Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
9 gymnasielærere fortæller om begejstringen for deres job – men også hvorfor det kan være en udfordring.
”Det er et fantastisk privilegium at arbejde med eleverne. I gymnasiet rammer vi dem på det tidspunkt i livet, hvor de er på vej til at blive voksne. Der er noget helt specielt over den alder, hvor de mere og mere får deres egne meninger. Når min undervisning lykkes, får jeg skubbet til deres holdninger og forudfattede meninger. Det giver mig en umiddelbar glædesrus, når jeg får dem til at se på tingene fra et andet perspektiv. Især i historie sker der tit noget, fordi jeg følger dem i tre år. Det er fedt at se, hvor kritiske og reflekterede mange af dem bliver.
Hele dannelsesprojektet er noget af det, der tiltaler mig allermest ved jobbet. Når de ikke bare køber alt, hvad jeg siger, men begynder at tvivleog stille kvalificerede spørgsmål, så bidrager de også til min tankeproces, og så synes jeg virkelig, at jeg er lykkedes som lærer. For nylig gav jeg mine historieelever noget materiale fra Nationalmuseet om Congo og afkolonisering. Næste dag var deres tilbagemelding, at det var unuanceret og manglede nogle perspektiver. Det fik vi en rigtig god diskussion ud af. Det var fedt, at de havde læst og forstået det og inden for fagets rammer kunne argumentere for deres holdninger.”
Alder_ 31 år
Skole_ Nørre Gymnasium
Fag_ Historie og oldtidskundskab
Græske verber og kage
“Jeg holder også meget af at lave ekstra aktiviteter med eleverne. Vi har en masse klubber, som eleverne kan mødes i efter skole. De er skabt af elever, men typisk står der en lærer på sidelinjen og hjælper til. Vi har blandt andet en historieklub med omkring 20 elever. De mødes cirka en gang om måneden til filmaftener, museumsbesøg og byvandringer. Det er megafedt at kunne hjælpe sådan en gruppe elever, der er særligt interesseret i historie, med at få nogle ekstra oplevelser og skabe et meningsfuldt fællesskab på tværs af klasser og årgange.
Der er noget helt specielt over den alder, hvor de mere og mere får deres egne meninger.
I de sidste tre år har jeg også kørt en læsekreds for elever, der gerne vil lære oldgræsk. Et år var der 18 elever, i år har 10 meldt sig. Vi mødes en gang om måneden og bøjer græske verber, mens vi spiser kage. Det giver mig en enorm arbejdsglæde, at jeg får lov til at dele min begejstring for sprog med dem i et bedømmelsesfrit rum.”
Umulig opgave
“Det hårde ved lærerjobbet er relationsarbejdet. Det er vigtigt for mig at have et godt forhold til eleverne, og at de har et godt forhold til hinanden. Det bruger jeg ret meget tid på. Jeg kan lettere motivere dem, når de føler en relation til mig. Derfor må de godt lære mig lidt at kende, og jeg vil gerne lære dem at kende. Men det er hårdt, når man har mange elever. Jeg har ofte syv klasser, og så er det omkring 200 elever, jeg skal lære at kende – det er en umulig opgave. Jeg leder efter en balance, hvor jeg føler, at jeg gør tilstrækkeligt og samtidig passer på mig selv, så jeg ikke brænder ud.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode