Til OK24 skal vi turde tage kampen for ligestilling mellem gymnasieformerne

Det er på tide, at hhx-, htx- og eux-undervisere sikres de samme løn- og arbejdsvilkår som andre gymnasielærere. Ulige vilkår er et eksistentielt og tåkrummende problem for en fagforening. Derfor har vi i Liste 5 flere gange foreslået, at GL får en konkret og ambitiøs målsætning for, hvordan vi opnår ligestilling mellem skoleformerne.

GL har gennem de sidste par år heldigvis gjort meget for at sætte fokus på de særlige problemstillinger på erhvervsgymnasieområdet. Det er sket i medlemsbladet Gymnasieskolen, i podcasten Passiar, i medlemsundersøgelser og i foreningens italesættelse af erhvervsgymnasiernes udfordringer.  

Fra min post i Områdebestyrelsen mærker jeg opmuntrende takter. Hovedbestyrelsen undersøger, om GL’s skal have en ny politik for lokallønforhandlingerne på erhvervsgymnasierne, hvor der har været en tendens til, at man ukritisk har overført de redskaber, der har fungeret på stx uden at anerkende de særlige udfordringer, der plager erhvervsgymnasierne. Man planlægger desuden at skærpe TR-uddannelsens fokus på erhvervsgymnasiernes forhold. Og det udelukkes nu ikke, at der skal etableres en specialiseret taskforce i sekretariatet, der er bedre i stand til at rådgive om de særlige forhold, der forhindrer lønudvikling på erhvervsgymnasierne.

Ridser i lakken
Desværre er der også kommet ridser i lakken i GL’s indsats over for erhvervsgymnasierne. Således er tillidsrepræsentanters stemmeret ved Repræsentantskabsmøderne netop blevet beskåret, og det rådgivende organ for erhvervsgymnasierne, Områdebestyrelsen, er røget ud med badevandet i en strukturreform.  

Det kan også undre os, at dagsordener som grundforløb og sprogfagene tilsyneladende i GL virker til at få mere opmærksomhed end den meget mere presserende ligestilling mellem gymnasieformerne. Vores fornemmelse er, at der bliver lovligt mange nichesager, og nogle af dem ville måske være varetaget bedre af de faglige foreninger. GL’s primære funktion er trods alt at kæmpe for bedre løn og arbejdsvilkår.

Lad os samles om færre men vægtigere OK-krav
Nu står overenskomstforhandlingerne for døren, og der har været et prisværdigt stykke arbejde fra GL’s side for at involvere medlemmerne ude på skolerne. Stor ros skal der lyde til Hovedbestyrelsen for at forvalte den demokratiske kultur i GL på en god måde.

Fra erhvervsgymnasiernes perspektiv er det vigtigere end nogensinde, at vi møder op til OK24-forhandlingerne med skarpe prioriteringer. Der har tidligere været en tendens til, at GL har leveret en lang ønskeseddel med forsigtigt formulerede overenskomstkrav videre til vores forhandlingspartnere i AC. Sådanne krav virker først og fremmest egnede til at tilfredsstille en mængde særinteresser i GL’s Hovedbestyrelse. Og i hvert fald virker det ikke forhandlingsstrategisk klogt. Det ville være bedre, hvis vi i GL kunne samles om færre, men vægtigere krav. Og her burde ligestillingen mellem skoleformerne have absolut prioritet.

På erhvervsgymnasierne er det altoverskyggende problem de vidt forskellige lønvilkår, der til en vis grad er overenskomstbestemte, men som i høj grad skyldes, at lokallønsystemet aldrig rigtigt har fungeret på erhvervsgymnasierne. Desuden er vi ramt af et andet problem, der i disse år berører hele gymnasiesektoren: Stigende arbejdspres og skævbelastning. At disse problemer i særlig grad berører erhvervsgymnasierne er blandt andet dokumenteret i uddannelsesstatistik.dk’s tal for graden af elevsamvær.

Liste 5’s forslag til OK24
Ved de kommende overenskomstforhandlinger skal vi kæmpe for en central sikring af lokallønnen, for eksempel via et minimums udmøntnings krav. Det forlyder på vandrørene, at GL er bange for at fremsætte dette krav, fordi man frygter, at modparten vil bruge det til at kræve mere løn udbetalt som lokalløn. Det er dybt skuffende, at vi i GL ikke tør tage en retfærdig kamp – angiveligt i angst for at vi har tabt på forhånd. Kæmper man ikke, taber man helt sikkert.

Der er desuden brug for klare grænser for den voksende arbejdsbelastning, som kommer af, at der i OK21 reelt ikke er nogle effektive værn mod antallet af undervisningstimer, en rektor kan pålægge en underviser. Dette gælder især på erhvervsgymnasierne, hvor medarbejderinddragelsen er lille, og gymnasieafdelingernes økonomi generelt mere presset.

 I GL har man tøvet med at anbefale en maksimal belastningsgrad, da man frygter, at nogle rektorer vil udnytte dette til at skærpe timebelastningen. Men der findes bestemt metoder til at indføre grænser for grov merbelastning, som vi ser den på eux og andre erhvervsskoler, hvor 24 eller flere ugentlige undervisningstimer ikke er ualmindeligt. Sådanne grænser er indført på folkeskoleområdet.

Vi foreslår også, at man kæmper for indførelse af genetillæg for skæve arbejdstider og skævbelastning. Vi har aldrig haft genetillæg som akademikere, men det bliver mere og mere nødvendigt, i takt med at vores fleksible arbejdsvilkår bliver brugt mod os af vores arbejdsgivere til for eksempel at øge mødeaktiviteten.

Andre arbejdsgrupper har længe haft genetillæg for unormale arbejdstider, fx aften- og weekendarbejde, som bliver mere og mere normalt i gymnasiet. Denne type merarbejde er svært at dæmme op for for tillidsrepræsentanterne, da ledelsens ekstra pålagte møder og tiltag formelt ikke kvalificerer som merarbejde, hvis det ikke fremgår i arbejdsporteføljen, og derfor sjældent kommer til udbetaling.

Sidst men ikke mindst er der brug for en fælles overenskomst på gymnasierne.

De forskellige overenskomster er efterhånden blevet symbolet for forskelsbehandlingen af erhvervsgymnasierne. GL’s Hovedbestyrelse har tidligere udtrykt frygt for, at en fælles overenskomst vil resultere i afskaffelsen af GL’s egen overenskomst. Vi skal dog huske på, at de resultater vi har opnået ved de sidste mange forhandlinger har været inden for AC-forhandlingsfællesskabet og ikke ved vores eget bord. GL vil ikke kunne opnå større resultater ved enegang, og vi bør overveje at træde fuldt og helt ind i AC’s forhandlingsfællesskab.

AC-overenskomsten har for øvrigt også nogle fordele, herunder pensionsprocent og højere grundløn de første år. GL-overenskomstens fordele om fagtillæg til naturvidenskabelige undervisere og en hurtigere vej til fastansættelse vil vi i samme forbindelse kunne kræve udbredt til de erhvervsgymnasiale undervisere. Det er ikke fair, at naturvidenskabelige htx-undervisere skal lave samme arbejde for en lavere løn, eller at nyansatte hhx’ere og eux’ere skal gå flere år længere end deres stx-kollegaer, før de bliver fastansatte eller får tilkendt pædagogikum, som GL’s egen pædagogikumundersøgelse viser.

Så summa summarum: Det er godt og tiltrængt, at GL’s nu kigger på GL’s egne indsatser i forhold til erhvervsgymnasieområdet.

Til den kommende overenskomstforhandling i 2024 ønsker vi allermest at se GL træde i karakter som en fagforening, der kæmper indædt for dets dårligst stillede medlemmer. Det kræver, at man er parat til at prioritere i de fremsatte krav, så vi kan få gjort op med de ulige vilkår på gymnasieområdet.