Genvejen til internationalisering

Med fare for at gentage mig selv herinde vil jeg gerne dele nogle erfaringer omkring internationale partnerskaber, deres mange udformninger og lige så mange formål. Måske kan jeg også få aflivet et par myter om internationalisering.

 Til trods for at ’internationalisering’ har været et buzzword i nogle år, er det af og til min oplevelse, at man på mange gymnasier stadig primært forbinder dette med at tage eleverne med på en uges obligatorisk studietur i udlandet eller med at have en IB-uddannelse på skolen.
Men der er næsten ingen grænser for, hvad internationalisering reelt kan bestå i, og den gode nyhed er, at man kan tilpasse det alt efter ressourcer (økonomiske såvel som tidsmæssige).

Her på Herning Gymnasium har vi længe haft netop internationalisering som erklæret indsatsområde, og hvad angår fysiske partnerskaber – eller fysisk internationalisering – har jeg indtil videre prøvet kræfter med både traditionelle studieture, gæstelærere fra udenlandske partnerskoler, lærerudvekslinger på tværs af lande, faggruppeture til udlandet samt undervisning af en studieretning med et indbygget, månedlangt skoleophold på en amerikansk partnerskole.

Men mindre kan også gøre det, for internationalisering behøver ikke finde sted i den fysiske verden. Det er her, moderne teknologi kommer ind i billedet. (Vi har for den sags skyld også klasser, der i år har skrevet ’old school’ breve til et børnehjem i Afrika, som skolen er involveret i, men dette blogindlæg fokuserer på den virtuelle løsning).
Jeg har herinde tidligere skrevet om et tværfagligt, etårigt onlineprojekt med en libanesisk skoleklasse bygget op omkring en wikispaces-side.
Nu er jeg så i færd med at afvikle et lignende projekt med en australsk, katolsk pigeskole. Mit 2.g-engelskhold og en klasse fra skolen i Perth har indtil videre produceret reflekterende og forklarende tekster til hinanden om henholdsvis ’dansk/australsk identitet’ samt ’kulturelle stereotyper’ og lagt dem på en weebly-side, ligesom vi har skypet sammen i klasseregi to gange. Den australske lærer Sarah og jeg koordinerer aktiviteterne via e-mail og skype, og projektet kører sideløbende med vores daglige undervisning.

Indtil videre kører projektet forsøgsbasis og er udelukkende baseret på en australsk kontakt, som jeg skaffede mig på et kursus i Oxford. Men Sarah og jeg har naturligvis allerede drøftet perspektiverne i det, og lærerudveksling på sigt kunne endda være en mulighed – især hvis vi kan finde fondsmidler. (At finde frivillige til at rejse bliver ikke noget problem!).

Så min første pointe her er, at internationalisering kan være mindre og nemmere, end man umiddelbart tror. Vi er mange gymnasieundervisere, der går rundt og har nogle kontakter i andre lande – kontakter, som vi har mødt via kurser, studieture eller sågar private ferier. Hvorfor udnytter vi ikke dem meget mere? Har man ikke selv lyst til at kaste sig ud i et onlineprojekt, kan man jo agere mellemmand og formidle sin kontakt videre. Holder man sig til virtuel internationalisering via al den teknologi, der er til rådighed, er projektet både simpelt og billigt.

En anden pointe omkring internationalisering er, at det ikke kun er noget, der foregår i sprogfagene. Man kunne også tænke sig et tværfagligt onlineprojekt, hvor to fag er involveret på hver af de to partnerskoler. Arbejdssproget vil selvfølgelig ofte være engelsk (alternativt et andet fremmedsprog), men indgår man partnerskaber med skandinaviske skoler, kunne det foregå på dansk/norsk/svensk.
AT er selvsagt oplagt til noget tværfagligt: På vores skole har vi netop besluttet, at mindst et af de AT-forløb, eleverne møder i løbet af tre år, skal rumme et innovativt element til gavn for en ekstern partner. Men tværfaglige onlineprojekter kan selvsagt også finde sted i fagene, uden om AT. Her er det væsentligt, at faget har plads; nogle fag har strammere læreplaner end andre. (Ligesom man som dansk underviser ofte oplever, at udenlandske undervisere er underlagt langt strammere curriculumkrav end herhjemme).

En tredje pointe er, at man udover at slå sig op på internationalisering som skole kan bruge den slags onlineprojekter til at tone den enkelte studieretning. Ovennævnte 2.g-engelskhold har engelsk og samfundsfag som studieretningsfag, og selvom det officielt kun er engelskfaget, der varetager dette projekt, kan eleverne sagtens se, at de her lærer om et andet land, dets samfund og dets kultur, samtidig med at de kontrasterer det med deres eget land. Desuden får de mulighed for at træne deres sprogfærdigheder med mennesker, som er mere eksotiske end deres daglige underviser. (De er allerede meget stolte over, at australierne har rost dem til skyerne for deres engelsk). Endelig vil et sådant samarbejde altid træne elevernes digitale dannelse og deres interkulturelle kompetencer.

Skal jeg give et par hurtige fif til at finde det rette udenlandske partnerskab, så er det at stille sig selv følgende spørgsmål:

• Vil de os lige så meget, som vi vil dem?
• Hvor pressede er de på pensum i forhold til os?
• Har deres lærere de ressourcerne og den teammentalitet, der skal til?
• Og endelig Det Store Teknologispørgsmål: Har eleverne adgang til egne computere og internet i skoletiden? Hvad angår konkrete websites har jeg indtil videre både prøvet kræfter med blogs i Google-regi samt hjemmesider via wikispaces.com og weebly.com, og weebly.com er klart min favorit med hensyn til overskuelighed og opbygning. Dog har både jeg og australierne oplevet, at siden kan være temmelig tung at danse med, når man ønsker at oploade noget på siden, så jagten på den perfekte onlineteknologi fortsætter…

Man siger, at et sprog er et vindue til verden, men man kunne lige så godt omdøbe det til, at internationalisering er vinduet. Personligt har jeg fået en masse inspiration af min australske kollega. Og eleverne? Lige nu er deres største bekymring, om man kan skaffe julepynt i maj. De og deres partnerklasse skal nemlig sende hinanden en kasse med små, nationstypiske julegaver som afrunding på, at vi har diskuteret australiernes tradition med at fejre en ekstra jul i juli måned. Men lidt malplaceret julestemning er en sideeffekt, som vi gerne tager med.