10 år, der har forandret verden

Den amerikanske præsidentvalgkamp blev endegyldigt afgjort lidt op ad eftermiddagen en mandag midt i september i 2012 kort før valget. Nogle måneder tidligere deltog republikanernes kandidat Mitt Romney i et privat fund­raisingmøde i Boca Raton i Florida. Han var skarp og blandt venner og droppede de sædvanlige ”talking points” og sagde i stedet sin mening. Lidt tilbagetrukket på hans venstre side lå den hyrede bartenders kamera og optog hvert ord. Romney talte om de 47 procent af den amerikanske befolkning, som ikke tager ansvar for deres eget liv og i stedet nasser på staten.

Det var de ord, der blev gentaget, hver eneste gang en person et sted i verden klikkede play på den video, som det venstreorienterede medie Mother Jones lagde på Youtube lidt op ad eftermiddagen den mandag i september. Reaktionen var øjeblikkelig. De amerikanske medier beskrev øjeblikket som den dag, Mitt Romney tabte valget. Præsidentkandidaten var en mand fra en svunden tid, der blev ramt af en ny verden, hvor intet længere kan skjules.
Det var ikke Youtube, der afgjorde det amerikanske præsidentvalg. Men Youtube er en del af den revolution, der har givet enhver borger bevidstheden om, at man ved at være det rette sted på det rette tidspunkt kan påvirke historien.

”På den måde har Youtube banet vejen for, at verden er blevet mere transparent,” siger lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet Jesper Tække.

The revolution will not be televised
Der findes ikke et dansk ord for ”disruptive”, der på samme måde fanger ordets betydning af pludselig eksplosiv forandring. Men da en nørdlignende ung mand den 23. april for 10 år siden uploadede en 19-sekunders video til den videotjeneste, han havde skabt sammen med sine venner, var det så eksplosiv en forandring, at det siden har været med til at afgøre præsidentvalg og styrtet diktaturer. Med Youtube er der også opstået et helt nyt, besynderligt kulturforbrug, som ingen kunne have forudset. Videoer, hvor folk ”unboxer”, altså pakker produkter ud, bliver set af hundredvis af millioner, danske teenagere tjener anstændige årslønninger ved at tale venindeintimt om deres liv, svenskeren PewDiePie har 35 millioner, der følger ham, hver gang han spiller computerspil, og i nogle måneder for et par år siden fik en buttet koreansk komiker med langt over to milliarder seere hele verden til at synkrondanse den mest fjollede dans i mands minde.

Det gamle slagord om, at ”the revolution will not be televised” er i den grad blevet en realitet. Revolutionen foregår ikke i fjernsynet, den foregår på Youtube med 100 timers uploadet video i minuttet og en milliard seere, der hver måned ser seks milliarder timers video.

”Youtube er en revolution, hvor alle kan dele og se videoer, og det har ændret parametrene inden for en lang række områder. Alle kan potentielt komme til orde og sætte dagsordenen. Det skaber nye stjerner, nye bevægelser, nye muligheder for demokratiforkæmpere, for samfundsomstyrtning og for læring,” siger Jakob Linaa Jensen, der som lektor beskæftiger sig med internet og demokrati på Aarhus Universitet.

Virkeligheden lige i synet
Første gang, verden for alvor fik øjnene op for den magt, folket har fået med Youtube, var, da den 26-årige iranske filosofistuderende Nedā Āghā-Soltān blev skudt af regeringsloyale styrker i Teheran, mens hun stod på Kargar Street i udkanten af en demonstration mod præsident Mahmoud Ahmadinejad. En mobiltelefon optog, hvordan hun faldt til jorden. Under hende blev asfalten rød. Hendes øjne virkede skræmte, mens blod flød ud ad hendes næse og mund. Mens folk forsøgte at hjælpe hende, sendte manden, der optog hendes død, videoen til sin ven Hamed, der søgte asyl i Holland. Hamed lagde den på Youtube med det samme.

”Jeg var dybt chokeret, og jeg var sikker på, at alle, der så videoen, ville blive lige så chokerede. Jeg blev nødt til at distribuere den for at vise verden, hvad der foregår i mit hjemland,” fortalte Hamed senere til avisen The Guardian.

Med videoen, der dokumenterede regeringsstyrkernes brutalitet, blev Nedā Āghā-Soltān et symbol på den iranske frihedskamp. Det er præcis det, som ekspert i sociale medier Thomas Bigum mener, er den største forandring, som Youtube har medført.

”Den store omvæltning er, at vi kan kommunikere stærkere og hurtigere uafhængigt af tid og sted og opleve det lige så stærkt, som vi oplevede livetransmissionerne under 9/11. Bam! Det er lige nu, lige i smasken fra alverdens vinkler, og det virker bare stærkere end det skrevne ord,” siger Thomas Bigum.

Undergrundsbrigaden
Egyptiske frihedskæmpere har siden fortalt, at iranernes brug af mobiltelefoner, Youtube og især videoen af Nedā Āghā-Soltāns død inspirerede til Det Arabiske Forår som en måde at omgå myndighedernes censur og vise hinanden og verden virkeligheden på.

”Teknologien er ikke i sig selv frigørende og demokratiserende. Det er ikke Youtube, der har skabt Det Arabiske Forår, men Youtube er med til at facilitere det og måske med til at accelerere og udbrede det mere, end det ellers ville være sket,” siger Jakob Linaa Jensen.

Siden har almindelige borgere utallige gange dokumenteret politibrutalitet og magtmisbrug, og Youtube er blevet så dominerende, at det har reduceret almindelige kommunikations- og nyhedskanalers betydning. Det har blandt andet gjort ­whistleblowerorganisationen Wikileaks og den anarkistiske samling af hacktivister i undergrundsbrigaden Anonymous til en politisk og kulturel magtfaktor. Det samme gælder i langt uhyggeligere grad for terror­organisationen Islamisk Stat, der fører frygten helt ind i hjertet af vesten ved at vise nådesløse halshugninger, afbrændinger og likvideringer, der samtidig fungerer som Islamisk Stats fremmeste rekrutteringskanal af utilpassede muslimer bag de grænser, de ikke selv kan passere.

”Udenomsparlamentariske bevægelser som Anonymous og terrorbevægelser som Islamisk Stat er både skabt til og født ud af Youtube. De kunne lave en hjemmeside, hvor de beskrev deres gerninger, men det visuelle er emotionelt meget stærkere. Det er bare mere rystende at se likvideringer end at læse om dem. Med Youtube får undergrunds- og terrorbevægelser en kanal, som de ellers ikke ville have haft, og det giver dem langt større indflydelse,” siger Jakob Linaa Jensen.

Læringsrevolutionen
Og måske er intet ændret voldsommere end læring. Amerikanske Salman Khan var den første,  der faldt over det enorme læringspotentiale i Youtube. Mens han i 2006 arbejdede som hedge fund-analytiker i Boston, var hans 12-årige kusine i New Orleans kommet bagud med matematik, så han lavede nogle videoer, som hun kunne stoppe og spole tilbage i,  indtil hun forstod. Da han lagde videoerne på Youtube, kom reaktionen øjeblikkeligt, og i dag har Khan Academy, der findes på 23 sprog, ændret adgangen til undervisning for folk i hele verden. 15 millioner i 190 lande er registreret som studerende, og alle børn, der har adgang til Youtube, har også adgang til undervisning på et niveau, vi i den vestlige verden tager for givet.

Lektor Jesper Tække, der forsker i uddannelse og sociale medier og er medforfatter til bogen Sociale medier i gymnasiet – Mellem forbud og ligegyldighed, mener, at undervisningsvideoerne kan hjælpe til med at bryde den negative sociale arv, fordi de svage elever ikke længere behøver at sidde alene, men potentielt har hjælp fra hele verden. På den baggrund synes han, at der både på lærerplan og institutionelt sker for lidt inden for videoundervisning på danske gymnasier.

”Institutionelt sker der ikke noget, så det er op til lærerne selv. Nogle er langt fremme, men generelt er der stor teknologiforskrækkelse blandt lærerne, der ikke selv har følt det som et kald at lære at bruge de sociale medier,” siger Jesper Tække.

En af dem, der er længere fremme, er Henning Romme Lund fra Roskilde Gymnasium, der praktiserer undervisningsfilosofien flipped classroom, som dybest set handler om at vende undervisningen, så den traditionelle tavleundervisning foregår på illustrerede videoklip, som eleverne ser som lektier, mens lektiernes traditionelle opgaveløsning foregår i klassen.

”Med Youtube er tid og rum opløst, og hele verden er elevernes klasseværelse. De har ikke kun adgang til læreren, men til de mest kompetente eksperter inden for det, de studerer. Jeg har selv en You­tubekanal, og jeg kan se, at eleverne bruger videoerne meget i eksamenstiden. Med Youtube har de fået læreren i lommen, og kombineret med flipped classroom kommer der endnu flere muligheder for at udnytte elevernes tid og lærerens kompetencer bedre,” siger Henning Romme Lund, der er aktuel med bogen Flipped Classroom – Kom godt i gang.

Byg et træhus
Han mener, at der er et stort potentiale for at differentiere undervisningen, og bruger aktivt videoer til at overkomme forhindringen med mange elever i klasserne.

”Det kan være meget kedeligt for alle at høre alle eleverne i en klasse på 28 fremlægge ved tavlen efter hinanden. I stedet beder jeg alle om at indspille en video, så alle deres fremlæggelser ligger på nettet, og de på den måde kan bruge fremlæggelserne som vidensdeling. Det er med til at få eleverne til at tænke kreativt og give alle en chance for mundtlig formidling,” siger Henning Romme Lund.

Men den allerstørste ændring inden for læring foregår i den almindelige hverdag uden for skoler og universiteter. Man kan i dag lære et hvilket som helst sprog, lære at lave en stenovn, at skifte en vandhane, bygge et træhus eller spille guitar ved at se andre gøre det på Youtube.

”Alt, der har med produktion, læring og udvikling at gøre, er fundamentalt forandret,” siger lektor Jesper Tække og fortsætter:

”Vi kan lynhurtigt sætte os ind i hvad som helst og lære nye teknikker. Uanset om vi skal skifte en vandhane eller folde et stræklagen, så kan vi se, hvordan man gør, på Youtube. Det har højnet vores vidensstandard ganske afgørende og kan sammenlignes med, da bogtrykkerkunsten gjorde os i stand til at distribuere viden via bogen. Nu kan vi også se, hvordan man gør.”

På 10 år har Youtube skabt nye stjerner, nye bevægelser, nye fjollede fænomener og gjort verdens befolkning en hel del klogere og ikke mindst en hel del mindre magtesløs.