Tekst_
Tina Rasmussen
Grafik_
Creative ZOO
Ny undersøgelse dokumenterer læringskrise i gymnasiet. AI skader elevernes evne til at tænke selv og fordybe sig. Alarmerende, mener eksperter.
Kunstig intelligens (AI) svækker elevernes faglighed og kognitive evner. Sådan lyder dommen fra et markant flertal af gymnasielærere i en ny undersøgelse.
I undersøgelsen svarer hele 81 procent af lærerne, at brugen af AI svækker elevernes læring. 86 procent mener, at AI svækker elevernes evne til at fordybe sig, og 82 procent vurderer, at det går ud over elevernes evne til at tænke selvstændigt.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
Ude i klasselokalerne har landets gymnasielærere været førstehåndsvidner til, hvad kunstig intelligens har betydet for den første årgang af studenter, der har haft adgang til den nye teknologi i hele deres gymnasietid.
Med sprogmodeller som ChatGPT og Claude har eleverne kunnet skrive fejlfri opgaver på få sekunder, og i undervisningen har de kunnet give overbevisende svar, fordi deres åbne computere kan tænke for dem i realtid.
Og lærerne er altså ikke i tvivl: Kunstig intelligens har skabt en læringskrise.
647 gymnasielærere over hele landet har deltaget i undersøgelsen, som Gymnasieskolen har foretaget.
Ikke nok med strakspakke
Landets førende gymnasieforsker, professor, ph.d. Ane Qvortrup kalder tallene ”enormt bekymrende”.
”Vi står med et redskab, der har forandret gymnasiet fundamentalt,” siger Ane Qvortrup, der er leder af Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.
Sådan har vi gjort
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. juni til 3. august 2026.
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaet ud til 3.000 gymnasielærere.
De udgør et repræsentativt udsnit af medlemmerne i GL – Gymnasielærerne.
647 lærere har deltaget. Det svarer til 22 procent.
Hun står lige nu i spidsen for et stort forskningsprojekt om AI, der omfatter 10.000 gymnasieelever. Et af de foreløbige resultater er, at kun 17 procent af eleverne selv mener, at brugen af AI går ud over deres læring.
”Der er altså en stor gruppe elever, der slet ikke forstår dybden af konsekvenserne,” siger Ane Qvortrup.
Situationen kalder i den grad på politisk handling, mener hun.
I sidste uge offentliggjorde undervisningsminister Magnus Heunicke (S) en såkaldt strakspakke med tre initiativer, der skal dæmme op for snyd med AI på gymnasierne.
To af dem er opfordringer til landets gymnasier: Lad i højere grad eleverne lave skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn, og overvåg elevernes skærme, når de er til eksamen. Begge dele gør mange gymnasier allerede i forvejen.
Det sidste punkt i pakken handler om, at hf’erne skal op til et mundtligt forsvar af deres store skriftlige opgave, SSO, på samme måde som eleverne på stx, hhx og htx.
At flytte meget af det skriftlige arbejde ind i undervisningen er helt nødvendigt, mener Ane Qvortrup.
”Kun på den måde kan lærerne vurdere elevernes reelle skrivekompetencer. Og så skal det være det arbejde, som de skriftlige årskarakterer fremover skal baseres på. Det er bedre end at øge antallet af test.”
Men strakspakken er slet ikke nok, siger hun. Den tager ikke fat på, hvad kunstig intelligens gør ved læringen, tænkningen og dannelsen.
”Det er både undervisning, hjemmearbejde og eksamensformer, der skal gentænkes. Der bliver brug for fagdidaktisk viden og opkvalificering af lærerne,” siger Ane Qvortrup.
Handler om mere end snyd
Professor Lene Tanggaard er også bekymret over de nye tal. Hun forsker blandt andet i læring på Aalborg Universitet.
”Det er alarmerende, når to ud af tre lærere siger, at det i høj grad svækker elevernes selvstændige tænkning. Det er et centralt element i den dannelsestradition, som vi bryster os af i det danske skolesystem,” siger Lene Tanggaard.
Og hun kalder det ”ekstremt problematisk”, at også den faglige fordybelse ifølge lærerne er i frit fald.
Vi skulle have taget det her alvorligt langt tidligere.
Lærernes oplevelser af det kognitive fald flugter med international forskning, fortæller Lene Tanggaard.
Fald i karakterer
Karaktererne fra de skriftlige eksamener på landets gymnasiale uddannelser i maj er endnu ikke offentliggjort, men en stikprøve, som Danske Gymnasier har foretaget på 11 gymnasier, viser, at der er sket et fald i forhold til tidligere år.
Studier har blandt andet vist, at brugen af kunstig intelligens gør det sværere at huske og gengive stoffet, og at det kan skabe nogle neurale koblinger i hjernen, der gør det sværere at lære nyt.
”Vi ved, at det med at møde modstand og knokle med noget stof er en væsentlig del af at tilegne sig det,” forklarer hun.
Indtil nu har debatten om AI i høj grad handlet om snyd, eksamener og kontrol. Men problemet stikker dybere end det, og derfor haster det med at få flyttet debatten videre, mener Lene Tanggaard. For når man ikke længere kan undervise, give lektier for og teste eleverne på den måde, man plejer, er der behov for at definere gymnasiet på ny.
”Vi skal ikke have fokus på, hvad teknologien kan, men på hvad vi vil med gymnasiet.”
National strategi – men hvornår?
Undervisningsminister Magnus Heunicke har understreget, at strakspakken vil blive fulgt op af yderligere initiativer, og regeringen vil også udarbejde en samlet national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.
