Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Christian B
Eksamen med eksterne censorer er et værdifuldt værktøj til at værne om fagligheden og sikre national standard og elevernes retssikkerhed. Men i takt med at færre lærere skal afholde flere eksamener, er der fare for, at kvaliteten lider nød, lyder det blandt andet fra GL.
For Anna Lærke Hansen er eksamensperioden også forbundet med at være censor på eksamensopgaver i skriftlig dansk.
De sidste fem år har hun meldt sig som skriftlig censor, og selvom det som regel betyder aften- og weekendarbejde i perioden, er det en opgave, hun er glad for.
“Jeg synes, det er sjovt og spændende at se, hvordan eleverne skriver og fortolker de forskellige opgaver. Man kan hurtigt få en fornemmelse for, hvordan eleverne i en given klasse er blevet undervist. Det er inspirerende for min egen undervisning ” siger Anna Lærke Hansen.
Som skriftlig censor påtager man sig at læse og bedømme cirka 100 opgaver, man kan dog også ønske at få cirka 200 opgaver. Eleverne er anonymiseret, så censor hverken kan se elevernes navn, køn, eller hvilken skole de kommer fra.
”Der er altid to censorer på et opgavesæt. Til censormødet sammenligner vi vores bedømmelse af de enkelte opgaver og bliver enige om en endelig karakter,” forklarer Anna Lærke Hansen og fortsætter:
”For det meste er det nemt at nå til enighed om bedømmelsen af opgaven. Det sker dog, at vi er langt fra hinanden, og så er vi nødt til at kigge nærmere på den enkelte opgave og argumentere for vores bedømmelse. Vi må ikke bare mødes på midten.”
Skriftlig censur bliver betalt som et honorar og aflønnes med, hvad der svarer til 50 timer. Det vil sige, at opgaven ligger ud over den enkeltes årsnorm.
Ud over at læse og vurdere opgaverne skal man som censor også deltage i et virtuelt censormøde, der indledes med et oplæg fra fagkonsulenten, hvorefter censorerne mødes i virtuelle møderum for at vurdere opgaverne.
“Systemet med to censorer betyder, at eleven får en fair bedømmelse,” siger Anna Lærke Hansen.
”Samtidig giver det også mig lidt mere ro i min rolle som censor, når jeg ved, at bedømmelsen af en elevs opgave ikke kun hænger på mig alene,” tilføjer hun.
Næsten ubehagelige diskussioner
Mens rollen som skriftlig censor i dansk er relativt uproblematisk for Anna Lærke Hansen, så forholder det sig lidt anderledes med censorrollen i studieretningsprojektet (SRP.) Her kan det til tider være sværere at nå til enighed med den anden eksaminator, især når fagene og fakulteterne ligger langt fra hinanden.
“Det kan i særlige tilfælde ende ud i nogle næsten ubehagelige diskussioner, hvor det er svært at blive enige. Det kan for eksempel være, at danskdelen knap nok er bestået, mens matematikdelen er til et 10-tal. Det kan være svært at finde den rette karakter, når vi argumenterer ud fra forskellige faglige metoder, og begge har svært ved at give køb på vores faglighed,” forklarer Anna Lærke Hansen, som også mener, at arbejdet med at koordinere SRP-eksamen er en besværlig og omstændig størrelse.
Det kan være svært at finde den rette karakter, når vi argumenterer ud fra forskellige faglige metoder.
Den mundtlige censur i sine egne fag, dansk og fransk, ser Anna Lærke Hansen anderledes positivt på.
”Det er altid sjovt og inspirerende at komme ud på andre skoler og møde andre undervisere. Ud over det faglige input er der heldigvis også tid til hyggesnak og idéudveksling med eksaminator.”
Især i forhold til franskfaget sætter hun stor pris på censoropgaven.
“Fransk er et forholdsvis lille fag, og vi er en lille faggruppe på skolen. Derfor er det guld værd at komme ud og møde andre fransklærere og udveksle idéer, sparre og se, hvordan de gør på andre skoler. Eksamen med ekstern censor er helt klart med til at udvikle fagene i hele sektoren og har stor værdi,” siger Anna Lærke Hansen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode