Normalt ville Jason Michael Hansen ikke fortælle læreren, hvis noget pressede ham. "Men når jeg kommer ind til samtalen, så bliver der pludselig snakket om alt muligt.”
En dreng i grå joggingbukser stikker hovedet ind i klasselokalet.
“Dit heldige svin. Det er din tur.”
Han peger på Jason Michael Hansen, der går på første år af elektrikerlinjen på eux i Køge ved EUC Sjælland. Jason rejser sig fra stolen.
“Man vil gerne være en af de første,” siger han på vej mod døren. “Så kan man gå i kantinen bagefter i stedet for at sidde og vente.”
Tilbage i klasselokalet fortsætter støjen næsten uændret. En gruppe elever danser TikTok-danse foran en telefon. To andre sidder bøjet over en skærm og spiller mobilspil. Længst nede i lokalet har et par elever åbnet deres computere og forsøger halvhjertet at komme i gang med en aflevering. Det ligner mest af alt en fritime.
Men der er tale om et forsøg, der har haft opsigtsvækkende konsekvenser. For siden det begyndte i efteråret, er frafaldet i 1.g-klasserne på htx og eux i Køge faldet fra omkring 20 procent til under fem.
Det nytænkende brud er til gengæld næsten banalt: Alle elever bliver hver anden uge kaldt ind til en kort samtale med en fast lærer om, hvordan det går.
“Jeg ved ikke helt, hvad vi kommer til at snakke om i dag,” siger Jason, mens han slentrer ned ad gangen mod lokalet, hvor læreren Christina Reeder Ryborg Jørgensen venter.
Mentorordningen forklaret
Mentorordningen er finansieret af Novo Nordisk Fonden og blev indført i efteråret for alle elever i 1.g på både htx og eux. Hver elev har fået tilknyttet en mentor blandt skolens lærere og bliver kaldt ind til en kort samtale cirka hver anden uge.
Samtalerne ligger i et skemalagt modul, hvor eleverne ellers arbejder selvstændigt, mens de venter på deres tur.
Hvordan tiden bruges i mellemtiden, varierer fra klasse til klasse. I nogle klasser sidder eleverne med opgaver og afleveringer med en lærer til stede i lokalet. I andre fungerer modulet mere som et åbent arbejdsrum, hvor eleverne selv bestemmer tempoet.
Selve samtalerne varer typisk fem til ti minutter. De handler ikke nødvendigvis om karakterer eller faglige problemer, men kan lige så vel være en kort status på, hvordan hverdagen fungerer.
Lærerne har fået timer i deres arbejdsplaner til både mentorsamtalerne og efterfølgende mentormøder
En ny rolle for lærerne
“Der var da nogle lærere, der syntes, det var lidt grænseoverskridende, da det blev indført,” fortæller Christina Reeder Ryborg Jørgensen tidligere på dagen.
Til daglig underviser hun i dansk på htx og eux og er samtidig blevet en af tovholderne på projektet.
“Vi er jo uddannet til at undervise, ikke til at være psykologer. Så der var nogen, der tænkte: Hvordan skal det egentlig være at sidde der? Og gider eleverne overhovedet snakke med sådan en som mig?”
Lærerne havde ikke tidligere erfaringer med at være mentorer. Inden ordningen blev sat i gang, blev de derfor samlet til pædagogiske dage og efteruddannelse, hvor de diskuterede, hvordan samtalerne kunne foregå.
Der er dog ingen færdig manual. Nogle lærerteam valgte at arbejde med faste temaer til samtalerne, mens andre lod dem udvikle sig mere frit. Undervejs har lærerne brugt hinanden til at dele erfaringer om, hvad der virker.
På møderne har de blandt andet snakket om, at samtalerne har vist sig at være mindre dramatiske, end nogle havde forestillet sig.
“Vi er jo langt fra psykologer. Vi er bare et voksent menneske, der møder den unge med nysgerrighed i fem minutter, og så kan man snakke om, at det er svært at koncentrere sig, hvem man arbejder godt sammen med, eller bare hvordan det går med fritidsjobbet,” siger Christina Reeder Ryborg Jørgensen.
Hendes kollega Jesper Skovlund genkender billedet.
“Nogle gange spørger man om en helt banal ting, og så er man færdig på fem til ti minutter. Men bare det at blive set på den måde af en lærer kan virke ret meningsfuldt for eleven – og vi bliver også klogere på, hvad eleven har brug for for at trives,” fortæller Jesper Skovlund, der underviser i dansk og også er studievejleder.
Han understreger, at mentorrollen også kan give ekstra energi som lærer på grund af den gode kontakt med eleverne.
Et mellemtilbud til eleverne
Ideen til mentorordningen opstod kort efter, at Nynne Afzelius tiltrådte som rektor på skolens htx-afdeling.
Da hun begyndte at besøge klasserne og tale med lærere og elever, lagde hun mærke til et mønster. I næsten alle klasser sad der enkelte elever, som kæmpede med forskellige udfordringer. Nogle havde diagnoser, andre havde svært ved at finde sig til rette i skolesystemet.
”Og gang på gang oplevede vi, at eleverne først fortalte om diagnoser eller andre store ting, når det for alvor brændte på, og fraværet steg, eller afleveringerne haltede,” siger Nynne Afzelius.
Der findes specialtilbud til elever med store udfordringer. Men mange unge ligger et sted midt imellem. De kan godt gå i en almindelig klasse, men kan have brug for lidt ekstra støtte undervejs, mener hun.
“Og så var tanken også, at det, der hjælper dem med diagnoser her, også hjælper alle andre,” siger hun.
Ny relation mellem lærer og elev
Blandt elever synes der også at være støtte til ordningen. Jason Michael Hansen fra første år af elektrikerlinjen har oplevet, at han åbner sig op på en måde, han ellers ikke ville have gjort.
”Jeg ville nok ikke gå op til en lærer i en pause og fortælle om noget, der presser mig. Men når jeg kommer ind til samtalen, så bliver der pludselig snakket om alt muligt.”
Det genkender Maja Heigren Bagge, der går i 1.g på htx. Hun fortæller, at samtalerne og skolens tilgang til eleverne skaber en mere hel relation i modsætning til oplevelsen fra folkeskolen, hvor hun synes, at kun én enkelt lærer tog den opgave alvorligt. Den samme helhedsoplevelse havde hun også, da hun i 9. klasse skiftede til en lilleskole.
”Der kunne jeg godt føle, at man var på to forskellige hold imod hinanden. Men det er, som om at man mere er sammen om det her. Det føles mere menneskeligt.”
I starten handlede samtalerne meget om at komme ind på hinanden, forklarer Maja Heigren Bagge.
”Så snakkede vi om ferie eller hobbyer, for at man ligesom kunne lære hinanden at kende. Men det gør det meget nemmere, når der er noget større, man gerne vil snakke om.”
Lærerne oplever noget lignende fra den anden side af bordet.
”Og når eleverne ved, at de alligevel bliver kaldt ind til en samtale, bliver det lettere at sætte ord på små problemer, før de vokser sig større. Det kan være begyndende fravær, usikkerhed om fagene eller konflikter i klassen,” siger Jesper Skovlund.
For lærerne giver samtalerne også et andet blik på eleverne. I undervisningen ser de primært eleverne i deres faglige roller.
”I mentorsamtalerne får vi også et kort indblik i den hverdag, der ligger uden for klasselokalet,” fortæller Christina Reeder Ryborg Jørgensen.
En kort samtale
Tilbage ved samtalerummet går døren op, og Jason Michael Hansen kommer ud.
“Det gik sgu meget fint,” siger han.
Han fortæller, at de blandt andet talte om, at han i en periode har haft mange vagter i Netto ved siden af skolen.
“Det havde presset mig lidt, så vi har tidligere snakket om, at det kunne få mig til at aflevere opgaver i sidste øjeblik. Men nu har jeg ligesom skruet ned og fået styr på det.”
Relaterede artikler
-
“Vi var ude af sync med elevernes behov”
-
Ny forskning giver konkrete greb til at styrke arbejdet med trivsel
-
Ærlige elever er bange for at blive taget i plagiat
-
Formand for Trivselskommissionen: ”Jeg håber, at gymnasielærerne vil træde et skridt frem”
-
Giver en kortere skoledag dygtigere elever? Det finder Mulernes Legatskole snart ud af
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode