02, 4 eller 7 er blevet årtiets uddannelseskamp

Elever med dårlige karakterer fra folkeskolen bruger ikke deres studenterhue til noget.

Karakterkrav vil tvinge gymnasier økonomisk i knæ.

Debatten om karakterkrav til gymnasiet er fyldt med hårdtslående argumenter.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne om ændringerne på gymnasieområdet vil debatten med sikkerhed blusse op igen efter valgkampen – eller måske endda under valgkampen.

På trods af at politikerne på Christiansborg har debatteret karakterkrav til gymnasiet i over et år, står de to fløje urokkeligt over for hinanden. Ofte er budskabet, at et karakterkrav er bydende nødvendigt – eller en katastrofe.

Groft sat op kan den forudsætningsløse avislæser få det indtryk, at et højt karakterkrav er allersidste chance for at redde kvaliteten i gymnasiet, hvor alle unge, som kan stave deres eget navn, bliver optaget.

Andre dage kan avislæseren få det indtryk, at et højt karakterkrav vil sende tusindvis af unge ud i et uddannelsesmørke, hvor de for altid er fortabt. Karakterkravet vil skrue tiden tilbage til 1950’ernes klassesamfund, hvor gymnasiet var for elitens børn.

Beskrivelserne er sat på spidsen, men debatten om karakterkravet er blevet den hårdeste politiske uddannelsesdiskussion mellem rød og blå blok i mindst 10 år. Debatten er blevet en værdipolitisk talkrig, som i medierne ikke levner meget plads til at diskutere indhold i gymnasiet.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti vil have et karakterkrav på 02, som det er på erhvervsuddannelserne, mens de borgerlige partier kræver et karakterkrav på mellem 4 og 7.

Tal lyver aldrig
De politiske diskussioner får god næring fra interesseorganisationer og tænketanke, som flittigt leverer analyser, tal og statistik og ikke mindst fortæller, hvad læseren skal udlede af tallene.

Den travle mediebruger har dog ikke mulighed for at læse bag om tallene og bruger sikkert ikke meget tid på at tænke over, hvem afsenderen af tallene er.

I denne analyse ser vi nærmere på fire historier, som med tal og statistik skabte overskrifter for og imod et karakterkrav. Om de gjorde læserne meget klogere på uddannelsespolitik og gymnasier, er måske mere tvivlsomt.

De svage trækker de stærke ned
Dansk Erhverv udarbejdede tidligere i år en analyse, som viste, at de svage elever ganske enkelt trækker de dygtigste elever ned rent fagligt. Jo flere svage elever med dårlige karakterer fra folkeskolen på et gymnasium, jo dårligere går det for de dygtigste elever. Her er et godt argument for at indføre karakterkrav. Hvis vi lukker alle de svage elever ind, så vil vi ende med middelmådige studenter til skade for Danmarks fremtid.

Et kedeligt budskab for ambitiøse forældre, som opdager, at deres børns muligheder for at komme ind på medicinstudiet bliver forringet på grund af de svageste elever.

Analysen fik pæn medieomtale i flere aviser.

Analysen er i sig selv korrekt. Sammenligningen af karakterer er dog kun foretaget på de skriftlige eksamener, og et hurtigt blik på et eksamensbevis fra stx viser, at karaktererne for de skriftlige prøver kun udgør tre til fire karakterer ud af eksempelvis 28 karakterer.

Det pudsige ved historien er, at Dansk Erhverv få måneder i forvejen havde udarbejdet en analyse, som viste, at på gymnasier med mange fagligt svage elever får de dygtigste elever ofte bedre årskarakterer end på gymnasier, hvor bundniveauet er højt.

I virkeligheden kunne budskabet til de ambitiøse forældre være, at hvis de vil give deres barn den bedst mulige chance for at få et tårnhøjt karaktergennemsnit, så skal de opsøge et gymnasium med fagligt svage elever.

Svage elever bruger ikke huen
Dansk Industri har også leveret hårdtslående argumenter i talkrigen.

Få elever med lave karakterer får en videregående uddannelse, lød overskriften i en artikel i Jyllands-Posten i februar måned. Dansk Industri havde blandt andet regnet sig frem til, at der blandt de studerende på universiteterne kun er én procent, som oprindeligt havde haft under 4 i karakter fra folkeskolen. Én procent! Et virkelig stærkt argument for, at elever med dårlige karakterer fra folkeskolen ikke skal sætte deres ben på gymnasiet: De bliver jo ikke til noget alligevel.

