Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Almendannelse
Anne Boie Johannesson

Almendannelse forandrer sig

27. april 2016
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Bølgerne går højt i øjeblikket i medierne, også her på gymnasieskolen.dk, når der diskuteres almendannelse. De fleste argumenterer for hvad almendannelse ikke er, mens kun få tør komme med bud på hvad det er. Nogle gange virker det som om folk taler forbi hinanden, fordi de ikke har defineret, hvad de taler om…

Men man kan nok heller ikke definere hvad almen dannelse er. I sagens natur ændrer den sig med tiden og med udviklingen. Det, der var vigtigt for 20 år siden, er måske ikke lige så vigtigt i dag, og det, der er vigtigt i dag, fandtes måske ikke for 20 år siden. Se bare på de digitale mediers betydning i dag i forhold til dengang.

I pædagogikum-grundbogen “Gymnasiepædagogik” diskuteres almendannelse også. Her inddrages den tyske didaktiker Wolfgang Klafki. Han mener at al undervisning skal have som mål at udvikle elevernes evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Gymnasiepædagogik, 2013, s. 247). Det er svært at være uenig i det, og det er regeringen forhåbentlig heller ikke. Spørgsmålet er bare hvordan disse kompetencer skal udvikles.

I regeringens reformudspil står der at man ønsker at styrke elevernes innovative kompetencer, deres digitale kompetencer, deres globale kompetencer og deres karrierekompetencer (Regeringsudspillet s. 24).
Men der står fx ikke at historisk bevidsthed eller kulturel dannelse ikke længere er vigtigt. Er debatten ikke lidt ensidig, når fronten trækkes op som om det er enten-eller? Og det er vel ikke sådan at det er de humanistiske fag, der har monopol på at være almendannende? Det mener jeg i hvert fald ikke. Mit ene fag, dansk, bidrager blandt andet med kulturel og historisk bevidsthed som en del af den klassiske almendannelse, men mit andet fag, kemi, bidrager også – godt nok med noget andet, men stadig noget, der er nødvendigt: Naturvidenskabelig tankegang samt viden om aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger.

Selvfølgelig kan man frygte at der fremover kun skal undervises i det, der umiddelbart kan synes anvendeligt. Så reduceres danskfaget til formidling og historiefaget kan sløjfes. Men hvis man ser på anvendelsesorientering i et lidt større perspektiv, er det indlysende at vi er nødt til at kende til vores historiske og kulturelle baggrund for at kunne reflektere over vores nutid på et nuanceret grundlag og være almendannede i Klafkis forstand.

Men er innovative kompetencer så en nødvendig del af almendannelsen fremover? Ja, fordi innovative kompetencer handler om at kunne bruge sine fag til at løse problemer og skabe nyt. Det er faglig kreativitet, og der er vel ingen tvivl om at det er en vigtig kompetence fremover at kunne tænke nyt og ud af boksen. Desuden er jeg personligt glad for at der er mere fokus på innovation. Mine elever lærer rigtig meget ved at arbejde innovativt ind i mellem, og vi får genskabt noget af den kreativitet og motivation, som eleverne har mistet gennem deres skoleforløb indtil nu.

Digitale kompetencer er også supervigtige fremover. I dag foregår rigtig meget samarbejde, debat og produktion digitalt, og det bliver ikke mindre fremover. Derfor er det vigtigt både at kunne deltage og bidrage på de digitale medier, men også at kunne forholde sig kritisk til hvad der foregår.

Men når der skal tænkes nye ting ind i almendannelsen, må noget af det vante indhold revurderes – medmindre vi vil udvide gymnasieforløbet med et år. Her må vi alle genvurdere hvad der udgør den almendannende kerne i vores fag. Som dansklærer mener jeg for eksempel ikke at litteraturhistorie er vigtigere end at lære at formidle, eller at Holberg er vigtigere end Facebook. Men jeg mener stadig at vores kulturarv er vigtig og at den skal prioriteres. Jeg vil gerne undervise så bredt som muligt, men efterhånden som vores verden ændrer sig, ændrer indholdet i undervisningen sig også. Og det er helt i orden, også selvom eleverne i dag ikke når at læse de samme værker som for 20 år siden.

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • carolina_magdalene_maier-fotograf_steen_brogaard

    Derfor har Alternativet forladt gymnasiereformforhandlingerne

  • picture-3997-1461243611.jpg

    Jeg ønsker ikke en ny generation af konkurrencestatens fodsoldater

  • Anne Boie Johannesson

    Hvilke fag er almendannende?

  • Tue-foto-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Vi skylder de unge mere end en god karakter

  • Kaare-Blinkenberg-NY-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Epx: På sporet af den tabte almendannelse?

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater