GL spiller en aktiv rolle i uddannelsespolitikken
GL’s formål er at virke til gavn for uddannelserne på det gymnasiale niveau og at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige, pædagogiske og faglige interesser.
Det betyder bl.a., at GL til dagligt arbejder uddannelsespolitisk for at påvirke udviklingen af de gymnasiale uddannelser til gavn for medlemmerne. Det sker på mange forskellige måder – bl.a. ved at foreningen markerer sine synspunkter tydeligt i den offentlige debat men også gennem en mindre synlig men meget intens dialog med embedsværket, uddannelsespolitikere og andre nationale og internationale interessenter.
En af de mange uddannelsespolitiske problemstillinger som har optaget GL de seneste år er den bekymrende udvikling for sprogfagene på alle niveauer i uddannelsessystemet.
Andelen af studenter, der er dygtige til mange fremmedsprog ud over engelsk er faldet til et niveau, som konkret betyder, at tilgangen til sprogorienterede videregående uddannelser er så lav, at uddannelsesinstitutionerne og virksomhedernes efterspørgsel på sprogkyndige medarbejdere ikke kan dækkes.
På et mere generelt plan ser GL sprogfagenes negative udvikling som et egentligt dannelsestab. Gymnasieuddannelsernes sprogfag er selvfølgelig færdighedsfag, men de er også identitetsskabende og dannende for de unge. I sprogundervisningen skal eleverne investere sig selv og møde andre gennem sproget. Og en vellykket kommunikation om et hvilket som helst tema afhænger både af sprogfærdigheder, en erkendelse af eget særpræg og en forståelse for andres baggrund og perspektiv.
På den baggrund besluttede GL i 2016 at tage initiativ til etableringen af Tænketanken om Sprog. Tænketanken skulle være et forum for de aktører, der ønskede at medvirke i en fælles indsats for at styrke sprog i gymnasiet. Men det var også intentionen, at tænketanken skulle være GL’s tydelige bidrag til at sætte uddannelsespolitisk fokus på emnet.
En række centrale aktører blev inviteret til at deltage – heriblandt repræsentanter for Københavns Universitet, RUC, Dansk Industri, Danmarks Evalueringsinstitut, sprogfagenes lærere og Dansk Sprognævn – og tænketankens arbejde resulterede i 10 anbefalinger, der blev formidlet videre til beslutningstagerne forud for fastlæggelsen af en national sprogstrategi.
Det var et stærkt uddannelsespolitisk indspark, der var med til at sætte en konstruktiv dagsorden.
Da den nationale strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet endelig kom i slutningen af 2017, blev der i regi af tænketanken taget initiativ til at drøfte strategien ved en høring på Christiansborg.
GL kunne godt have ønsket sig mere af den nationale sprogstrategi, for der er ikke meget i den, der er rettet mod udfordringerne i gymnasierne. Samtidig tyder en del på, at gymnasiereformens initiativer for at styrke sprog ikke har den tilsigtede virkning. Derfor blev tænketanken genetableret i foråret 2018, og deltagerkredsen blev udvidet med repræsentanter for lederforeningerne og undervisningsministeriet.
Tænketanken er stadig forankret i GL, og sammen forsøger vi nu, at arbejde for at bevare fokus på udfordringerne, opfordre til den nødvendige politiske handling og løfte opgaven med at styrke sprog inden for de eksisterende rammer.
På den måde spiller GL en aktiv og konstruktiv rolle i uddannelsespolitikken og varetager medlemmernes pædagogiske og faglige interesser.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode