Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Shutterstock og privat
Fremover skal lærere på aftaleskoler også registrere deres daglige arbejdstid. Bøvlet, mener de fleste. Men tillidsrepræsentanter kan få øje på fordele.
Fokus: Tidsregistrering
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Nu går den ikke længere. Efter sommerferien skal lærere på gymnasier, hvor man har en lokal arbejdstidsaftale, også føre regnskab over, hvor meget de arbejder.
Fra 1. juli skal alle danske lønmodtagere nemlig registrere deres daglige arbejdstid. Det nye lovkrav er en konsekvens af en EU-dom.
Gymnasieskolen har talt med tillidsrepræsentanterne på fire aftaleskoler. Blandt størstedelen af lærerne er der modstand mod, at de fremover skal tælle arbejdstimer.
Morten Abildgaard
Lærer og tillidsrepræsentant
Ringkøbing Gymnasium
”De fleste lærere er negative. De synes, det er irriterende, at der nu er endnu en ting, de skal bruge tid på,” siger Morten Abildgaard, tillidsrepræsentant på Ringkøbing Gymnasium.
Henrik Jepsen, der er tillidsrepræsentant på Det Blå Gymnasium i Haderslev, siger:
”Jeg tror, at flertallet synes, det er bøvlet.”
De to skoler har udarbejdet deres egne Excel-ark, som lærerne skal bruge til tidsregistrering.
På Øregård Gymnasium nord for København skal den daglige tidsregistrering foregå i Lectio, fortæller tillidsrepræsentant Svend Ranvig-Christensen. Han er lige nu i gang med at skrive en tilføjelse til skolens lokalaftale sammen med skolens rektor.
”Det er en pligt for den enkelte lærer at tidsregistrere, og det er en pligt for ledelsen at tilse, at det sker. Derfor skriver vi meget explicit, at det har ansættelsesretlige konsekvenser, hvis man ikke følger lovgivningen,” siger han.
Vi har aftalt, at vi skal finde en så simpel løsning som muligt.
På Dronninglund Gymnasium har man endnu ikke besluttet, hvordan tidsregistreringen skal foregå i praksis, og hvilket system man vil bruge.
”Det er irriterende, at vi skal bruge tid på tidsregistrering. Derfor har vi aftalt, at vi skal finde en så simpel løsning som muligt,” fortæller tillidsrepræsentant Jesper Larsen.
Brugbart værktøj
Siden 2013 har tidsregistrering været et krav i lærernes overenskomst. Men overenskomsten siger også, at skolerne godt må lave en lokal arbejdstidsaftale.
Jesper Larsen
Lærer og tillidsrepræsentant
Dronninglund Gymnasium
En sådan aftale har hidtil betydet, at det ikke var nødvendigt at tidsregistrere. Men det laver den nye lov nu om på. Formålet med loven er at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.
Læs: Efter sommerferien skal alle registrere deres arbejdstid
Mens størstedelen af lærerne på de fire skoler er irriterede over, at de fremover skal registrere deres arbejdstid, er der også nogle, der har det fint med det.
”De ser det som en mulighed for at få et reelt billede på, hvor meget de egentlig arbejder,” fortæller Morten Abildgaard fra Ringkøbing Gymnasium.
Han ser også selv muligheder i det nye krav.
”Jeg håber, det kan blive et værktøj, jeg kan bruge til at få en snak med ledelsen om akkorderne i vores lokalaftale,” siger han og uddyber:
”De lærere, der er positive over for tidsregistrering, vil jeg opfordre til at gøre det mere detaljeret, så man kan se, hvor meget tid de bruger på bestemte opgaver. For eksempel kræver vores musical ofte flere arbejdstimer, end man får.”
Tidsregistrering kan bringe os tættere på skolens nye lærere.
Også Svend Ranvig-Christensen på Øregård Gymnasium kan se en fordel i tidsregistrering. Mens flertallet i lærerkollegiet ser det som ”ekstra bøvl”, ser han det som et redskab, han og ledelsen kan bruge til bedre at kunne hjælpe nye, uerfarne lærere.
”Det er meget belastende at være ny, ung lærer i dag. Tidsregistrering kan bringe os tættere på skolens nye lærere,” siger Svend Ranvig-Christensen.
Fire gange om året vil han og ledelsen kigge på tidsregistreringerne og følge op, hvis der er behov.
”Vi har i flere år haft en fast procedure for samtaler mellem lærere og ledelse. Nu trækker vi tidsregistrering ind i de samtaler.”
Kun afvigelser?
Den enkelte arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til, hvordan registreringen af den daglige arbejdstid skal foregå. Eneste krav er ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at tidsregistreringssystemet er ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.
Tidsregistrering er et redskab til at snakke om arbejdsopgaver og tid.
På Det Blå Gymnasium i Haderslev lægger ledelsen op til, at lærerne kan nøjes med at tidsregistrere de dage, hvor deres arbejdstid afviger fra den forventede arbejdstid.
Må man nøjes med at registrere afvigelser?
Ja, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). I et svar til Folketinget bekræfter hun, arbejdsgivere godt må vælge et registreringssystem, hvor den daglige arbejdstid kun behøves at blive registreret af medarbejderen på dage, hvor den faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid.
Nej, ikke som gymnasielærer, siger forhandlingschef i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Claus Schreiner Andersen. Det er GL’s vurdering, at man kun må registrere afvigelser, hvis man har en fast arbejdstid – og det har gymnasielærere ikke.
”Planen er, at der bliver to Excel-ark, så lærerne selv kan vælge,” fortæller Henrik Jepsen.
Han vil opfordre sine kolleger til, at de skal registrere deres daglige arbejdstimer.
”Tidsregistrering er et redskab til at snakke om arbejdsopgaver og tid og måske få kigget på vores akkorder. Det redskab mister vi, hvis vi ikke gør det ordentligt,” siger han.
Også på Dronninglund Gymnasium overvejer man en ‘minimumsmodel’, så lærerne kun skal registrere afvigelser.
”Bliver det en gængs model, som flere skoler bruger, kunne det sagtens blive det, vi gør. Jeg ved, at min rektor lige nu vender det med nogle af sine kolleger. Det er en løsning, jeg vil være meget tilfreds med,” siger Jesper Larsen, der ikke kan få øje på nogen fordele ved tidsregistrering.
”For os kommer det ikke til at have nogen som helst betydning,” siger han.
Rektorformand: Uforeneligt
I en lokal arbejdstidsaftale står typisk, hvad der er aftalt af tid til undervisning, forberedelse, rettearbejde, eksamen og øvrige opgaver samt til funktioner som for eksempel studievejleder og mentor.
Formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, mener ikke, det er foreneligt at have en lokal arbejdstidsaftale med akkorder, samtidig med at man tidsregistrerer.
”For mig er det ulogisk, hvis man får løn for ekstraopgaver og samtidig er i undertid i sin registrering,” har rektorformanden tidligere sagt til Gymnasieskolen.
Formålet er udelukkende at leve op til arbejdstidsreglerne.
Ingen af de fire aftaleskoler, som Gymnasieskolen har talt med, har dog planer om at opgive deres lokalaftaler. Alle fire tillidsrepræsentanter understreger, at man udelukkende tidsregistrerer for at overholde det nye lovkrav.
”Ledelsen har tydeligt sagt, at tidsregistreringen ikke kommer til at påvirke den måde, vi tilrettelægger arbejdet på og samarbejder om at udføre kerneopgaven bedst muligt. Formålet er udelukkende at leve op til arbejdstidsreglerne,” siger Morten Abildgaard fra Ringkøbing Gymnasium.
Samme melding lyder fra Øregård Gymnasium.
”Vi afkobler tidsregistreringen fra aflønningen af arbejdstid. Det er to separate spor,” siger Svend Ranvig-Christensen, der synes, at rektorformandens formuleringer er uheldige og lugter af propaganda.
”Det handler om, at hun grundlæggende er imod lokalaftaler. Når man kører det som to separate spor, kan jeg ikke se nogen problemer i det hverken praktisk eller juridisk. Det er ikke hensigtsmæssigt, at hun går ud med en melding, der skaber tvivl hos aftaleskolerne,” siger han.
Fakta om den nye lov
- Fra 1. juli skal alle danske lønmodtagere registrere deres daglige arbejdstid. Det nye lovkrav er en konsekvens af en EU-dom.
- Den enkelte arbejdsgiver kan selv vælge, hvilket system til tidsregistrering man vil bruge. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at medarbejderne registrerer deres arbejdstid. Oplysninger om tidsregistrering skal opbevares og være tilgængelige i fem år.
- Såkaldte ’selvtilrettelæggere’ kan fritages for tidsregistrering. Det forventes dog kun at gælde for folk højt oppe i chef-hierarkiet, da det kræver, at man kan tilrettelægge sin ’arbejdstid i sin helhed’.
Kilde: Akademikerne (AC) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode