Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Fokus: Tidsregistrering
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Fokus: Tidsregistrering
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Tidsregistrering er mere en stressfaktor end en hjælp, mener Claus Toft Hjørringgaard. Han arbejder meget, er engageret og oplever tidsregistrering som mistillid.
For lidt over 10 år siden blev Claus Toft Hjørringgaard sygemeldt med stress. Han havde i en periode haft for meget på tallerkenen både privat og på arbejdet på Fredericia Gymnasium.
Da han vendte tilbage efter sin stresssygemelding, var der blevet indført tidsregistrering på skolen.
”Jeg oplevede tidsregistreringen som en ekstra stressfaktor. I en periode tidsregistrerede jeg, hvad jeg havde brugt af tid til for eksempel forberedelse og skriftligt arbejde efter hver arbejdsdag. Dengang tænkte jeg, at det skulle noteres, så jeg kunne tale med min nærmeste leder om mit tidsforbrug, men det blev hurtigt meget omfattende,” fortæller Claus Toft Hjørringgaard, som underviser i spansk og musik.
Glemte at tidsregistrere
Nogle dage glemte han at tidsregistrere, og det pirkede til den følelse af stress, som han havde oplevet i forbindelse med sin sygemelding.
”Til sidst aftalte jeg med min nærmeste leder, at jeg holdt op med at tidsregistrere i en periode. Det var som at slippe for en ekstra opgave, og det var godt for mig,” siger Claus Toft Hjørringgaard.
I dag tidsregistrerer han igen, men meget ‘overfladisk’, som han selv beskriver det.
”Jeg anerkender, at tidsregistrering for flere er et godt værktøj til at opretholde et godt arbejdsmiljø. Men sådan har jeg det ikke. Jeg oplever tidsregistrering som mistillid til, at jeg passer mit arbejde. Hvad med i stedet at kigge på kvaliteten, om man leverer god undervisning, og om eleverne er glade?” spørger han retorisk.
Han peger også på, at han, da han begyndte at tidsregistrere, i starten af skoleåret ikke kunne gennemskue, at han i november og januar fik store pukler af arbejde. Derfor kom han til at arbejde uforholdsmæssigt meget i august og september, da han var bange for at komme i undertid.
Jeg mener ikke, at tidsregistrering i sig selv viser, om du i perioder har for meget at lave på dit arbejde.
Kan lide at arbejde
Han kan godt lide sit job og mener selv, at han er meget engageret og lægger mange timer i arbejdet.
”Jeg arbejder rigtigt meget. Ud over min undervisning har jeg for eksempel også opgaver med elevorganisationer og musikfestival på skolen. Min kritik af tidsregistrering handler om, at jeg oplever det som en unødvendig ekstra opgave at skulle tælle timer og tidsregistrere.”
Hvis du arbejder meget, risikerer du så ikke at snyde dig selv, hvis du ikke præcist registrerer alle dine timer?
”Jeg har et godt forhold til ledelsen på skolen, og jeg er sikker på, at hvis jeg står med for mange opgaver eller oplever et for stort arbejdspres, så kan vi tale om det. Jeg mener ikke, at tidsregistrering i sig selv viser, om du i perioder har for meget at lave på dit arbejde. Jeg anerkender dog, at tidsregistrering for nogle kolleger kan være et godt værn mod en for tung arbejdsbyrde,” siger Claus Toft Hjørringgaard.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode