Det faglige og logistiske SRP-helvede

Studieretningsprojektet er i disse dage i gang med at gennemløbe sin tredje mundtlige eksamen. Der er ingen tvivl om, at vi gymnasielærere efterhånden er blevet ganske gode til den nye eksamensform, hvor vi først skal drøfte opgaven med censor og derefter have eleverne op til en mundtlig eksamen i deres projekt. Samtidig har Danmarks Evalueringsinstitut i seneste evaluering af Gymnasiereformen fra 2017 set nærmere på studieretningsprojektet, og der viser det sig endda, at karakterniveauet i opgaverne har fået et markant løft. På papiret er SRP-opgaven og den nye eksamensform altså en kæmpe succes.

Skåltalerne dækker imidlertid over en langt mere problematisk virkelighed, der både knytter sig til lærernes arbejdsvilkår og det faglige niveau i gymnasiet.

For det første har vi og andre oplevet, hvordan SRP-projekterne er kommet til at fylde utrolig meget i en i forvejen presset eksamensperiode. Det er ganske enkelt svært at finde tiden til både at læse opgaverne ordentligt, få aftalt tidspunkt for for-samtalerne og efterfølgende at få diskuteret opgaverne sagligt inden den egentlige eksamen. Som censor er opgaven yderst kompleks, da man ofte skal have samtaler med en lang række lærere i forskellige fagkombinationer – et mindre administrativt mareridt – og dernæst skal man ”overleve” de typisk 12 SRP-eksamener på en og samme dag. Og glem ikke, at vi stadig kører med reduceret eksamensaktivitet på grund af Covid-19, så næste år vil både de normale mundtlige eksamener og den nye SRP-eksamen være fuldt udfoldet.

For det andet fremstår SRP-eksamensdagen ofte kaotisk med en lang række af eksaminander og eksaminatorer ud og ind ad dørene, mens man som censor skal holde styr på logistikken og ikke mindst på tiden, da en forsinkelse i det ene eksamenslokale kan bæres videre til et andet eksamenslokale af en eksaminator på vej til næste censor og eksamenslokale. Selvfølgelig kan det gå, og det gør det som oftest også, men det er en problematisk planlægningspraksis, der forstyrrer og stresser. Det må kunne gøres bedre.

For det tredje er det yderst tvivlsomt, at det stigende karaktergennemsnit i SRP-projekterne, som Evalueringsinstituttet har afdækket, er det samme som, at fagligheden i opgaverne er hævet. Formentlig faktisk tvært imod, for meget tyder på, at forklaringen på det forhøjede gennemsnit skal findes i, at det som konsekvens af den mundtlige eksamensform er blevet meget lettere at bestå på trods af et sløjt skriftligt produkt, da en mundtlig eksamen meget naturligt ender med en vurdering af den mundtlige præstation.

For det fjerde finder vi det problematisk, at den faglige guldstandard i SRP-projektet er ved at blive udvandet. Man skal huske, at SRP’en er det måske mest studieforberedende enkeltelement i hele gymnasiet. Her får eleverne lov til at vise, at de formår at komme rigtigt i dybden metodisk fagligt set, hvilket faktisk i stigende grad er svært i gymnasiehverdagen. Det er altså vores påstand, at de stigende karakterer i SRP-opgaven i virkeligheden dækker over et fald i dybdelæringen hos eleverne. I det hele taget er en halv times eksamination meget lidt, når et 15-20 siders projekt i to forskellige fag skal evalueres grundigt og ordentligt. Det er en udvikling, man i det mindste er nødt til at forholde sig til.

Vi mener, at GL og gymnasielærerne skal kæmpe for at få lavet SRP-eksamensformen om. Det vil være et vigtigt skridt mod en ensartet og høj national standard og sikre bedre tid til evaluering. SRP-projektet skal ikke være en mundtlig eksamen med et skriftligt oplæg – det skal være omvendt. Det skal være en skriftlig eksamen med et mundtligt forsvar. I vores øjne var det faktisk også det, vi blev lovet i forbindelse med 2017-reformen, hvor diskussionen i høj grad handlede om, at det skulle være et mundtligt element for at forhindre ”forældreopgaver” og plagiat. Med andre ord foreslår vi, at SRP-projektet bliver til to eksamener i stedet for én, således at der først gives en karakter for det skriftlige produkt på baggrund af en grundig, meningsfuld karaktersamtale mellem lærer og censor, hvorefter eleverne kommer til en mundtlig eksamen i deres opgave, hvor de præsenterer, forklarer, reflekterer og perspektiverer deres SRP efterfulgt af faglig dialog med eksaminator og censor, der munder ud i en votering samt karaktergivning. Hvis der i forbindelse med den mundtlige eksamen er mistanke om snyd og plagiat, skal både den mundtlige og den skriftlige SRP-eksamen følgelig gå om.

Udover de faglige og læringsmæssige pointer for eleverne er det også værd at understrege, at hvis man lader SRP-projektet tælle som to eksamensbegivenheder i stedet for én blandt det totale, samlede antal eksamener i gymnasiet, vil det frigive tiltrængt tid i eksamensperioden for lærerne. Alternativt kan man overveje at lade den mundtlige SRP-eksamen indgå som udtræksfag i ministeriets eksamensplanlægning.

Anders Frikke
GL’s næstformand
Lektor på Middelfart Gymnasium og HF

Peter Hall
Formand for GL’s Uddannelsesudvalg
Lektor på Århus Akademi