Matematikere: ‘Massegymnasiet’ kræver national indsats for matematik

“Det er tæt på at være en umulig opgave.”

Morten Blomhøj, som er professor i matematik på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), kan godt forstå, hvis matematiklærere føler, at det er en udfordring at favne de mange elever, som begynder på gymnasiet med vidt forskelligt fagligt udgangspunkt.

Siden 2017 skal stort set alle elever i gymnasiet have matematik på B-niveau, og det er i den forbindelse, at Morten Blomhøj kalder det en “næsten umulig opgave.”

“Det er fint nok at have en ambition om, at alle skal have matematik på B-niveau, men det går ikke, samtidig med at der er en binding om, at man skal kunne løfte fra B til A-niveau på et år,” siger Morten Blomhøj, som også er centerleder på Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) og faggruppeleder for matematik på pædagogikumuddannelsen.

Han forklarer, at det er en stor udfordring, at matematiklærerne på den ene side skal sørge for at få de fagligt svageste elever med på et niveau, hvor de forhåbentligt kan bestå eksamen i matematik B, samtidig med at de fagligt stærkere elever skal rustes til matematik A.

Han sammenligner det med at strække en elastik meget langt for at få den til at nå i begge ender. Faren er, at elastikken sprænger, mener han.

“Det er efterhånden velbelyst, at der er en stor didaktisk udfordring i matematik, og at eleverne kommer med et meget forskelligt fagligt grundlag, motivation og forventninger til faget. Det er en oplevelse, som mange lærere  giver udtryk for –  blandt andet de nye lærere, vi møder i teoretisk pædagogikum” siger Morten Blomhøj.

I 2022 søgte 72 procent af de unge ind på en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Ud af den gruppe søgte 11 procent ind på hf, hvor matematik B ikke er obligatorisk.

Morten Blomhøj slår fast, at han ikke mener, at det i sig selv er et problem, at mange unge vælger en gymnasial uddannelse – tværtimod.

“Vores samfund har ikke brug for mindre uddannelse, vi har brug for, at flere tager mere uddannelse, og at de uddannes til at blive ved med at lære,” siger Morten Blomhøj.

Men han mener, at det kræver en fornyet national indsats for at styrke matematikundervisningen. Og det er langt fra nok kun at lave strukturelle justeringer af eksempelvis læreplanen for matematik B, mener han.

“Det et er langt sejt træk. Vi skal hæve matematikindsatsen i hele uddannelsessystemet fra 0. klasse og opefter, og vi skal forbedre brobygning og sammenhængen mellem grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser,” siger Morten Blomhøj.

Det er blandt andet brobygning og samarbejde om matematik på tværs af skoler og uddannelsesinstitutioner, som NCUM har fokus på.

“Elever i grundskolen skal forberedes på, at matematik i gymnasiet er et helt andet fag, og lærerne i gymnasiet skal forstå, hvad elever fra grundskolen kommer med,” siger Morten Blomhøj.

Som eksempel nævner han, at lærere fra grundskoler og gymnasier i Silkeborg systematisk mødes og udveksler viden og erfaring.

“Det kræver selvfølgelig, at der sættes tid og rammer af til en forstærket brobygning på tværs af uddannelserne,” siger Morten Blomhøj.

Stor faglig spredning
Mikkel Rønne er forperson for Matematiklærerforeningen, der repræsenterer stx og hf. Han er enig med Morten Blomhøj i, at der er en udfordring med matematik i gymnasiet.

“Mange lærere slås med en kæmpe faglig spredning blandt eleverne, og mange elever har svært ved matematik, når de kommer fra folkeskolen. Nogle elever mangler måske også studiemodenhed og har ikke forstået eller har ikke motivationen for at sætte sig ned og lave deres ting og arbejde med faget, hvilket er nødvendigt for at lære og følge med i matematik i gymnasiet,” siger Mikkel Rønne.

Han understreger, at det er hans erfaring, at langt de fleste elever, som arbejder med matematikken og laver deres opgaver, godt kan lære matematik.

Mikkel Rønne har siddet med i en ekspertgruppe, som blev nedsat af fungerende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), og som leverede en rapport med 61 forslag til, hvordan matematikken kan styrkes fra 1. klasse i grundskolen til gymnasiet.

