 10 år vil have rumteleskoper, som er så kraftige, at vi kan lave målinger af atmosfæren på nogle af de planeter, som kredser om stjerner i vores galakse. Ved at bestemme sammensætningen af planeternes atmosfære kan man sige, om den er ustabil eller stabil.
”Hvis den er ustabil, så må grunden være, at der er liv. Vores egen atmosfære har en sammensætning, som kun kan lade sig gøre, fordi der er liv på jorden,” forklarer Andreas Mogensen.
Hans egen 10-dagesmission på ISS er set i det store perspektiv et lille skridt på vejen, for at mennesker kan komme længere ud i rummet og måske en dag finde liv.
Andreas Mogensen har på missionen et stramt arbejdsprogram på 9-10 timer om dagen. Han skal blandt andet afprøve en ny stramtsiddende rumdragt – et såkaldt skinsuit, som efterligner jordens tyngdekraft. Ideen er, at dragten holder astronautens rygsøjle på plads. Et af de store problemer ved at opholde sig i rummet er, at astronauternes rygsøjle kan udvide sig seks til syv centimeter på grund af den vægtløse tilstand, de befinder sig i.
”Det store perspektiv med ISS handler om, hvordan vi kan bo og opholde os i rummet i længere tid ad gangen. Vi mister muskelmasse og knoglemasse, og vores immunforsvar bliver svækket, når vi opholder os i rummet, og derfor er der ting, vi skal lære, inden vi kan tage længere ud i rummet.”
Mennesker på Mars
Og længere ud i rummet skal mennesket. Ifølge Andreas Mogensen bliver det diskuteret, hvad der skal ske, når den internationale rumstation lukker i 2024 eller måske i 2028. Men der er ingen tvivl om, at ambitionerne er der. Skal man bygge en permanent rumbase på månen, lande på en asteroide eller sende mennesker til Mars?
”En tur til Mars vil tage to et halvt år tur-retur, og vi skal vide meget mere, før det er muligt at sende mennesker derop,” siger Andreas Mogensen.
På sin 10-dagesmission har han en række små og store opgaver. Han skal blandt andet lave en række forstudier til et dansk forskningsprojekt for DTU Space og det danske firma Terma med navnet Atmosphere-Space Interactions Monitor, hvor lyn og klima skal overvåges fra rummet.
”For omkring 15 år siden opdagede man, at der bliver skudt kraftige lyn væk fra jorden og op i 80 til 90 kilometers højde. Vi mener, at så store energiudladninger må have en betydning for de kemiske forbindelser i atmosfæren,” siger Andreas Mogensen, som skal tage billeder af disse lyn som et forstudie til projektet.
Vi lærer om planeten jorden
På den måde handler rumforskning ikke kun om at blive klogere på det store, ukendte rum, men også om at lære mere om planeten jorden.
Alene udviklingen af jordens atmosfære er en god grund til at vende blikket udad, mener Andreas Mogensen. Global opvarmning, som mange gymnasieelever på den ene eller anden måde arbejder med, kan også kobles til rumforskning.
”Hvis vi rigtig vil kunne forstå udviklingen af vores planet, så bliver vi også nødt til at studere Venus og Mars – vores to nærmeste naboer. Her har vi to ekstremer. På Venus er der en drivhuseffekt, som har gjort, at atmosfæren er blevet tyk af CO2, og at overfladetemperaturen er på mellem 300 og 400 grader. På Mars var der engang en tyk atmosfære og vand, men der er atmosfæren næsten helt forsvundet, og planeten er død og uden vand. Venus og Mars har udviklet sig i to retninger, og den viden kan være med til, at vi kan forstå jordens udvikling,” forklarer Andreas Mogensen, mens lyden af en fløjtende solsort sniger sig ind ad et åbent vindue i Køln.
Frit fald mod jorden
Andreas Mogensens begejstring for naturvidenskab og rumforskning går tydeligt igennem Skypeforbindelsen. Han mener, at gymnasielærere, som underviser i naturvidenskab, kan finde masser af inspiration i rumforskningen til at vække elevernes interesse for fagene.
Han tager et eksempel: vægtløshed.
”Hvad vil det sige at være vægtløs? Det er et koncept, som rigtig mange ikke forstår. Mange tror, at der i rummet ikke er tyngdekraft, men tyngdekraften på rumstationen er næsten lige så kraftig som på jordens overflade – omkring 10 procent mindre,” forklarer han og fortsætter:
”Grunden til, at vi er vægtløse, er, at vi er i frit fald. Men vores hastighed på 28.000 kilometer i timen er så høj, at jorden når at bøje væk fra os, så vi falder konstant mod jorden, men vi rammer den aldrig.”
Spørgsmålet er så, hvordan han vil sælge rumforskning til de elever, som ikke har set lyset i naturvidenskab:
”Med rumforskning forsøger vi at besvare grundlæggende spørgsmål, som næsten nærmer sig det religiøse eller filosofiske. Hvordan er liv opstået, og hvad er vores plads i universet? Det er helt grundlæggende spørgsmål, som alle stiller sig selv på et tidspunkt,” siger Andreas Mogensen.
Og måske derfor er spørgsmålet om liv i rummet så afgørende for den internationale rumforskning. Når det bliver muligt at sende mennesker til Mars, og hvis man finder ud af, at der har været liv på Mars, vil det ifølge Andreas
Mogensen have en enorm betydning for vores selvopfattelse som mennesker.
”Hvis vi finder tegn på liv på Mars, så har vi to eksempler på, at der kan opstå liv i universet, og så må det betyde, at der kan være liv rigtig mange andre steder i vores galakse. Vi mennesker har en idé om, at vi er unikke, selv om vi fra biologien ved, at vi bare er en form for et dyr. Hvis vi finder liv andre steder end på jorden, vil det virkelig ændre vores selvopfattelse som mennesker.”
Verdens vildeste rutsjebane
Liv eller ej. Foreløbig skal Andreas Mogensen 10 dage op i rummet. Det, han frygter mest, er, at de 10 dage går så stærkt, at han på ingen tid er tilbage på jorden og tænker: Hvor blev de sidste 10 dage af?
Ifølge andre astronauter er der dog ingen fare for, at han glemmer hjemturen gennem jordens atmosfære. Den er efter sigende verdens vildeste rutsjebanetur med en g-påvirkning, der får din krop til at føles fem gange tungere, og som ender med en landing på jorden med en kraft, som føles som et bilsammenstød.
”Hele missionen bliver en stor personlig oplevelse, og jeg vil gøre mit bedste for også at tage mig tid til at nyde at se ned på vores blå planet. Når man ser vores blå planet omgivet af det sorte univers, får man virkelig en fornemmelse af, at jorden er skrøbelig, og at vi skal passe på den,” siger Andreas Mogensen.
1976: Født.
1995: Student, Copenhagen International School.
1999: Aeronautisk ingeniør, Imperial College i London.
2007: Ph.d.-grad fra University of Texas i Austin. Forskede blandt andet i rumfartøjers indflyvning i atmosfæren.
2008: Indledte optagelse som astronaut for ESA og blev udvalgt sammen med fem andre europæere et år efter.
2010: Afsluttede det grundlæggende træningsprogram som astronaut på det europæiske astronautcenter i Køln (EAC).
2010-2015: Har siden trænet og arbejdet for ESA.
2013: Blev udvalgt til en 10 dage lang mission til den internationale rumstation (ISS) fra den 1. september i år.
Andreas Mogensen skal i løbet af de 10 dage udføre en række små og store opgaver, blandt andet forskning inden for fysiologi og biovidenskab, med henblik på at se hvordan kroppen påvirkes ude i rummet. En væsentlig del af hans mission handler om, at to astronauter skal være på ISS i et helt år. De blev sendt op i marts, men deres Soyuz-rumkapsel kan ikke tåle at være i rummet i mere end et halvt år. Derfor skal Andreas Mogensen sammen med en russisk astronaut flyve deres rumkapsel tilbage til jorden, mens de to andre astronauter i 2016 vender hjem i den rumkapsel, Andreas Mogensen ankommer med.
På ESA’s hjemmeside esa.int står der langt mere om missionen IRISS, om den internationale rumstation ISS og om rumforskning. På hjemmesiden er der også en menu for undervisere.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode