Efter flere års sygdom døde vores tidligere kollega Arne Jørgensen kort før årsskiftet.
Arne kom til Rønne Statsskole i 1954 (nu Campus Bornholm), og han virkede på stedet, til han trak sig tilbage mere end 40 år senere. Med sig til øen havde han sin hustru, Asta, som underviste på samme skole i mange år. Arnes fag var tysk og idræt. Vi husker ikke selv Arne som idrætslærer på gymnasiet, men vi ved, at han var meget engageret i dette fag.
For os var Arne først og fremmest tysklærer med stort T, ja og for utallige elever ligefrem en legende, der tilmed formåede at gøre “tvivlere” interesseret i faget. Arne var en fantastisk dygtig og inspirerende pædagog, som bevarede gnisten gennem alle årene, af hvilken grund skolen heller ikke havde betænkeligheder ved at genansætte den pensionerede lektor som årsvikar i 90’ernes mangel på tysklærere. Også kollegerne høstede fordele af hans enorme viden om tysk litteratur, sprog og samfundsforhold. Man kom aldrig forgæves til Arne, for han var hjælpsomheden selv. Hans fortælletalent var veludviklet, det samme hans vid og humor. Men det krævede tid at samtale med ham; at komme med sine spørgsmål, to minutter før en time startede, duede ikke!
Karakteristisk for Arne var hans dynamik. I en årrække sad han således i Tysklærerforeningens bestyrelse, i opgavekommissionen, organiserede en læsekreds for gamle hf-enkeltfagselever, som eksisterede i mange år efter den aflagte eksamen. Hans imponerende overskud viste sig eksempelvis, da han engang i 70’erne fik Gisela May fra DDR til skolen for at synge Brecht-lieder. Dette arrangement huskes endnu!
Arnes personlige kontakter syd for grænsen og hans og Astas mange bjergvandringer i Østrig gjorde ham til kender af de tysksprogede lande. Og frisk luft skulle der til: Der blev travet mange ture i den bornholmske natur såvel som i de store skove i Midtsverige. Astas interesse for den antikke kultur bragte desuden parret ud på kunstrejser til navnlig Grækenland og Italien.
Arne var stærkt engageret i sin omverden, men han var tillige et familiemenneske, der sammen med Asta altid viste omsorg og opmærksomhed, når nogen trængte til det.
Efter endt arbejdsliv på Bornholm flyttede de tilbage til Sjælland, hvor de fik en del gode år i nærheden af børn og børnebørn.
Vi vil altid huske Arne som et positivt og varmt menneske.
Arne Richard Jørgensen, 1925-2011
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode