Lederen og grønskollingen er gode kolleger

Aldersmæssigt kunne de være far og søn. Men de 31 år, der er mellem Jens Dybkjær Larsen og Stefan Røttinge Sørensen, tænker de aldrig over. De to kolleger på Nørre Gymnasium har et tæt fagligt fællesskab – både i den daglige undervisning og på de udvekslingsture til Kina, som en 2.g-klasse kommer på hvert år.

”Tit har vi begge den klasse, der skal afsted. Så planlægger vi indholdet af timerne sammen, så der kommer et stærkt Kina-præg og en rød tråd,” siger Stefan Røttinge Sørensen, der underviser i historie og mediefag. 

”Vi er begge humanister med stort H. Vi har den samme tilgang til undervisningen og til eleverne,” fortsætter Jens Dybkjær Larsen, der har historie, religion og oldtidskundskab. 

De kommer i det hele taget med faglige indspark til hinanden og lærer af hinanden.

”Stefan er stærk på det innovative. Der er trods alt sket noget med historiestudiet på universitetet, siden jeg gik der,” siger Jens Dybkjær Larsen med et skævt smil.

Da Stefan Røttinge Sørensen i foråret skulle lave eksamensspørgsmål i historie for første gang, trak han på sin erfarne kollega.

”Det gav mig en ro at sparre med Jens. Jeg går tit til ham og får gode råd,” siger han. 

Sammen om Kina
Jens Dybkjær Larsen har været ansat på gymnasiet i Brønshøj siden 1982. Stefan Røttinge Sørensen begyndte i 2010. To år senere fik skolen en venskabsskole i Qinhuangdao i Kina og begyndte at lave udvekslingsrejser dertil med elever. Det arbejde bragte de to lærere sammen og er stadig centralt i deres makkerskab.

”En af mine venner har boet i Kina, så jeg havde været derovre flere gange og var interesseret i landet. Derfor blev jeg knyttet til projektet, da udvekslingen begyndte,” fortæller Stefan Røttinge Sørensen.

Rejserne til Kina foregik i de første år i forbindelse med forsøgsfaget kinesisk områdestudium. På Nørre Gymnasium var faget en del af en studieretning, og det var den klasse, der kom på udveksling som studietur i 2.g.

Siden har Undervisningsministeriet nedlagt faget. Men Nørre Gymnasium har holdt fast i det kinesiske fokus og rejserne.

”Siden har vi hvert år haft en klasse, hvor vi giver undervisningen i fag som historie, religion, dansk og billedkunst en kinesisk toning,” fortæller Jens Dybkjær Larsen.

Enighed om kursen
De to lærere har været på flere udvekslingsture til Kina sammen. Til maj skal de afsted igen. De er typisk afsted i 12 dage, så eleverne både får fem dage hos en kinesisk familie og fem dage på hotel i Beijing.

”At de har fået serveret hund og vandmand ved middagsbordet er tit det, de taler om bagefter. De kommer virkelig under huden på en kultur, der er markant anderledes end vores,” siger Stefan Røttinge Sørensen.

Omkring 15 af eleverne er efterfølgende taget tilbage til Kina for at studere eller undervise.

”Det er simpelthen så dejligt at se, at turene sætter så konkrete spor,” siger Jens Dybkjær Larsen.

At de to lærere har en god dynamik og er enige om kravene til eleverne, gør det nemt for dem at rejse sammen, fortæller de.

”Vi er på den anden side af kloden og har ansvaret for eleverne, så vi kører en lidt stram kurs. Vi er helt enige om, hvilke regler der skal overholdes, og hvilke ting der skal opleves. Det sparer os for en masse ord,” siger Jens Dybkjær Larsen.

”Eleverne skal for eksempel se Maos balsamerede lig, så de prøver at stå i kø i en time i høj varme, mens der bliver skubbet og mast. Det er en oplevelse i sig selv,” fortæller Stefan Røttinge Sørensen.

Erfaring giver respekt
Også på rejserne supplerer de hinanden.

”Jeg ved efterhånden en del om høflighed og traditioner, men Jens er jo en levende historiekilde. Han var i Kina i 1980’erne, hvor jeg ikke var født endnu,” siger Stefan Røttinge Sørensen.

”Stefan er helt klart bedre til det med de kulturelle koder, end jeg er, så han er svær at undvære,” lyder det fra Jens Dybkjær Larsen.

”Sidst, hvor Stefan ikke var med, gik det faktisk lidt galt. Under en middag fik jeg ikke holdt min tale på det rigtige tidspunkt. Det har de jo helt klare regler for.”

Mens de ikke tænker over aldersforskellen i hverdagen, er den tydelig på rejserne. Her afføder alder og hvidt skægt goodwill og respekt hos de kinesiske værter.

”Alder og erfaring betyder meget derude. Selvom jeg er afsted med to kolleger, er det altid mig, de betragter som lederen,” fortæller Jens Dybkjær Larsen.

”Jeg er bare en grønskolling,” siger Stefan Røttinge Sørensen og griner.  

Tab af faglig udveksling
De er enige om, at det tætte makkerskab giver dem arbejdsglæde. At have en kollega, der altid er parat til at lytte og hjælpe, har stor betydning, påpeger de.

”Har jeg for travlt, er Jens god til at kigge mig i øjnene og sige: Husk nu at passe på dig selv!” siger Stefan Røttinge Sørensen. 

”Og da jeg gik igennem en stor rygoperation i efteråret, så stod Stefan der straks med en stak film under armen,” siger Jens Dybkjær Larsen.

De forsøger at rende ind i hinanden på lærerværelset hver dag, så de lige kan få vekslet et par ord, men det øgede arbejdspres på grund af nedskæringerne gør det svært. For Jens Dybkjær Larsen er det tydeligt, at der generelt er langt mindre snak på lærerværelset end tidligere.

”I dag styrter vi alle sammen forbi hinanden det meste af tiden. Det er et kæmpe tab af faglig udveksling,” lyder det fra den 68-årige lærer.

Hvad de to lærere ikke når at få drøftet på skolen, må de indhente privat. Ud af det tætte faglige samarbejde er der opstået et venskab.

”De mange udfordringer, vi har stået i sammen på Kina-rejserne, har gjort, at vi er kommet ind under huden på hinanden,” fortæller Stefan Røttinge Sørensen, der sidste sommer besøgte Jens Dybkjær Larsen i hans hus i Italien sammen med sin kæreste.

”Så blev der drukket vin og snakket til langt ud på natten,” siger Jens Dybkjær Larsen.