“Vi var ude af sync med elevernes behov”

Elva, Sofie, Aksel og William. Navnene står skrevet med grønt i ’klassespejlet’ – planen over klassens elever, som læreren har på sin computer på katederet. De andre elever har andre farver, så alle lærere lynhurtigt kan tjekke, at de respektive elever sidder på de rigtige pladser, og præcis ved, hvem eleverne skal arbejde sammen med i grupper.

På hhx på IBC Fredericia har man i årevis arbejdet med forskellige trivselsindsatser, blandt andet faste klasser og faste pladser og dertil knyttede makkerskabsgrupper – for at skabe tryghed og større fællesskab blandt eleverne.

”Vi fjerner alt presset, for eleverne kan bare træde ind og sætte sig i klassen – uden hele det cirkus med hvem lukker mig ind, og hvem skal jeg arbejde sammen med?” fortæller Bjørn Hansen, der underviser i engelsk og historie.

”Vi forebygger, at nogen sidder alene, og vi holder eleverne obs på, at de skal holde de faste pladser, så de ikke signalerer et nej til fællesskabet,” supplerer Randi Fallesen, der er dansk- og samfundsfagslærer.

To kontaktlærere
De faste pladser kører i både 1.g og 2.g. I 3.g er der mere frit spil, men mange 3.g-klasser ønsker at fortsætte.

Pladserne skifter typisk hver tredje uge – og laves af klassens kontaktlærere, som hhx-klasserne de senere år har haft to af i hver klasse. Fordi to kontaktlærere giver større fleksibilitet for både lærere og elever og gør det nemmere at få gode relationer til alle elever. Fordi nogle elever bare svinger bedre med den ene lærer frem for den anden – og vice versa.

Med to kontaktlærere åbnes dermed op for bedre kontakt og nemmere dialog, og samtidig giver det mulighed for sparring mellem de to kontaktlærere.

”Som dansklærer ser man måske sin kontaktklasse én gang om ugen. Med to kontaktlærere spørger flere lærere ind til eleverne, lytter til dem, ser dem. Så jeg tror, vi griber nogle elever ved at være to kontaktlærere,” siger Bjørn Hansen.

”Det vigtigste i forhold til trivsel er, at eleverne føler sig trygge, så de også kan komme til mig med ting, der ikke handler om skole. Med to kontaktlærere får man som lærer en kollega at dele sine tanker med, for eksempel i svære situationer – når en elev har mistet sin far, eller en elev er blevet beordret til at flytte hjemmefra,” supplerer Randi Fallesen.

Typisk har hhx-klasserne to kontaktlærere de første to år. I 3.g er der ofte kun brug for én kontaktlærer.

Øget frafald
Handelsgymnasiet har også en psykolog tilknyttet, de tilbyder professionelle mentorer via eksterne specialister fra Asgaard, de arbejder med tutorer, teambuilding, tilbyder fredagscafe, fester, alskens udvalg og aktiviteter. Trods de mange forskellige indsatser kunne gymnasiet alligevel notere nedadgående trivsel og et øget frafald.

”Vi havde i mange år haft et meget lavt frafald, men efter corona kunne vi se, at frafaldet begyndte at stige, og det blev ved, så vi var ude af sync med elevernes behov, og alle kunne se, at vi skulle gøre noget,” fortæller Lasse Ravn, uddannelsesleder på hhx.

”Flere elever pegede på manglende social trivsel, at de ikke gik i en god klasse som årsag til deres frafald. Generelt ser vi en elevgruppe, der vil have mere indflydelse, men hvor fællesskabet ikke glider så nemt,” forklarer lærer og studievejleder Mette Berlin.

Fra andre gymnasier havde de hørt om brug af elevteam, og da Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet efterlyste deltagere til et forskningsprojekt, hvor der blev arbejdet med pædagogiske veje til trivsel, sendte IBC Fredericia en ansøgning afsted om brug af elevteam og endte som et af 12 gymnasier, der deltog i projektet.

Læs: Ny forskning giver konkrete greb til at styrke arbejdet med trivsel

Andre stemmer i spil
Siden efteråret 2023 har skolen derfor arbejdet med elevteam i alle klasser som en ramme for at arbejde med emotionel, social og faglig trivsel, men også for at skabe mere elevinddragelse og få et øget indblik i klassernes dynamik, som kan bruges til input i klasseteamets dialog om klasserne.

I elevteamet mødes tre-fire elevrepræsenter med klassens kontaktlærere tre gange i 1.g og fire gange i 2.g og 3.g. Møderne er skemalagte og varer en halv time, og her tales om alt fra planlægning og evaluering af sociale aktiviteter i klassen, på og uden for skolen, til klassekultur og undervisningsmiljø, afleveringer, arbejdsformer, pauser og skærmpolitik. I 1.g sidder elevrepræsentanterne hele året, i 2.g og 3.g er der udskiftning hvert halve år.

”På den måde er det ikke nogen bestemte elever, der styrer klassens narrativ, og her indstiller klassens elever anonymt repræsentanter til elevteamet, så vi får nogle andre stemmer i spil, og ikke kun de stærke og socialt styrende,” fortæller Bjørn Hansen.

I begyndelsen handlede møderne meget om sociale arrangementer – i en sådan grad, at lærerne havde svært ved at se meningen.

”Vi var nødt til at ændre fokus. For hvis vi skulle lave flere hytteture, brainbreaks og brætspilscafeer, kom det jo til at ligne en SFO. Vi er en skole – og vi var alt for langt fra vores formål,” forklarer Bjørn Hansen.

Mere i øjenhøjde
Med feedback og input fra de øvrige deltagere i netværksgruppen i forskningsprojektet fik møderne et mere fagligt fokus – dog med en meget klar afgrænsning: at på møderne foregår der ikke sagsbehandling af enkelte undervisere og elever.

Samtalerne i de forskellige elevteam har blandt andet ført til spredning af skriftlige opgaver, ændring i placering af moduler, dialog om undervisningsmetoder og bedre integrering af nye elever.

”Vi har fået et mere demokratisk syn på eleverne. Vi møder eleverne mere i øjenhøjde, og det, at de føler sig lyttet til og selv kan være med til at ændre på tingene og tage ansvar, giver mere trivsel end en bowlingtur,” siger Randi Fallesen.

Via elevteam har eleverne fået et forhandlingssted, og lærerne har fået et større indblik i de enkelte klasser, fordi de nu har mere viden om, hvad eleverne mosler med.

”Det er også medvirkende til, at man som lærer helt generelt får en større opmærksomhed på for eksempel evaluering af arbejdsformer og placering af afleveringer,” fortæller Bjørn Hansen.

Skolens kernepraksis
Der er dog stor forskel på, hvor gode klasserne er til at byde ind, og lærernes tilgange er også forskellige. Derfor er der løbende evaluering, og der arbejdes med en nøje beskrevet formålsbeskrivelse, som lærerne kan tage udgangspunkt i.

I det hele taget arbejder handelsgymnasiet med trivsel som en integreret del af skolens kernepraksis. De faste pladser og makkerskabsgrupperne er for eksempel koblet på programmet Netwerk, som organisationen Ventilen har udviklet til ungdomsuddannelser. Alle lærerne har været på kursus i Netwerk – og nyansatte kommer også på kursus.

Uddannelsesleder Lasse Ravn fremhæver den kredsløbsmodel, som forskerne fra Center for Ungdomsforskning er kommet frem til i kølvandet på forskningsprojektet. Hvor der systematisk og kontinuerligt arbejdes med relationer, rammer og rutiner i et kredsløb, hvor ledere, lærere og elever arbejder sammen om trivsel.

”Trivsel er noget, vi har et fælles ansvar for, det er en del af skolens dannelsespraksis, og det er vigtigt, at vi som ledelse bakker op, klæder lærerne på og sørger for, at rammerne passer, så lærer-elev-relationerne styrkes,” siger han.

Selvom skolens frafald er faldet, er de alle fire enige med forskerne i, at trivselsarbejde ikke handler om at finde de rigtige opskrifter, men om hele tiden at justere og tilpasse til nye elevgrupper, skiftende rammer og forandrede tider.