Ekspertgruppen peger blandt andet på, at læreplanen for matematik B skal laves om, så den indeholder færre emner, men til gengæld giver mere tid til at gå i dybden. Der skal også indføres et nyt etårigt matematik A som valgfag til elever, der har en studieretning med matematik B. Og så lægger ekspertgruppen op til, at lidt flere elever i gymnasiet kan nøjes med matematik på C-niveau.

Læs en grundig gennemgang af ekspertgruppens rapport i artiklen: Læreplan for matematik B skal laves om: Ekspertgruppe foreslår en række ændringer for matematik

“Det er vigtigt, at der bliver mere tid til at gå i dybden. For mange elever vil det være afgørende, at de når at forstå et emne, inden man går videre til det næste. Det giver meget motivation at forstå og mestre tingene,” siger Mikkel Rønne og peger på, at der er en risiko for, at elever, som er fagligt udfordret i matematik fra begyndelsen af gymnasiet, bliver hægtet af undervisningen.

Sværere ved at lave lektier
Mikkel Rønne håber, at politikerne lytter til ekspertgruppen og arbejder for at styrke matematikken. Han mener, at en ændring af læreplanen for matematik B er vigtig, men han peger ligesom Morten Blomhøj også på, at det kræver et langt sejt træk allerede i grundskolen for at løse udfordringerne.

“Vi oplever, at eleverne regneteknisk og deres forståelse af algebra er blevet ringere. Måske kan de en masse andre ting, men mange mangler noget, når de begynder i gymnasiet,” siger Mikkel Rønne, som også peger på, at nogle elever mangler noget “robusthed” i matematik og måske også i andre fag.

Han mener, at det er blevet værre efter folkeskolereformen.

“Mange elever er ikke vant til at lave lektier, når de begynder i gymnasiet. Det virker som om skriftlige hjemmeopgaver nærmest er væk i folkeskolen, og det er blevet sværere i gymnasiet at få eleverne til at vægte de daglige lektier,” siger Mikkel Rønne.

Ønsker mere brobygning
Hos Danmarks Matematiklærerforening, som repræsenterer lærerne i grundskolen, mener landsformand Jens Peter Christensen, at det vil være en god idé at styrke brobygningen mellem grundskole og gymnasiet.

Han mener, der skal være et ligeværdigt ansvar mellem grundskole og gymnasium for, at overgangen bliver god.

“Gymnasierne og lærerne i gymnasiet skal også være klar over og sætte sig ind i, hvad eleverne kommer med fra grundskolen. Det er nødvendigt, at lærerne i grundskolen og på gymnasierne taler sammen. Matematikken i grundskolen er langt mere praksisrettet, og vi bruger et andet sprog om matematik, end man gør i gymnasiet,” siger Jens Peter Christensen, som dog også understreger, at dialog mellem gymnasier og grundskole kræver tid og ressourcer.

“Det kræver, at der gives tid til, at lærerne kan snakke sammen, og at der er en gensidig forpligtelse til at samarbejde om at klæde eleverne godt på til matematik i gymnasiet,” siger Jens Peter Christensen.

Hvis gymnasielærere oplever, at eleverne er blevet “dårligere” til at lave lektier, når de begynder i gymnasiet, så undrer det ham ikke.

“Lektier døde med reformen. Og det giver jo god mening, da man med reformen forlængede skoledagen, så eleverne kunne lave lektier og opgaver på skolen. Men det er selvfølgelig vigtigt, at elever, som vil i gymnasiet, meget tydeligt forstår, at der er en anden arbejdsform i gymnasiet,” siger Jens Peter Christensen.

Han understreger også, at grundskolen har en ret i sig selv, og ikke bare er en “forberedelsesanstalt” for gymnasiet. Matematikken er et dannelsesfag i grundskolen, som også skal rumme de elever, som ikke skal i gymnasiet, siger han.

Han mener i øvrigt, at det var en stor fejl, at den obligatoriske mundtlige eksamen matematik i grundskolen blev afskaffet med folkeskolereformen.

“Det er et kæmpe problem. Ordene og det at tale om matematik betyder utroligt meget for den måde, elever opfatter matematik på,” siger Jens Peter Christensen, som ønsker prøven genindført.

En af ekspertgruppens forslag er netop at indføre en mundtlig afgangsprøve i matematik i grundskolen.