Journalist Tine Gøtzche styrede debatten, hvor paneldeltagerne kom op i flere hold. Her Gordon Ørskov Madsen, Mai Møller Nielsen, Asger Kjær Sørensen og Lea Bay Pedersen.
“Vi svigter eleverne, hvis ikke de får digitale kompetencer i skolen. Den digitale udvikling er så hurtig, og eleverne får så meget at vide, som de ikke kan stole på, at det er meget vigtigt, at de lærer at være kritiske.”
Meldingen var klar fra folkeskolelærer Lis Zacho til en debat om ChatGPT.
Chatbotten og kunstig intelligens er hyppigt nævnt i Folkemødets meget lange arrangementsliste, men til Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) debat var der naturligvis fokus på brugen og betydningen af kunstig intelligens i undervisningen.
Panelet bestod af lærere, elever og repræsentanter fra GL og Danmarks Lærerforening. Praktikerne fra folkeskolen og gymnasiet var ikke enige om, hvordan man skal tackle den nye udfordring.
Lis Zacho underviser i matematik og teknologiforståelse, og netop det sidstnævnte fag er en del af løsningen til at ruste folkeskoleeleverne til at være kritiske, mener hun.
“Vi skal være modige og nysgerrige i forhold til at inddrage kunstig intelligens, for vi kan ikke forbyde os ud af det,” sagde hun.
Hun beskrev ChatGPT som en mulighed for eleverne for at få hjælp på samme måde, som de kan søge hjælp på biblioteket eller hos en ven.
“ChatGPT skal ikke bruges til at snyde, men det kan være en samtalepartner, for eksempel når eleverne sidder hjemme og skal lave en opgave. Vi skal bare lære eleverne at håndtere den på en klog og fornuftig måde,” sagde Lis Zacho til debatten.
Det er gymnasielærer Stefan Flensmark ikke enig i.
“Jeg synes ikke, at ChatGPT er en særlig kompetent samtalepartner – og slet ikke fagligt. Den er alt for biased,” sagde Stefan Flensmark, der underviser i engelsk og historie på Køge Gymnasium.
Han er meget bekymret for kunstig intelligens’ påvirkning af undervisningen.
“Der er både et lærings- og et dannelsesperspektiv. Desuden påvirker det også relationen mellem lærer og elev. Og der er også et etisk dilemma,” remsede han op.
Han mindede om, at skriftsproget er centralt, hvis man skal nå et højere fagligt niveau. Man forstår ved at skrive sig gennem læreprocesser. Derfor har gymnasierne også i de seneste mange år arbejdet med aktiv skriftlighed.
“Hvis eleverne bruger ChatGPT til at løse deres opgaver, springer de et vigtigt læringsled over, som kan løfte dem til næste faglige niveau,” advarede Stefan Flensmark, der opfordrede til, at man tænker sig grundigt om, så man ikke får en fejlslået indsats som “Ipad-revolutionen i folkeskolen”.
Selvom Jessica Uebelin er tysklærer i folkeskolen, satte hun ord på nogle udfordringer, som også sproglærere i gymnasiet kæmper med.
“Mange tysklærere har ikke lyst til at sætte eleverne til at lave afleveringer, for mange gange kan vi jo se, at de ikke har lavet dem selv,” fortalte Jessica Uebelin.
Udover at det er tidsspild for både elever og lærere, hvis ChatGPT laver elevernes opgaver, så fremhævede Jessica Uebelin også det læringsmæssige tab.
“Man lærer sprog ved at tale, lytte, skrive. Når man kæmpe med sproget, får man færdigheder, derfor er jeg meget bekymret, når hjælpen bare er et klik væk,” sagde Jessica Uebelin og tilføjede:
“Det er vigtigt at holde fast i analoge metoder – at sidde med en bog og træne færdigheder.”
Central regulering
GL har mange bekymringer omkring kunstig intelligens i undervisningen, fortalte Mai Møller Nielsen, der er medlem af GL’s hovedbestyrelse.
Hun pegede blandt andet på, at det kræver, at der bliver tilført ressourcer til skolerne til at tackle udfordringerne.
“Det her kræver kompetenceopbygning, men det kan ikke lade sig gøre uden tilførsel af ressourcer. Vi får jo flere og flere elever og mindre forberedelse. Der er altså ikke tid til, at lærerne lige tager frivillig efteruddannelse i det her,” sagde Mai Møller Nielsen og uddybede:
“Lige nu er vi i et vakuum i forhold til viden, ressourcer og efteruddannelse i forhold til at kunne give eleverne de redskaber, de skal bruge, for at håndtere nye teknologier.”
Formanden for Danmarks Lærerforening havde lignende betragtninger.
“Vi står over for en kæmpe udfordring som samfund og demokrati, hvor vi hele tiden er bagud, fordi vi forsøger at løse nogle udfordringer, som vi ikke har erfaringer med. Det kræver en kapacitetsopbygning, hvor lærerne skal på efteruddannelse i et meget hurtigt tempo. Ellers har underviserne ikke en chance for at kunne gøre eleverne til kritiske stillingstagere i forhold til det digitale,” sagde Gordon Ørskov Madsen, der mener, at der ikke skal være centralt forbud mod kunstig intelligens, men at man lokalt skal lave rammer for det.
“Vi er nødt til at tage ejerskab, så vi bliver dygtigere og opbygger den kapacitet og faglighed på skolerne.”
Hvis vi bruger teknologierne i undervisningen, skubber vi elevernes data hen til tech-virksomheder.
Fra GL’s side efterlyser man, at “politikerne er modige nok til at regulere centralt”.
“Og så handler det også rigtig meget om at ændre eksamensformerne, for de påvirker meget den måde, vi indretter undervisningen på,” sagde Mai Møller Nielsen.
“Samtidig skal vi værne om lærernes metodefrihed og stole på, at vi har dygtige undervisere, der godt kan tage stilling fra undervisningsmodul til undervisningsmodul, hvad det giver mening at inddrage,” understregede hun.
Intet forbud
Forbud er ikke vejen frem, var budskabet fra både folkeskole- og gymnasieeleverne.
“Hvis man skaber et kunstigt rum i skolen, hvor man lukker øjnene for kunstig intelligens og ChatGPT, så får de unge sig en slem overraskelse, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. For teknologierne forsvinder ikke. Men de unge lærer ikke at navigere kritisk og konstruktivt i forhold til dem,” understregede Asger Kjær Sørensen, der er nyvalgt forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Eleverne beskrev ChatGPT som endnu et værktøj på linje med lommeregneren.
“Til eksamen skal staten lave fælles regelsæt, men i den almindelige undervisning skal det være den enkelte lærer eller rektor, der bestemmer,” sagde Lea Bay Pedersen, hovedbestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever.
Mai Møller Nielsen mindede desuden om en anden vigtig udfordring med brug af en del teknologier i undervisningen.
“Vi skal være meget bevidste om, at alle de her digitale services er gratis, fordi vi betaler med vores data. Og hvis vi bruger teknologierne i undervisningen, skubber vi elevernes data hen til tech-virksomheder,” sagde hun.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
Gymnasiesektor sender politikere tilbage i arbejdsrummet
-
Politikere enige med gymnasielærere: Behov for at se på udfordringer ved ChatGPT
-
Lærere: “Vi orker ikke at bekymre os om snyd med ChatGPT - Det må ministeriet klare!”
-
Forsker: "Hvis vi forbyder ChatGPT i gymnasiet, gør vi eleverne en bjørnetjeneste"
-
Undervisningen skal afspejle virkeligheden - her bruger de ChatGPT
-
Opgaver med blyant og papir sikrer elevernes faglighed
-
ChatGPT truer skriftligheden
Copyright Gymnasieskolen 2024
For en god ordens skyld hører det med til historien, at jeg undervejs i debatten OGSÅ kom ind på potentialerne og mulighederne ved ChatGPT – og jeg plæderer på ingen måde for et forbud mod AI i undervisningen.
Bl.a. nævnte jeg, at Chat GPT betyder at vi ret hurtigt skal åbne op for nye og mere kreative formidlingsformer og eksamensformer, hvor flere modaliteter kommer i spil. De klassiske opgavegenrer giver ikke længere samme mening, når eksempelvis ChatGPT kan skrive analytiske essay til topkarakterer på ingen tid.
Jeg forklarede også at Chat GPT på nuværende tidspunkt vel nærmest er på Ford T-stadiet af sin udvikling, men at Teslaversionen venter om hjørnet før vi aner det, og at AI kommer til at spille en central rolle i fremtidens skole og arbejdsliv.
Derfor nytter det ikke noget med forbud, eller at vi lukker øjnene. Vi skal ikke gå i panik (Her nævnte jeg som beskrevet i artiklen Ipad-revolutionen for 10-15 år siden) men vi er nødt til at tænke på hvordan AI integreres i undervisningen på måder hvor det IKKE er modproduktivt ift. elevernes læring og dannelse. Vi er derfor nødt til at fortsætte debatten i faglige foreninger, på skolerne osv.
Det er fair nok, at artikler vinkles, men jeg mener også det er vigtigt at nuancerne kommer med så det ikke bliver en knapt så meningsfuld forbud/ikke forbud-dichotomy.
Nogle af disse vinkler havde jeg gerne set med i artiklen 🙂