Landets gymnasier forholder sig i stigende grad til risikoen for skoleskyderier, når de udarbejder beredskabsplaner. Flere og flere skoler udarbejder detaljerede retningslinjer for, hvordan personale og ledelse skal agere, hvis en bevæbnet gerningsperson trænger ind på skolen.
I andre lande har emnet været aktuelt i flere årtier, men i Danmark er det især de seneste par år, at myndigheder har italesat skoleskyderier som en reel risiko. Udover skyderiet på Aarhus Universitet i 1994, hvor en mandlig studerende skød fire kvindelige studerende, hvilket kostede to af dem livet, har Danmark været forskånet for skyderier på uddannelsesinstitutioner. Men hændelser som sommerens masseskyderi i Fields og dommen mod en 27-årig mand, der havde planer om at begå skoleskyderier på uddannelsesinstitutioner i Østjylland, har aktualiseret emnet.
To af vores tidligere elever, der blev studenter i sommer, var til stede under skyderiet i Fields.
Samtidig har en række myndigheder de seneste år haft øget fokus på at imødegå den type angreb, blandt andet på baggrund af hændelser i udlandet. I november sidste år udgav Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med hjælp fra blandt andre Rigspolitiet og PET en 28 sider lang vejledning til uddannelsesinstitutioner, der skal tjene som hjælp til at udarbejde lokale beredskabsplaner.
Efter Fields forstod alle alvoren
En af de skoler, der har udarbejdet en decideret handleplan for et eventuelt skoleskyderi, er Faaborg Gymnasium. I august publicerede de en ny beredskabsplan på skolens hjemmeside.
“Årsagen til at vi lavede den var, at der var kommet den nye vejledning, derfor skyndte vi os at opdatere beredskabsplanen,” siger rektor Jesper Hasager Jensen.
Han fortæller om processen:
“Vi har snakket med lærerne om indholdet, og hvad det betyder for deres rolle. Den vigtigste pointe er, at de ikke skal være helte. Det adskilte sig fra beredskabsplanerne for eksempelvis brand, hvor lærerne jo skal tage ansvar og få elever ud, men ved et skyderi er det noget andet. Man skal bare flygte,” siger han.
At forholde sig til skoleskyderier på et mindre provinsgymnasium har ikke været helt oplagt, forklarer han.
Med de hændelser, der har været ude i verden, er det naturligt, at man ser på beredskabsplanerne og opdaterer dem med den seneste viden.
“Vi er på landet, så det ligger meget fjernt for os. Det har ikke været noget, medarbejderne har tænkt var en risiko,” siger Faaborg-rektoren og fortsætter:
“Men to af vores tidligere elever, der blev studenter i sommer, var til stede under skyderiet i Fields og har efterfølgende fortalt om deres oplevelser i lokalpressen. Derfor lå det alle meget nært, da vi mødte ind efter ferien. Alle forstod alvoren.”
Jesper Hasager Jensens bedste råd til andre skoler er, at de prioriterer at få lavet beredskabsplanen:
“Det vigtigste råd er, at man tager det alvorligt. Det er noget, der er nødt til at være styr på. Risikoen er meget lille, men der skal bare være styr på dét, ellers kan det blive meget mere alvorligt.”
Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, fortæller, at organisationen har sørget for, at gymnasierne har fået de vejledninger, der er blevet lavet, men at beredskabsplanerne skal udarbejdes på de enkelte gymnasier.
“Med de hændelser, der har været ude i verden, er det naturligt, at man ser på beredskabsplanerne og opdaterer dem med den seneste viden,” siger han.
Beredskabsplan: Sådan kommer man i gang
Hvis din skole endnu ikke har en beredskabsplan til at håndtere et eventuelt skoleskyderi, så kan du få hjælp til det. Udover STUKs vejledning, som der er linket til i artiklen, kan du downloade en praktisk guide til at udarbejde beredskabsplaner. Den er lavet af sikkerhedsfirmaet SafeSec, der er stiftet af en række tidligere politifolk. Guiden kan downloades her
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode