12-talspiger søger hjælp til eksamensangst

Opkast. Gråd. Hyperventilation. Eksamen banker på dørene på landets gymnasier, og den tanke er ikke lige nem at håndtere for alle elever. Rigtig mange skoler afholder kurser for elever med ekstrem eksamensangst. Og det er en helt bestemt gruppe elever, der melder sig til kurserne, fortæller de studievejledere, Gymnasieskolen har talt med. De fleste er velforberedte piger, der følger med i timerne, fortæller Dorthe Antonsen, der er studievejleder på Århus Statsgymnasium.

”Det er dygtige elever med et højt gennemsnit, men de stiller voldsomt høje krav til sig selv,” siger hun

På Nordfyns Gymnasium er billedet det samme. Studievejleder Cathrine Heyde Petersen har afholdt kursus sammen med to andre studievejledere for et rent pigehold. 

”Det er piger, der gerne vil gøre det fuldstændigt perfekt i alle livets aspekter. De vil gerne præstere, og de synes, at alt under 10 er dårligt,” siger hun.

Søren Østergaard er centerleder ved Center for Ungdomsstudier. Han mener, at ”12-talspigerne”, som han kalder dem, har et langt større forventningspres til sig selv, fordi de indgår i en konkurrencekultur.

”Det er en helt generel strømning, at det perfekte er blevet det normale, og gode karakterer er bare en del af pakken. Det rammer især pigerne. I 2.g og 3.g har de en arbejdsuge på 70 timer, fordi de skal være lækre og lykkes – ikke bare i skolen – men på alle parametre,” siger Søren Østergaard.

I permanent alarmberedskab
For nogle elever melder angsten sig allerede efter jul. De bliver kørt rundt i manegen af tanker om, hvordan det skal gå til eksamen, fortæller Dorthe Antonsen. Uroen går ud over deres søvn og bliver kun forstærket, jo tættere de kommer på eksamen.

”Nogle har en fornemmelse af, at de ligger i en brænding og skyller rundt. De er i et permanent alarmberedskab inden eksamen og venter bare på det, der kommer skyllende ind over dem,” siger hun.

Den tankegang hænger sammen med den udvikling, der er sket med gymnasiet, mener Søren Østergaard.

”I gamle dage var gymnasiet en del af en dannelsestradition, hvor det vigtigste var at forstå. I dag handler det om at bestå. Det handler i højere grad om, hvordan man hver især præsterer til eksamenerne, fordi der er høje krav til, at man kommer ind på den mest prestigefulde uddannelse,” siger han.

Cathrine Heyde Petersen oplever også, at eleverne er begyndt at tænke meget langsigtet.

”Da jeg gik i gymnasiet, tænkte vi ikke meget længere frem end til næste weekend. I dag skal de meget tidligt forholde sig til, at de skal kunne komme ind på en bestemt uddannelse,” siger hun.

Det giver mening
På kurserne arbejder de blandt andet med vejrtrækningsøvelser og tankemønstre.

Ifølge Dorthe Antonsen er kurserne vigtige, fordi nogle elever føler sig helt magtesløse, når de ikke selv kan kontrollere deres nervøsitet.

”Det er noget af det mest meningsfulde, jeg laver i mit arbejde. På kurset erstatter vi den negative tanke: ’Det går aldrig godt’ med den positive: ’Jeg er faktisk godt forberedt’. Det er fantastisk at mærke, at man kan flytte eleverne så meget,” siger Dorthe Antonsen. 

Også Cathrine Heyde Petersen oplever, at kurserne gør en stor forskel for de elever, der er med.

”Det ligger i tiden, at man skal præstere og præstere, men når eleverne kommer til eksamen, og klappen går ned, kan de ikke præstere noget som helst. Det giver mening, hvis vi kan hjælpe bare en brøkdel af dem – også uden for eksamenslokalet. For det rammer dem jo også i andre aspekter af livet,” siger hun.