Strukturen på eux skal ændres

Strukturen på eux skal ændres børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig bl.a. på Gymnasieskolens hjemmeside bedyret ændringer på eux. De er velkomne, men jeg håber, at hun vil inddrage sektoren i sine overvejelser.

Læs: Ministeren om eux: Enten skal vi øge timetallet eller sænke niveauet

I min dagligdag som leder af eux-afdelingen i Holbæk oplever jeg det spændende mix mellem boglige og håndværksmæssige kompetencer hos mine elever, som netop er hele intentionen med uddannelsen. Det er derfor min opfattelse, at eux-uddannelsen grundlæggende er en god ide med store perspektiver, men den blev i sin tid skabt som et stykke skrivebordsarbejde. Nu har vi efterhånden tilstrækkelige erfaringer fra ”virkeligheden” til at lave de nødvendige intelligente justeringer af uddannelsen. Dem vil jeg give et bud på her.

Lad mig starte med at slå fast, at ministerenes forslag om at sænke niveauet på uddannelserne ikke er nogen mulighed. Hvis niveauet sænkes til mindre end en studentereksamen falder uddannelsen reelt til jorden. Det er meget vigtigt, at uddannelsen giver mulighed for at søge ind på mellemlange videregående uddannelser.
Det grundlæggende problem i eux-uddannelserne er, uddannelsen er opdelt i halvårsmoduler med undervisning og praktik. Dette bevirker – ikke underligt – at virksomhederne ikke er så tilbøjelige til at tage eux-elever ind pga. deres meget fravær fra virksomheden. Her vil en løsning være at dele undervisning og værksted op i mindre dele, som kan placeres over hele året. Formålet er at sprede det halve års undervisning udover hele skoleåret, så virksomhederne maksimalt mangler deres elev i 4 uger. 4 uger er længden på de obligatoriske kurser for elektrikerne. Lige nu har jeg elever, der kommer ind på skolen d. 3. januar og kommer tilbage til virksomhederne igen den 27. juni. I denne periode har eleverne undervisning i almene fag (dansk, engelsk, matematik, fysik, kemi, teknologi og teknik på eux teknisk), samt undervisning i værksteder plus eksaminer. Disse 22 uger kunne være delt op i mindre blokke fordelt over hele skoleåret, og eleverne vil ikke være væk så længe ad gangen hos mester. Jeg har indsendt en ansøgning om en forsøgsordning til ministeriet for netop at prøve dette af. I skrivende stund er jeg spændt på, om jeg får lov.

Et andet grundlæggende problem på eux er lærerens forhold. Den skæve struktur mellem skolegang og praktik giver en meget uhensigtsmæssig arbejdsbelastning for lærerne. Dette gør det sværere at tiltrække den bedste og mest erfarne arbejdskraft, og det er ikke usædvanligt, at lærerne søger videre efter kort tid. Fordi uddannelsen er ny, skal der også mange steder arbejdes anderledes målrettet med ny løn, så lærerne oplever, at de lønmæssigt er på niveau med de andre gymnasiale uddannelser. I det følgende vil jeg kigge på de to eux-uddannelser hver for sig.

Eux-business:
Jeg ser faktisk ikke nogen grund til at ændre på eux business. Uddannelsen fungerer efter hensigten, og timetallene er i mine øjne acceptable til at begrunde studentereksamensniveauet sammenlignet med en hhx. I hvert fald giver det ikke meget mening at forlænge denne uddannelse med et år, som ministeren har foreslået, for i så fald vil det reelt være en udvidet hhx. I tabellen under kan man se de sammenlignelige timetal for de to uddannelser. Rigtig mange elever, vi får ind på eux business, vælger uddannelsen, fordi de får en studentereksamen efter 2 år. Det er naturligvis en genvej – men reelt ikke en større genvej til en studentereksamen end en hf. Vi får mange elever, der ikke ved, om de skal tage en hhx eller en eux business. Mange af disse elever vælger eux business, da de er færdige på 2 år. Og ja, der er mange på eux business, der ikke får en elevplads, men læser videre eller holder sabbatår, men vi skal også huske, at nogle får elevpladsen efter et sabbatår. Man må derfor politisk overveje, om man kan forsvare denne ”genvejs-model”, men man må i samme omgang huske på, at eud-eleverne også kan ”springe fra”, og spørgsmålet er så, om man i så fald også vil begrænse denne mulighed?

Samlet set mener, jeg, at tallene passer ok i forhold til hhx med den undtagelse, at afsætning halter bagefter. Dog skal det selvfølgelig med, at eleverne skal til hhx-eksamen i dansk, alle andre eksaminer er egentlige eux-eksaminer.

Eux-teknisk:
Som nævnt ovenfor er problemerne på eux teknisk især, at eleverne har problemer med at få eux elevpladser, da deres skoleperioder er for lange. Virksomhederne har ikke deres eux-elev i halve år ad gangen, derfor foretrækker de eud-elever. Strukturen skal derfor ændres, som jeg har været inde på, men en forlængelse af eux teknisk med 1 år, som ministeren foreslår, kunne også være en god mulighed. Men tiden skal bruges rigtigt, ellers kan det jo være ligegyldigt. Man må imidlertid også være sig bevidst, at hvis man forlænger uddannelsen med et år, vil der være behov for endnu flere lærepladser ude i virksomhederne. Jeg kan ikke fra min stol ændre på, hvor mange lærepladser, der er ude i virksomhederne, men jeg kan undre mig over, at erhvervslivet skriger på faglærte, og samtidig tilsyneladende ikke i tilstrækkeligt omfang er villige til at oplære de nye, unge kræfter, der skal til.

I skemaet nedenfor sammenligner jeg eux teknisk med htx:

Som man kan se, er det lidt mere blandet, om eleverne er på niveau med htx-eleverne eller ej. Her er billedet ikke helt det samme som på eux business. Dansk og engelsk er faktisk fint med. Det er de to eneste htx-eksaminer, eleverne skal op til, resten er eux-eksaminer. Det er jo tanken, at fagene matematik, fysik, teknologi og teknik skal suppleres i værkstedsundervisningen. På min skole sammenlæser vi eux teknisk-eleverne, derfor er supplering svær at organisere, og det bliver ikke til så meget, som det kunne ønskes. Hvor meget supplering, der er mulig på store skoler, vil være rart at få en større viden om.

Jeg håber, at jeg med denne oversigt har kunnet bidrage med lidt viden og fakta til debatten om eux’s fremtid. I mine øjne er det en uddannelse, vi skal satse på, men jeg siger ja tak til kloge justeringer, og jo før jo bedre.

Søren Rothmann, uddannelsesleder på eux business og eux teknisk på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.