Bertel Haarder gør status over det selvejende gymnasium

Bertel Haarder (V) løftede pegefingeren og uddelte roser, da han i går gjorde status over gymnasiernes mere end 10 år med selveje og taxametersystem.

Den tidligere undervisningsminister talte på GL’s bestyrelsesseminar og lagde derfor især vægt på bestyrelsernes rolle i gymnasierne.

“Som bestyrelse for et gymnasium varetager man samfundets interesser og ikke bare den enkelte institutions interesser. Samfundets interesser går forud for alt andet. Det betyder for eksempel, at bestyrelsen skal holde øje med, at ressourcerne går til god undervisning til eleverne,” sagde Bertel Haarder.

Han lagde ikke skjul på, at han mener, at nogle bestyrelser og gymnasier ikke helt lever op til den opgave.

“Det er ikke altid i samfundets interesse at konkurrere om, hvem der kan lokke flest elever til med eksotiske fagkombinationer og drukfester. Og jeg vil også gerne advare mod altid at se på vækst som et succeskriterium. Måske skal man ikke altid gå efter at få flere elever på skolen, men i stedet konsolidere fagligheden,” sagde han med henvisning til konkurrencen om eleverne, der nogle gange er blandt skolerne.

16 år som undervisningsminister
Bertel Haarder er måske den undervisningsminister, som har sat det største præg på ungdomsuddannelserne. Han var undervisningsminister i ikke mindre end 16 år fordelt i to perioder mellem 1982 og 2010. Eller hvad der svarer til den tid, et dansk barn bruger i børnehaven, folkeskolen og gymnasiet.

Han har været fadder til de selvejende skoler og taxametersystemet – i første omgang for erhvervsskolerne i 1990’erne og siden for gymnasierne for lidt over 10 år siden.

Det betød, at skolerne selv skulle betale for at reparere taget, men til gengæld fik de penge for hver enkelt elev, som valgte at gå på gymnasiet.

Systemet betød også, at bestyrelserne for de selvejende gymnasier blev født.

Eller som Bertel Haarder sagde til tilhørerne på bestyrelsesseminaret i går: “At bestyrelserne fik overdraget en del af det ansvar, som ministeren og Folketinget før havde.”

“Fidusen var, at ministeriet så skulle blande sig lidt mindre,” sagde han.

Sidder lårene af gymnasierne
Han måtte dog i går erkende, at ministeriet og Folketinget stadig holder et særdeles vågent øje med gymnasierne.

“Indholdet i gymnasierne er stadig meget centralt styret, og Folketinget sidder nærmest på lårene af gymnasierne,” som han sagde med et lille skævt smil.

Men han kastede også bolden tilbage til bestyrelserne.

“Det afgørende for bestyrelserne er at varetage samfundets interesser, og gør man det ordentligt, giver det tillid, og så kan man også få flere beføjelser fra Folketinget,” sagde den tidligere minister.

Han henviste til en tidligere rapport fra den liberale tænketank Cepos, som ifølge ham viser, at der er forskel på, hvor mange af gymnasiernes ressourcer, der går til henholdsvis undervisning og administration.

“Selv om meget er centralt styret, så kan bestyrelserne godt gøre meget. Bestyrelserne er blevet overladt skattemidler og skal varetage det offentliges interesser – og meget tæt op ad de interesser ligger elevernes interesser. Bestyrelserne er talsmand for eleverne og skal sørge for, at eleverne får så meget god undervisning som muligt,” sagde Bertel Haarder.

Han løftede også pegefingeren over for bestyrelserne og deres rolle i forhold til offentligheden.

Ifølge ham har der for eksempel flere gange i medierne været nævnt, at skoler giver lidt højere karakterer i konkurrencens og taxameterets navn. Bedre karakterer giver skolen et godt image, flere elever og dermed flere taxameterkroner, lyder forklaringen.

“Det er en hård anklage mod medarbejdere, som sidder med en betroet opgave, og der skal bestyrelserne selvfølgelig vogte over, at der er tillid til skolerne. Bestyrelserne skal også være ambassadør for skolerne,” sagde Bertel Haarder.

Også stor tilfredshed
Selv om Bertel Haarder løftede pegefingeren og pegede på steder, hvor bestyrelserne godt kan træde mere i karakterer, så ser han også tilbage på udviklingen med stor tilfredshed.

Han mener generelt, at gymnasierne bruger pengene mere fornuftigt i dag. Det gælder for eksempel i forhold til bygningsvedligeholdelse.

Den tidligere minister kaldte tiden før taxametersystemet for absurd i forhold til, hvordan skolerne konkurrerede om, hvem der kunne få en bevilling til at renovere eller bygge til.

“Skolerne stod i kø ved Undervisningsministeriet. Men nu kan gymnasierne selv låne penge til byggeri, og jeg tror på, det giver en mere fremsynet bygningsvedligeholdelse,” sagde Bertel Haarder.

Ros til fagligheden
Under taxametersystemet er langt flere elever søgt ind på gymnasierne. Bertel Haarder lagde ikke skjul på, at han gerne havde set, at flere elever havde søgt mod erhvervsskolerne, men han kritiserede ikke gymnasierne – tværtimod. For som han sagde, så kan man ikke kritisere gymnasierne for, at de unge søger ind på uddannelsen.

Og da en tilhører fra salen ville vide, om Bertel Haarder mener, at nutidens gymnasieelever er godt nok rustet til tiden efter gymnasiet, sagde han:

“De er i hvert fald bedre rustet end dengang, vi selv gik i gymnasiet.”

Han fortalte en historie om, da han havde besøgt et gymnasium på Vestegnen for få år siden, hvor eleverne sad og legede med sinus, cosinus og tangens på computeren.

“Jeg var en UG-dreng, da jeg gik i gymnasiet og kunne jonglere med sinus, cosinus og tangens, men jeg havde ingen anelse om, hvad man kunne bruge dem til. På mit gymnasiebesøg så jeg pludselig, hvad de kunne bruges til. Den brugsfaglighed, som eleverne har fået i dag, kan kompensere for, at der er visse former for ligninger, som de måske er dårlige til at løse i dag end i min tid,” sagde Bertel Haarder, som også roste lærerne på gymnasierne for deres faglige “soliditet og stolthed” og kaldte gymnasierne for en “faglig fanebærer i undervisningssektoren.”