Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Fokus: Tidsregistrering
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Fokus: Tidsregistrering
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Sara Engfred er glad for at bruge tidsregistrering. Det har lært hende at finde et niveau for arbejdet, hun kan holde til.
Næsten hver aften logger Sara Engfred på Lectio og plotter dagens arbejdstimer ind. For den 47-årige gymnasielærer kommer den nye lov om tidsregistrering derfor ikke til at ændre noget som helst.
Hun har registreret sin arbejdstid siden 2013 og er glad for det. For hende har det været en vigtig øjenåbner.
”Jeg synes, det er et godt redskab til at holde styr på, hvor meget jeg arbejder. Da jeg begyndte at bruge tidsregistrering, fandt jeg ud af, at jeg arbejdede meget mere, end jeg skulle,” fortæller Sara Engfred, der underviser i engelsk og religion på Skive Gymnasium.
”Som gymnasielærer arbejder man sjældent 7,4 timer i træk på en dag. Det gør tidsregistrering ekstra nyttigt.”
Man kan altid forberede sig mere, finde en bedre tekst og lave et nyt forløb, og derfor kan det være svært at sige stop, forklarer hun.
”Man kan altid gøre det bedre. Det er et job, der hurtigt fylder meget og stjæler tid fra ens fritid og privatliv. Jeg havde stresssymptomer på et tidspunkt. For mig har den største gevinst ved tidsregistrering været, at jeg har lært at sætte et punktum og have god samvittighed, når jeg holder fri,” siger Sara Engfred, der for alvor havde glæde af at tælle arbejdstimer, da hun i en periode var på nedsat tid.
Jeg har lært at sætte et punktum og have god samvittighed, når jeg holder fri.
Vigtige samtaler
På Skive Gymnasium har alle lærere registreret deres arbejdstid siden 2013, hvor det blev en del af lærernes overenskomst. Ledelsen og skolens tillidsrepræsentant har ifølge Sara Engfred lagt et stort arbejde i at få implementeret tidsregistreringen på en god måde, og siden 2017 har alle lærere været til fire statussamtaler med en leder om året. Rektor og TR har lavet et skema, som man bruger til samtalerne. Her skal den enkelte lærer angive tidsforbrug, om man ligger på det forventede niveau eller under eller over periodens tidsnorm, og hvad årsagerne til det er.
I lærernes opgaveportefølje er der budgettal på alle opgaver, og skolen har en oversigt, hvor lærerne kan se, hvordan ens tidsforbrug skal ligge i de forskellige uger, hvis man er på fuldtid eller forskellige grader af deltid.
”Til samtalerne vender vi, hvordan ens tidsregistrering ser ud. Vi ser på, hvor mange og hvilke opgaver man har haft, og hvordan den kommende tid ser ud. Har man for mange opgaver på brættet, skal noget flyttes, eller man taler om, hvordan opgaverne skal udføres,” fortæller Sara Engfred.
”Det kan også være den omvendte situation. Til min første samtale i dette skoleår lå jeg lidt i undertid. Men da jeg kort efter skulle have en ekstra klasse, var vi enige om, at det nok ville blive udlignet.”
Hun synes, at samtalerne fungerer godt, og at hun bliver lyttet til.
”Jeg har ikke personligt haft brug for det, men jeg ved, at ledelsen har fjernet opgaver fra lærere, fordi de kunne se, at det blev for meget.”
Men tidsregistrering gør det ikke alene, understreger hun. Det er blot tal, der intet siger om, hvordan man har arbejdet. Det er kombinationen af tidsregistrering og samtalerne, der flytter noget.
”Jeg kan komme hjem fra en arbejdsdag og føle, at jeg virkelig har knoklet, men det er kun seks en halv time, jeg kan registrere i Lectio. Og så er det omvendt en anden dag. Derfor er det så afgørende, at man har samtalerne og kan vende det ’mental load’, der er i nogle opgaver.”
Jeg har en god ledelse, som jeg har tillid til, og det er basis for det hele.
Tillid er nøglen
I starten skulle hun vænne sig til at opgøre sin arbejdstid, indrømmer hun, og timetælleriet stressede hende.
”Det var svært at skulle holde sig inden for årsnormen på 1.680 timer. Jeg skulle vænne mig til at slække lidt på kravene til mig selv. Jeg ville være ekstremt passioneret i alt, hvad jeg gjorde. Dengang var jeg også en nyere og langt mere uerfaren lærer, end jeg er nu,” siger Sara Engfred.
I dag har hun vænnet sig til at tidsregistrere, og hun har indset, at hun ikke kan gøre alting 100 procent.
”Tidsregistreringen har fået mig til at være realistisk og finde et niveau, jeg kan holde til – og jeg mener stadig, at jeg leverer god undervisning.”
Det er sket, at hun har glemt at få skrevet dagens arbejdsmængde ind og har måttet forsøge at huske, hvornår det nu lige var, hun satte sig ved computeren i weekenden, og om det var en halv eller en hel time, hun sad på skolen mandag eftermiddag og forberedte sig. De dage, hvor der er ekstra meget arbejde, der foregår ’on and off’, skriver hun post-it-sedler til sig selv, så hun kan huske, i hvilke tidsperioder hun har arbejdet.
Hun har aldrig hørt ledelsen på skolen tale om tidsregistrering som et redskab til kontrol og overvågning. Tværtimod er det blevet præsenteret som et redskab til at øge trivslen, skabe en mere jævn arbejdsbelastning og forebygge stress.
Netop ledelsens holdning og tilgang er altafgørende for, om lærerne kan se pointen med tidsregistrering eller ej, mener hun.
”Jeg har en god ledelse, som jeg har tillid til, og det er basis for det hele. Man får kun et godt udbytte af tidsregistrering, hvis der er tillid mellem lærere og ledelse,” siger Sara Engfred.
Læs de øvrige artikler om tidsregistering:
Kapitel 1:
Efter sommerferien skal alle registrere deres arbejdstid
Kapitel 2:
Tidsregistrering gør ikke noget godt for mig
Kapitel 3:
For nogle vil det være en irritation – men lovgivning er ikke et tag selv-bord
Kapitel 4:
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode