Azra vendte tilbage

På en bar i det nordvestlige Bosnien sidder Azra Kujundzic tålmodigt og forklarer sin veninde, hvordan hun skal udfylde et ansøgningsskema på engelsk til FN’s udviklingsprogram UNDP. 
Azra Kujundzic er medlem af byrådet i den lille by Kljuc, hun har læst engelsk på universitetet, og hun har mange års erfaring med at søge penge fra EU, UNDP og udenlandske fonde til NGO-projekter i Kljuc.

”Jeg siger altid, at jeg har lært at etablere og drive en NGO i Danmark,” fortæller Azra Kujundzic på lidt rustent, men forståeligt dansk.  Azra Kujundzic har boet i Danmark i 1990’erne, mens der var borgerkrig i Bosnien.

På flugt
Borgerkrigen kom til Kljuc i maj 1992, da Azra Kujundzic var 14 år. En stor del af indbyggerne i byen var bosniakker – muslimske bosniere – ligesom Azra Kujundzics familie. Men der var også en del serbere og kroater.

Da serbiske soldater kom til byen, hed det sig, at de skulle beskytte beboerne i Kljuc mod tyrkiske muslimer. Men efter en uge begyndte skyderierne, kampen om byen og den etniske forflytning og udrensning, som gjorde, at Kljuc Kommune skrumpede fra 37.000 indbyggere før borgerkrigen til 5.000-10.000 indbyggere efter krigen.

Azra Kujundzics far blev truet til først at være chauffør for serberne og dernæst at lade serberne ”låne” sin nye Mercedes, som han dog aldrig fik tilbage. Kort tid efter måtte han flygte, fordi en lokal serber ville slå ham ihjel med nogle håndgranater på grund af gammelt uvenskab.

Azra Kujundzic flyttede i en periode fra sted til med sine forældre og to søskende, hvor de fik husly hos venner og familie i andre dele af Bosnien og i Kroatien. Og i starten af 1993 lykkedes det dem at komme med en bus til Danmark. I tre år boede familien Kujundzic på et enkeltværelse på et flygtningecenter i Holsted i Sydvestjylland, indtil de i 1995 fik fast opholdstilladelse og en stor lejlighed i Esbjerg.

Bosnisk skole i Danmark
Da Azra Kujundzic kom til Danmark, gik hun til danskundervisning hver formiddag, og om aftenen sad hun sammen med nattevagten på flygtningecentret og terpede videre.

”Jeg lærte hurtigt at tale dansk, så jeg blev en gang imellem brugt som tolk, når der var brug for det på centret,” fortæller hun.

Azra Kujundzic og andre bosniske børn kunne ikke deltage i almindelige fritids- og skoletilbud, fordi de kun havde midlertidig opholdstilladelse. Derfor blev der oprettet specielle skoler, hvor børnene blev undervist efter bosnisk pensum og fik undervisning i dansk og danske samfundsforhold. Frivillige bosniske lærere underviste i geografi, historie, matematik, bosnisk, fysik osv., mens ansatte danske lærere tog sig af dansk, samfundsfag og sprog.

Azra Kujundzic nåede at gå på tre af de i alt 54 bosniske skoler, der blev oprettet med henblik på, at bosnierne skulle kunne vende tilbage til Bosnien og fortsætte deres uddannelse efter borgerkrigen.  
Hun afsluttede 8. klasse med bosnisk pensum og eksamensbevis, tog 1. g på bosnisk gymnasium i Esbjerg og 2. g Dansk Bosnisk Højskole i Odder efter den fireårige bosniske gymnasieordning.

”Vi var mere end 150 bosniske elever fra hele Jylland. Mange af os valgte højskolen, fordi vi kunne være på skolen fem dage uden forældre og så kun være hjemme i weekenden,” fortæller Azra Kujundzic og griner.

Selvom der mest var bosniske lærere på skolerne, tog pædagogikken udgangspunkt i danske traditioner.

”Da jeg kom til Danmark, havde jeg en regnemaskine under bordet i kemi og fysik, når der var test. Men læreren sagde, at vi bare kunne sætte regnemaskinerne op på bordet, og at vi kunne bruge alt, hvad vi havde fra undervisningen.  I Bosnien skulle vi lære alt udenad, og vi spurgte aldrig læreren om noget.”

Tilbage til Bosnien
Da borgerkrigen i Bosnien trak ud, fik Azra Kujundzics familie og mange andre bosniske flygtninge permanent opholdstilladelse i Danmark i 1995. Det betød, at familien kunne flytte i egen bolig, og at Azra Kujundzic efter eget ønske kunne starte på Teknisk Skole i Esbjerg.

Azra Kujundzic troede, at fremtiden nu lå i Danmark, men faderen savnede sin familie i Bosnien og ville tilbage til Kljuc, hvor han før borgerkrigen havde haft en lille grillbar. Derfor tog familien Kujundzic – som nogle af de første bosniske flygtninge i Danmark – imod et tilbud om starthjælp fra den danske stat til at flytte tilbage til Bosnien, da borgerkrigen sluttede.  

I starten af 1996 rejste familien til Kljuc med 80.000 kroner til at etablere sig for og et visum, der gjaldt i seks måneder, så de kunne vende tilbage til Danmark, hvis de fortrød. For de danske penge og et banklån købte de en grund midt i byen, hvor de byggede en restaurant, som de stadig lever af i dag.

Dansk NGO-baggrund
Azra Kujundzic tog studentereksamen i Kljuc og læste derefter geografi og engelsk på universitetet. Desuden har hun lavet NGO-projekter for børn og unge i Kljuc Kommune.

Sammen med en gruppe unge bosniakker og bosniske serbere besøgte Azra Kujundzic LO-skolens interkulturelle højskole, Vinterskolen. Og det fik for alvor sat gang i Azra Kujundzics NGO-arbejde.

”Da vi kom tilbage, etablerede vi ungdomscentret Kosmos i Kljuc med hjælp fra ungdomsklubben i Jablanica i Bosnien, som fik støtte fra Vejle Kommune,” fortæller Azra Kujundzic, som siden da har været formand for Kosmos. 

Endelig job
Selvom Azra Kujundzic er 37 år, universitetsuddannet og har store erfaring med NGO-arbejde, er det først for nogle måneder siden lykkedes hende at få et job. For arbejdsløsheden i Bosnien er over 40 pocent., og i små byer som Kljuc er den endnu højere. Men nu er hun – både på grund af sin store NGO-erfaring og sine kontakter i byrådet – blevet ansat som projektmedarbejder i Kljuc.

”Nu får jeg løn for at lave det, jeg altid har lavet. Og det er helt fair,” siger Azra Kujundzic og fortæller, at hun mange gange har fået penge til kulturel ungdomsudveksling med andre lande, og at hun inden for de sidste otte år har været med til at implementere mere end 25 projekter med støtte fra EU, blandt andet en sportsplads og otte legepladser i Kljuc Kommune.

Ringen er sluttet
Azra Kujundzic ville i starten ikke tilbage til Bosnien. Men selvom hun sandsynligvis havde fået et nemmere og mere bekvemt liv i Danmark, er hun i dag ikke ked af, at familien vendte hjem til Kljuc.

”Jeg synes, at Bosnien-Herzegovina er det bedste land i verden. Et dejligt land med smuk natur. Og jeg elsker sommeren i Kljuc, når byen er fuld af liv, fordi så mange, der bor i udlandet, kommer på besøg.  Men jeg er også glad for, at min søster er blevet gift med en dansk bosnier og flyttet til Danmark. For så kan jeg besøge hende og hendes to små piger og mine danske og bosniske venner i Danmark,” siger Azra Kujundzic.