Problemet med regnestykket er bare, at de elever, som Dansk Industri skriver om, udgør et lille mindretal på gymnasierne. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at elever på det almene gymnasium, som ikke lever op til et karakterkrav på 4, trods alt kun udgør otte procent af eleverne på stx. Det er derfor ikke ulogisk, at denne gruppe ikke fylder voldsomt meget i auditorierne på universiteterne, som trods alt udbyder de mest fagligt krævende uddannelser.

Ja, det kan godt være, at de fagligt svageste gymnasieelever ikke ender som jurister eller læger, men Dansk Industri gør ikke meget for at forklare modtageren af budskabet, at gymnasiet også skal levere studenter til eksempelvis pædagogseminariet.

Karakterkrav lukker gymnasier
Ikke kun de borgerlige partier har fået hjælp af talekvilibristerne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er finansieret af LO og fagforbund i LO, og som har socialdemokrater som associerede medlemmer, leverer også tal og analyser til debatten. Det samme gør centrum-venstre-tænketanken Cevea, som er sponsoreret af flere fagforbund, blandt andet Dansk Magisterforening.

Cevea udarbejdede sidste år en analyse, som viste, at høje karakterkrav kan lukke 15 gymnasier i tyndt befolkede områder visse steder i Danmark og på den københavnske vestegn. Konsekvenserne ville være en yderligere social og geografisk skævvridning af adgangen til uddannelse og et stort problem i bekæmpelsen af den sociale arv.

Analysen trak også flere overskrifter i medierne. Cevea havde valgt at udarbejde sin analyse ud fra et karaktergennemsnit på 6,5 fra folkeskolen. Det er sådan set fair nok, men når oppositionens største parti, Venstre, trods alt kun kræver et karaktergennemsnit på 4, og regeringen ikke vil gå med til mere end 02, så skulle det være mærkeligt, at det ender med, at karakterkravet til gymnasiet bliver så højt som 6,5.

Et karakterkrav på 4 ville også ramme flere gymnasier hårdt, men trods alt ikke så hårdt som et krav på 6,5. På den måde bliver Ceveas analyse også et lidt oppumpet indspark i debatten, men det trak trods alt overskrifter.

Rammer også sygeplejersker
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver. Sådan lød analysen for kort tid siden fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rådet havde fundet endnu en ny vinkel på karakterkravet. Det viser sig nemlig, at mange studerende på professionshøjskolerne, som for eksempel uddanner lærere og sygeplejersker, havde karakterer på under 4 fra folkeskolen. Et karakterkrav på 4 vil dermed udelukke potentielt dygtigere medarbejdere fra nogle af velfærdssamfundets vigtigste funktioner.

”Med et adgangskrav på 4 eller 7 risikerer vi at afskære tusindvis af studerende fra helt almindelige uddannelser. Uddannelser, som det danske arbejdsmarked får brug for,” konkluderer rådet i analysen.

Rådet glemmer dog at fortælle et par ting i sin analyse. På lærerseminarierne blev der eksempelvis i 2013 indført adgangskrav på 7, og 26 procent af ansøgerne blev på den baggrund afvist.

I 2014 var der i det hele taget et rekord­stort antal unge, som blev afvist på professionsuddannelserne. Der er ganske enkelt for mange unge, som vil være sygeplejerske. Når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får det til at lyde, som om et karakterkrav kan føre til mangel på sygeplejersker, så er det en sandhed med modifikationer.

At et karakterkrav potentielt kan udelukke mennesker, som kunne ende som gode sygeplejersker og lærere, er en helt anden historie.
 
Skarp retorik
Uddannelsespolitikerne er hurtige til at kommentere på de mange tal og konklusioner. Ofte er retorikken skarp, og politikerne har ikke nærmet sig hinanden i debatten i over et år

”Gymnasiet skal ikke være et socialkontor,” har Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, for eksempel sagt til Jyllands-Posten.

”Konsekvensen af et karakterkrav bliver, at man banker indsatsen mod den sociale arv årtier tilbage,” har De Radikales uddannelsesordfører, Lotte Rod, svaret tilbage i samme avis.

Karakterdebatten er blevet en sjælden lejlighed for politikerne til at profilere holdninger og være voldsomt uenige om uddannelse ikke kun blandt yderpartierne, men også mellem de traditionelle regeringspartier i Danmark.

De mange tal og statistikker, som burde skabe perspektiv, nuancer og ny viden, ser nærmest ud til at have den stik modsatte effekt. Debatten bliver i hvert fald ikke mindre skinger.