Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Shutterstock (Arkivfoto)
Jeg må være verdens dårligste lærer. Den følelse kan Nina Sofie Llorente Munck nogle gange få, når hun er færdig med en lektion på Københavns VUC (KVUC).
“Jeg oplever, at flere elever har forskellige former for problemer, og nogle gange er det svært at få skabt det rum i klassen, hvor eleverne tør at byde ind og at lave fejl. Det kan være en frustrerende oplevelse at stå i som underviser,” siger Nina Sofie Llorente Munck.
Hun er ikke den eneste lærer, som skal forholde sig til elevernes problemer.
I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen, svarer 20 procent af lærerne, at effekten af deres undervisning altid eller ofte bliver påvirket af elevernes sociale eller psykiske problemer. 39 procent svarer, at det sommetider sker. Med andre ord og sikkert ikke overraskende rykker de unges trivselsproblemer med ind i klasselokalerne.
Nina Sofie Llorente Munck fortæller, at lærerne på VUC har accepteret det som et grundvilkår for undervisningen, at elever har sociale eller psykiske problemer.
“Vi har været vant til at de unge voksne eller de voksne har problemer, og de er måske nemmere at forholde sig til, fordi de er modne nok til selv at fortælle om dem og forholde sig til dem. Men jeg synes, det er sværere med de yngre – teenagere – som har problemer,” siger Nina Sofie Llorente Munck.
Jeg står ofte med følelsen af at være forholdsvis alene med problemerne.
Hun beskriver, at nogle har en form for angst, nogle har sociale problemer på grund af ting, som sker derhjemme eller i deres liv, mens andre har en form for diagnose.
“Jeg oplever dog, at mange elever føler, at de er de eneste, som har lige netop deres problem, og de putter derfor lidt med det. Det betyder også, at det kan være svært at få dem til at byde ind i undervisningen, og det kan være svært at få skabt det fælles rum, hvor alle tør deltage,” siger Nina Sofie Llorente Munck.
Arbejdsmiljøproblem for den enkelte lærer
Arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft i virksomheden Teamarbejdsliv har i flere år arbejdet sammen med gymnasier om arbejdsmiljø. Blandt andet tilbyder hun sparring, når skolerne har fået kortlagt deres professionelle kapital. Hun forklarer, at lærere, som har elever med sociale og psykiske problemer, kan være udsat for høje følelsesmæssige krav.
“Sådanne krav indebærer, at man i arbejdet skal kunne sætte sig ind i, rumme og håndtere, andres menneskers følelser, man skal kunne håndtere eller skjule egne tanker og følelser samt kunne tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med. Og samtidig står læreren med kravet om at kunne undervise de unge, så de lærer det, de skal lære, mens de er på uddannelsen. Det kan være en arbejdsmiljøbelastning for den enkelte” siger Eva Thoft.
Jo mere man kan håndtere problemer i fællesskab, jo bedre kan man forebygge belastningerne.
Eva Thoft peger på, at det er vigtigt, at arbejdspladsen og skolen i fællesskab håndterer disse udfordringer.
“Jo mere man kan håndtere problemer i fællesskab, jo bedre kan man forebygge belastningerne og ruste lærere og andre medarbejdere til at kunne håndtere kravene. Den enkelte skal ikke stå med problemerne på egne skuldre,” siger Eva Thoft.
Hun mener, at mange gymnasielærere nok ikke umiddelbart havde forestillet sig, at de unges problemer ville blive en del af opgaven.
“Derfor kan der være behov for at snakke om, hvad elevernes sociale og psykiske problemer betyder for kerneopgaven og for målene for undervisningen,” siger Eva Thoft, som peger på, at hvis en lærer oplever, at vedkommende ikke kan udføre sin undervisning tilfredsstillende, så er det også en belastning for arbejdsmiljøet.
Nina Sofie Llorente Munck fra KVUC peger på, at mange lærere i disse år nok har brug for at udvide den pædagogiske værktøjskasse for at håndtere elever med sociale og psykiske problemer.
“Problemet er, at vi ofte ikke har tid til at implementere nye pædagogiske værktøjer og metoder. Jeg vil for eksempel gerne have mere systematisk sparring med mine teamkolleger, men det er ofte svært at finde tiden. Det kan også godt være et problem, at der sidder mange elever i klasserne, fordi de ofte har brug for at blive opdelt i mindre grupper, før de har mod og lyst til at byde ind over for læreren og de andre elever. Men jeg kan ikke spalte mig i syv,” siger Nina Sofie Llorente Munck, som dermed mener, at de unges problemer også bliver et arbejdsmiljøproblem for lærerne.
“Jeg står ofte med følelsen af at være forholdsvis alene med problemerne, og det er frustrerende,” siger hun.
Forsker: Vi skal væk fra individualisering af problemerne
På Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet har man også stort fokus på unge med sociale og psykiske problemer. Unges mistrivsel er i det hele taget blevet et stort emne i samfundsdebatten blandt andet under den seneste valgkamp til Folketinget.
Forskningsleder og professor på Center for Ungdomsforskning Niels Ulrik Sørensen mener derfor heller ikke, det er overraskende, at de unges sociale og psykiske problemer også påvirker klasserummet og undervisningen.
“Der er ingen tvivl om, at der blandt nogle unge er store trivselsproblemer, og det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad det skyldes, og gør noget ved det. Når flere lærere giver udtryk for, at de unges problemer fylder i undervisningen, er det også en diskurs mod, at vi taler om og ser de unge som nogle, der mistrives og har problemer,” siger Niels Ulrik Sørensen.
Det er både godt og skidt, at samfundet og for eksempel undervisere har mere fokus på unges problemer og mistrivsel i dag. Hvis unge har brug for hjælp, er det godt, at vi har blik for det, og at de kan få den hjælp, de behøver.
”Men samtidig skal vi passe på med at sygeliggøre en hel generation, hvor der er store indbyrdes forskelle. Nogle unge har komplekse og langvarige trivselsproblemer, mens andre unges mistrivsel er forbigående og en del af det at være ung og leve et ungdomsliv, der på godt og ondt altid vil rumme udfordringer,” siger Niels Ulrik Sørensen.
Vi er i disse år vidne til en psykologisering, hvor unge kigger indad og i stigende grad oplever selv at være skyld i deres problemer.
Han peger på, at gymnasielærere kan hjælpe unge til at rette blikket op og ud frem for at se indad.
“Vi er i disse år vidne til en psykologisering, hvor unge kigger indad og i stigende grad oplever selv at være skyld i deres problemer og ansvarlige for at løse dem. Det er vigtigt, at vi ikke individualiserer mistrivslen, men i stedet igangsætter en diskussion om rammerne omkring de unges liv – om hvordan vi kan udvide snævre normer og skabe mere rummelige ungdomsliv. Samtidig kan lærerne snakke med eleverne om, at der er ting i livet, som er svært, og at alt, som gør ondt, ikke nødvendigvis er mistrivsel,” siger han.
Niels Ulrik Sørensen peger også på, at gymnasier og gymnasielærere gennem deres virke som uddannende og dannende aktører i ungdomslivet har en opgave i at hjælpe eleverne med at flytte blikket væk fra sig selv og ud mod verden.
”Det kan for eksempel være gennem litteratur, historie og naturvidenskab at åbne elevernes øjne for den fantastiske og forunderlige verden, de er en del af, og stimulere deres nysgerrighed mod at tage aktiv del i de muligheder og udfordringer, som verden har,” siger han.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tja – forskerne har fundet ud af, at vand stadigvæk løber nedad…!