Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Har du flere lange arbejdsdage i den samme uge? Lukker du ofte din computer ned sidst på aftenen? Arbejder du i weekenderne?
Det nye lovkrav om tidsregistrering for medarbejdere på det danske arbejdsmarked kan bruges til at blive opmærksom på, hvordan, hvornår og hvor meget man arbejder, mener Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, der er rektorernes forening.
”Tidsregistrering er et værktøj for både ledelse og medarbejdere til at sørge for, at man har styr på sin arbejdstid. Jeg håber på, at man bliver mere opmærksom på, hvordan man arbejder, og at tidsregistrering kan være en støtte til at skabe det gode arbejdsliv,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som er rektor på Frederiksberg Gymnasium og blev formand for Danske Gymnasier i marts i år.
Hun vil ikke forlange af sine medarbejdere, at de skal notere ned, præcis hvornår på dagen de arbejder, og hun vil ikke blande sig i, om en lærer foretrækker at forberede sig sidst på aftenen. Men Maja Bødtcher-Hansen anser tidsregistrering som et godt værktøj til også at se på sine arbejdsvaner.
”Jeg tror det er sundt, at man er bevidst om, at hvis man arbejder ni-ti timer en dag, så skal man huske at skrue lidt ned på et andet tidspunkt.”
Ikke et valg
Tidsregistrering er blevet en del af arbejdsmiljølovgivningen, og Maja Bødtcher-Hansen understreger, at det ikke længere er frivilligt for den enkelte medarbejder at notere sin arbejdstid ned.
”Hvis man ikke er vant til at tidsregistrere, så er det jo en ny ting, man skal vænne sig til. Det er der måske nogle, som ikke synes, er meningsfuldt. Vi er jo vanemennesker,” siger hun.
Hvad vil du sige til lærere, som ikke mener, at vidensarbejde kan stilles op i minutter på et regneark?
”Tidsregistrering er nu lovgivningsmæssigt en del af det at være ansat, så det forventer vi selvfølgelig, at alle gør. Det er ikke et valg. Man kan godt have en drøm om, at noget lovgivning ikke er, som den er, men derfor skal man følge den alligevel. Og så må vi prøve at få det bedste ud af det, og det kan jo for eksempel være at få sat nogle gode rammer om arbejdslivet,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som understreger, at det er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere.
Kan styrke samarbejdet
I overenskomsten for gymnasielærere har lærerne krav på fire samtaler om året om deres arbejdsopgaver. I den seneste overenskomst fra 2024 blev det i formuleringen om, at leder og lærer drøfter arbejdets omfang og tid, tilføjet, at det også skal drøftes, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.
”Lovkravet om tidsregistrering kan jo godt have en betydning i den sammenhæng, da der i overenskomsten ligger et krav om fire årlige dialoger om arbejdstid. Tidsregistrering kan godt styrke bevidstgørelsen om arbejdstid og arbejdsopgaver og styrke samarbejdet mellem lærer og nærmeste leder,” siger Maja Bødtcher-Hansen og henviser til, at det i dag er forskelligt fra skole til skole, hvor meget tidsregistrering bliver brugt.
På Frederiksberg Gymnasium vil tidsregistrering blive implementeret for alle fra det nye skoleår.
”Vi vil holde fire årlige samtaler, den ene i forbindelse med MUS. Hvis tidsregistreringen passer med arbejdstiden, kan det godt være, at vi nøjes med at se hinanden i øjnene og sige, at alt er ok, i stedet for at holde en samtale med et større analysearbejde,” siger hun.
Tidsregistrering kan være en støtte til at skabe det gode arbejdsliv.
Anbefaler ikke lokalaftaler
I overenskomsten står der, at det er muligt at lave en lokal arbejdstidsaftale. En sådan aftale har hidtil betydet, at det ikke var nødvendigt at tidsregistrere. Men nu er tidsregistrering som bekendt blevet et lovkrav.
Maja Bødtcher-Hansen mener ikke, det er foreneligt både at arbejde på akkord og tidsregistrere.
”Jeg synes, det er svært at forene to måder at opgøre tiden på. For mig er det ikke foreneligt at have en arbejdstidsaftale med en akkord, samtidig med at man skal følge loven og bruge tidsregistrering, som jo viser, hvor meget man reelt arbejder,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der dog anerkender, at overenskomsten giver skolerne ret til at lave lokale arbejdstidsaftaler.
Men Danske Gymnasier anbefaler, at skoler, der har en akkordaftale, overvejer at påbegynde en ny måde at arbejde med arbejdstid på.
”Jeg bestemmer jo ikke, hvordan man gør på andre skoler, men det er for mig ulogisk, hvis man får løn for ekstraopgaver og samtidig er i undertid i sin registrering,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Læs kapitel 5
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode