Arbejdsmiljø: Gå fra mål til handling i næste skoleår

I lyset af det netop overståede coronaskoleår drømmer vi måske alle blot om at vende tilbage til situationen før pandemien. Sidste skoleår bød imidlertid ikke bare på COVID19, mutationer og nedlukninger. Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev også i december 2020 enige om nye nationale mål for arbejdsmiljøet. Men de sidste nationale arbejdsmiljømål, der skulle indfris i 2020, har, som vi vist alle desværre ved, ikke løst udfordringerne for vores arbejdsmiljø. Vi er derfor forpligtet på i næste skoleår ikke blot at vende tilbage til hverdagen, men at skabe konkret handling for et bedre arbejdsmiljø på skolerne, så de nye nationale mål ikke også bliver en fiasko.

Vores område, undervisning, er udpeget som en af de særlige brancher, hvor der inden for det psykiske arbejdsmiljø fastsættes helt konkrete måltal – og det er både godt og skidt: Godt, fordi der kommer fokus på at gøre noget ekstra på vores område. Skidt fordi det skyldes, at vi har seriøse problemer inden for psykisk arbejdsmiljø. Vi har fx en kedelig danmarksrekord i ubalance mellem arbejdsliv og privatliv, og vi ligger desværre også nr. 3, når det gælder stress.
Læs: Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger 

Det ene konkrete område, der er i fokus i den nationale indsats på vores område er “krænkende handlinger, vold samt trusler om vold”. Her har Arbejdsmiljørådet lavet en række materialer, I kan tage udgangspunkt i, herunder en helt ny kampagne om forebyggelse af seksuel chikane: Arbejdsmiljørådet 

Det andet konkrete område er “ubalance i opgaver, indflydelse og udviklingsmuligheder”. Som nævnt er ubalance da også et helt særligt problem for os. En udløber af GL’s forøgede fokus på arbejdsmiljøet seneste år er dette materiale om forebyggelse af stress, som I kan lade jer inspirere af: Pas på dig selv og dine kolleger  

Jeg vil desuden opfordre til, at man også ser bredere på gymnasielærernes pressede arbejdsmiljø og fx ser på forebyggelse i relation til de høje følelsesmæssige krav, der belaster os. Få mere information i podcasten fra GL her  

Selvom fokus i den nationale indsats er for snævert på ubalance mellem krav og indflydelse og ikke taler tydeligt nok om selve stressproblematikken, så er det alligevel væsentligt at se på balancen mellem indflydelse og krav i vores sektor. Helt generelt er indflydelsesmulighederne nemlig faldet for gymnasielærerne, som det fx fremgår af en større undersøgelse af medarbejderdemokratiet gennemført for GL i 2020.
Læs: Fra lærerråd til ledelsesrum – medarbejderdemokratiet i gymnasieskolen

Dette anviser også en yderligere strategisk mulighed for skolerne: Fokusér på både at inddrage medarbejderne mere og at fjerne arbejdspres. Et første skridt for en ledelse må være at inddrage tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i en dialog om, hvordan jeres skole skal bidrage til at nå de nationale mål. En forudsætning for at søge mere indflydelse lokalt er desuden, at vi alle gør vores arbejdsmiljø til genstand for en samtale på lærerværelset eller i GL-klubben, og at vi investerer tid i den samtale.

Sidste skoleår har altså handlet om at fastsætte nye nationale mål. Det er afgørende, at vi nu går fra at fastsætte mål til faktisk også at iværksætte indsatser på skolerne, der forbedrer arbejdsmiljøet.