Jeg er helt enig med Helene Caprani og Allan Hulebæk Hansen i deres syn på bevarelsen af reallønnen i Gymnasieskolen nummer 7 og på vej til at melde mig ud af fagforeningen, fordi den ikke længere varetager mine, men hellere arbejdsgivernes interesse.
Som fysiklærer oplever man fra næste skoleår en markant fremgang i undervisningstiden – afskaffelsen af apparatopstillingstimer betyder for mig en gennemsnitlig nedgang i forberedelsestiden på 112 timer per skoleår!
Endnu en gang oplever jeg som til OK 11 en meget defensiv tilgang til de kommende lønforhandlinger fra GL’s side. Det hænger simpelthen ikke sammen! Sammenligner man gymnasiet med det private erhvervsliv, så er gymnasiet en virksomhed i fremgang og vækst. Aldrig er der blevet “produceret” så mange studenter som i dag med store pædagogiske udfordringer for den enkelte lærer til følge, da den gennemsnitlige intelligenskvotient i befolkningen mig bekendt ikke er steget lige så markant i disse år.
Hvornår kan gymnasielærerne forvente en forbedring af deres privatøkonomi, når man heller ikke havde andel i den private lønfest under opsvingstiden? En økonomisk krise forårsaget af banker og boligspekulanter udløser enorme bankpakker betalt af skatteborgeren.
Ifølge Ritzaus gennemgang af 20 bankers årsrapporter er bankdirektørernes lønninger i denne “krisetid” steget med 18 procent fra 2010 til 2011, mens jeg på grund af OK 11, stigende inflation og afgifter har oplevet en reallønsnedgang. Nu skal jeg forberede mig mindre og undervise mere og dårligere alt under den samme præmis: Mere kvantitet i stedet for kvalitet til en mindre løn.
Hvordan hænger det sammen?
Christian Grossjohann
Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode