Læreplanerne i matematik har formentlig været de mest omdiskuterede – og politisk har processen nok også været en af de mest forvirrende. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bidrager nu til forvirringen.

Børne- og Undervisningsministeriet har netop oplyst Gymnasieskolen om, at der alligevel kommer nye læreplaner for matematik både A, B- og C-niveauet til næste skoleår.

I sidste måned blev udkastet til de længe ventede og reviderede læreplaner sendt i høring. Dog havde ministeren valgt at udskyde læreplanen for matematik A.

“Ministeren har valgt at udskyde implementeringen af læreplaner for A-niveauet for at sikre mere inddragelse af skoleforeninger, skoleledere og lærere i forhold til, hvordan planerne skal udformes. Det skyldes, at ekspertgruppen anbefalede to læreplaner for A-niveauet – en for det treårige og en for det etårige A-niveau. Det er forskelligt fra styrelsens anbefaling om én læreplan og dermed én standard pr. niveau for de gymnasiale uddannelser. Styrelsen udarbejder derfor to forslag, så begge forslag belyses som grundlag for den endelige beslutning,” skrev ministeriet 14. marts.

Det var også sagen, da Gymnasieskolen tidligere på ugen kontaktede ministeriet. Men få minutter før deadline kom der en anden melding:

“Efter en drøftelse i gymnasieforligskredsen har børne- og undervisningsministeren fremskyndet sin stillingtagen til læreplanerne for A-niveauet, som ellers var planlagt udskudt. Dermed træder både A-, B- og C-niveauet i kraft denne sommer,” skrev ministeriet i dag i en pressemeddelelse.

Børne- og undervisningsministeren oplyser i dagens pressemeddelelse:

”Det er vigtigt, at læreplanerne i matematik i gymnasiet er velfungerende i forhold til at give eleverne de matematiske færdigheder og kompetencer, de har brug for i deres videre uddannelse, og som aftagerne på de videregående uddannelsesinstitutioner efterspørger. Jeg er opmærksom på, at der er lavet et grundigt forarbejde gennem flere år ift. udvikling af nye læreplaner. Jeg har derfor efter en drøftelse i gymnasieforligskredsen besluttet, at også A-niveauet skal have nye læreplaner til næste skoleår, samtidig med B- og C-niveauet.”

Mikkel Rønne

• Forperson for Matematiklærerforeningen for STX og HF.
• Underviser i fysik, matematik og astronomi på Gefion Gymnasium.

Tidligere på ugen talte Gymnasieskolen med forpersonen for Matematiklærerforeningen for STX og HF, der var meget overrasket over, at børne- og undervisningsministeren havde trukket forslaget til læreplanen for matematik A tilbage. Det skyldes, at ministeren dermed gik imod kommissoriet for læreplansgruppen, hvor der blandt andet står: “Af hensyn til sikring af den nationale standard for det faglige niveau fastholdes, at den afsluttende, skriftlige prøve er den samme for alle elever på stx.”

Konsekvensen af to forskellige læreplaner vil være to forskellige skriftlige prøver, påpegede forpersonen for matematiklærerne:

“Det er der i sig selv ikke noget i vejen for, men det øger risikoen for fejl til eksamen og giver ministeriet mere at lave,” sagde Mikkel Rønne.

Børne- og undervisningsministerens tidligere begrundelse om, at Ekspertgruppen for matematik anbefalede to forskellige læreplaner for treårigt matematik A og matematik A som valgfag, giver dog ikke helt mening, mener matematiklærerne.

“Ministeren undlader dele af anbefalingen. Vi anbefalede en ny særskilt læreplan for det etårige matematik A som følge af vores forslag om, at matematik B skulle have en lidt anderledes profil end det treårige A-niveau,” forklarer Mikkel Rønne, der selv sad i Ekspertgruppen.

Han understreger samtidig, at Matematiklærerforeningen ikke anbefaler to læreplaner for matematik A, sådan som situationen ser ud nu.

“Hvis der er to forskellige matematik A, kan man frygte, at eleverne begynder at spekulere i, om den ene er nemmere end den anden,” siger Mikkel Rønne.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser Gymnasieskolen om, at er valgt en løsning med én læreplan for A-niveauet per uddannelse. Ministeriet er dog ikke vendt tilbage med svar på, om man vil bruge det forslag til en læreplan for matematik A, som læreplansudvalget havde lavet sammen med de øvrige nye læreplaner.

Mikkel Rønne tror, at mange matematiklærere formentlig ville have været glade for det forslag til læreplanen for matematik A, som ministeren trak tilbage i marts.

“Jeg tror, at der ville være lidt mere tid til fordybelse, fordi der var fjernet nogle af de it-tunge emner. Mange matematiklærere har jo tidligere kritiseret den rolle, som it er kommet til at spille under 2017-læreplanerne. Derudover var der lagt op til større reel valgfrihed i det supplerende stof,” fortæller Mikkel Rønne.

“Lettere A-niveau”
Matematiklærerforeningen har henvendt sig til børne- og undervisningsministeren med kritikken af udsættelsen af læreplanen for matematik A. Det samme har Danske Gymnasier, der repræsenterer ledere fra almene gymnasier og toårige hf-skoler, der også er bekymret over udskydelse af læreplanerne.

Kritikken går blandt andet på, “at en udskydelse af læreplanerne stiller de kommende 1.g-elever i en uvis situation, da de for eksempel ikke ved, om de får et andet A-niveau ved at tage matematik A som studieretningsfag end ved at tage det som et etårigt valgfag i 3.g”.

Danske Gymnasier opfordrer også til, at det faglige niveau på det etårig og det treårige matematik A-forløb skal være sidestillet, og der skal afholdes én samlet prøve.

“Denne sidestilling er afgørende for, at der ikke opstår en opfattelse af, at det ene A-niveau er lettere end det andet,” skriver foreningen til ministeren.

Matematiklærerne er glade for, at det ser ud til, at der snart kommer nye læreplaner.

“Det er godt, at læreplanerne endelig er på vej, for der er gået alt for længe, fra at vi konstaterede, at læreplanerne var problematiske, til at de kan blive erstattet af nogle bedre,” siger Mikkel Rønne.

Han henviser til et uskønt forløb om læreplanerne, der endte med, at daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil undsagde læreplansudkastet i 2021. Senere nedsatte hun Ekspertgruppen for matematik til at komme med anbefalinger til, hvordan matematikundervisningen i både grundskoler og på ungdomsuddannelser kan løftes.

Matematiklærerforeningen har endnu ikke afgivet høringssvar, da den er ved at undersøge matematiklærernes holdning til læreplanerne, men Mikkel Rønnes umiddelbare vurdering er, at de foreslåede læreplaner generelt set falder i god jord hos mange matematiklærere.

Han fremhæver blandt andet afskaffelsen af gruppedelsprøven på matematik B på stx.

”Jeg anerkender, at denne prøveform har mange kvaliteter, men mange lærere har ikke været glade for gruppedelsprøven, blandt andet fordi den har været for tidskrævende i forhold til den tid, skolerne gav,” forklarer Mikkel Rønne.

Overordnet set beskriver han de nye læreplaner som en tiltrængt simplificering, hvor emnelisterne dog ligner læreplanerne før 2017-reformen. Han nævner til eksempel, at de eksisterende læreplaner for matematik har mange flere krav til didaktiske principper end læreplaner for andre fag i gymnasiet.

“Så mange og detaljerede krav kan jo virke kontraproduktivt, så man helt giver op på forhånd,” mener Mikkel Rønne.

Han hilser også velkommen, at trigonometri er kommet tilbage til matematik B på stx i stedet for vektorregning.

“Det tror jeg også, at eleverne er glade for. Trekantsberegninger er mere håndgribelige og noget, de har set og arbejdet med i folkeskolen,” siger han.

Ekspertgruppe en politisk syltekrukke? 
Selvom Mikkel Rønne er glad for, at matematiklærerne snart endelig kan se frem til nye læreplaner, så understreger han, at der er mange andre udfordringer for matematik i gymnasiet.

Det belyste Ekspertgruppens rapport, der også indeholdt anbefalinger til at tackle disse udfordringer. Derfor undrer forpersonen for matematiklærerne sig over, at børne- og undervisningsministeren tilsyneladende kun har hæftet sig ved de få anbefalinger, der vedrører læreplanerne.

“Hvad med alle de andre anbefalinger, vi kom med? Det virker lidt, som om Ekspertgruppen var en politisk syltekrukke,” siger Mikkel Rønne.

Ekspertgruppen anbefalede blandt andet flere forsøg med matematik, at undersøge computerens rolle, udviklingsarbejde om matematisk modellering og anvendelsesorientering.

“Vi oplever mange udfordringer i matematik som for eksempel den store faglige spredning og manglende motivation. Det kommer de nye læreplaner ikke til at ændre,” siger Mikkel Rønne.

Han oplever, at eleverne er mindre “robuste” fagligt, fordi deres indlæring af matematik ikke har været så dyb fra folkeskolen, samtidig med at der kommer flere fagligt svage elever, der kræver mere af lærerens opmærksomhed og anden didaktik for at forstå matematikken.

I læreplanerne betones anvendelsesorientering, men det er ifølge Mikkel Rønne meget lagt op til den enkelte lærer og skolernes matematikfaggruppe, derfor vil det kræve god efteruddannelse.

“Listen er lang, så jeg håber, at ministeren vil tage fat på flere af Ekspertgruppens anbefalinger, for det er der et stort behov for,” siger Mikkel Rønne.

Efter offentliggørelsen af artiklen er forslag til læreplaner for A-niveauet blevet offentliggjort, derfor er faktaboksen om læreplanerne også blevet opdateret.