Men lige nu er der ingen tidshorisont, og ifølge de to forskere kan det kun gå for langsomt.
”Vi skulle have taget det her alvorligt langt tidligere,” siger Lene Tanggaard.
I sine egne undersøgelser har Ane Qvortrup set, at der både er stor forskel på, hvordan eleverne bruger kunstig intelligens, og hvilke rammer, skolerne sætter. Mens nogle lærere og skoler i høj grad har implementeret AI i undervisningen, er pen og pair kommet mere i brug andre steder.
”Vi risikerer, at uligheden vokser yderligere. Der er helt klart behov for en fælles strategi,” siger Ane Qvortrup.
De to forskere mener begge, at en kommende national AI-strategi først og fremmest skal handle om undervisning, faglighed og dannelse. Og om at få sat en tydelig grænse for, hvad AI skal og ikke skal i gymnasiet.
”Det er pædagogikken, som skal ind på førersædet. Hvad skal eleverne lære? Hvordan skal de lære det? Og hvilke kompetencer bliver vigtigst i et samfund præget af kunstig intelligens? Det er de spørgsmål, man skal tage udgangspunkt i,” siger Lene Tanggaard og tilføjer:
”En AI-strategi skal ikke kun beskytte eksamen, den skal også beskytte de unges faglighed og dannelse.”
Ane Qvortrup er enig. Hun ser AI som et didaktisk redskab, der brugt rigtigt kan spille en positiv rolle i forhold til nogle af de uddannelsesmæssige udfordringer, man står med i gymnasiet i dag, for eksempel når det handler om at styrke den faglige trivsel.
Hun mener, at der både i undervisning og eksamen skal være dele med pen og papir og dele, hvor eleverne godt må bruge AI.
”Men skal eleverne kunne bruge AI på en kritisk måde, er det afgørende, at de først har opbygget et vist begrebsapparat og en række fundamentale færdigheder,” understreger Ane Qvortrup.
Nødråb fra lærerne
I sektoren er man ikke overrasket over tallene.
”De passer en til en med det, vi igennem lang tid har hørt lærerne sige. Det er jo også derfor, at vi igen og igen har efterspurgt handling,” siger Anders Frikke, forperson for GL – Gymnasielærerne.
Han ser tallene som et nødråb fra lærerne.
Grundformålet med gymnasiet skal der ikke rokkes ved.
”Elever udliciterer deres tænkning til en computer. Det er elevernes evne til at forstå, reflektere, fordybe sig, formulere sig på skrift og forholde sig kritisk, der er på spil. Vi risikerer et massivt læringstab, hvis ikke vi handler på det her,” siger Anders Frikke.
Snyd i gymnasiet
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere på året kortlagt gymnasieelevers brug af kunstig intelligens. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti elever bruger AI.
To ud af tre angiver, at de mindst én gang har snydt med AI i forbindelse med skriftlige opgaver.
Endnu flere – ni ud af ti – svarer, at de har snydt i forbindelse med gruppearbejde.
Og fire ud af ti af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det gør dem dovne.
Han er glad for, at der nu endelig begynder at ske noget politisk. Men strakspakken er kun et første lille skridt og slet ikke nok for at dæmme op for elevernes tab af læring. Han efterlyser flere ændringer af eksamen hurtigst muligt.
”Vi vil blandt andet gerne have skærmene helt ud af forberedelsen til de mundtlige eksamener og et analogt element ind i alle skriftlige eksamener,” siger Anders Frikke, der er enig med forskerne i, at det også haster med at få en grundlæggende diskussion af, hvad man vil med AI i gymnasiet.
Gymnasiet skal lære de unge at bruge teknologien ”klogt og kritisk”, siger han, og han anerkender også, at AI kan give nye faglige og pædagogiske muligheder. Men det ændrer ikke på, at AI set med hans øjne bør holdes ude af store dele af både undervisning, opgaver og eksamener.
” Vi skal slå ring om det, vi ikke vil miste. Vi skal justere på ting som undervisningsformer og opgaveformuleringer, men grundformålet med gymnasiet skal der ikke rokkes ved,” siger Anders Frikke.
System er brudt sammen
Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier, er også glad for ministerens strakspakke, men ligesom Anders Frikke mener hun, at der er behov for langt mere.
Tallene i undersøgelsen er bekymrende og kræver handling, mener hun.
”Lige nu står vi med et system, der nærmest er brudt sammen. Det skal vi have dæmmet op for. Vi er nødt til at erkende, at eleverne altid har AI ved hånden derhjemme, og derfor skal vi ændre på både undervisning, hjemmearbejde og eksamensformer,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hun mener, at der både er brug for mere analog undervisning og for bedre digital undervisning.
”Og så skal vi være meget tydelige om, hvad der er hvad. Hvornår eleverne skal arbejde med læsning, skrivning og tænkning på egen hånd, og hvornår de må bruge AI som en faglig sparringspartner,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Danske Gymnasier efterspørger blandt andet kortere, men obligatoriske skriftlige eksamener, og at eleverne godt må forberede sig med AI til mundtlige eksamener, men at der inde til eksamen er fokus på faglig dialog og ikke på elevoplæg.
I forhold til en national strategi mener Maja Bødtcher-Hansen, at den skal sætte rammer for, hvad AI skal i gymnasiet, og hvad gymnasiets rolle er i en tid med AI.
”Vi skal holde fast i, at eleverne har brug for faglig dømmekraft – også når de bruger AI. Og den får de kun ved at have næsen nede i stoffet, tænke selv og tilegne sig en masse faglige færdigheder. Det betyder, at der er rigtig meget af det, eleverne lærer i dag, som de også skal lære i fremtiden,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode