Fagforeningsvalg: Sådan bliver man valgt

Den næste måned står i valgets tegn i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Stemmer skal hentes, og hovedbestyrelsesmedlemmerne på taburetterne kan blive skiftet ud, når medlemmerne vælger en ny hovedbestyrelse.

Der har været rejst kritik af GL’s valgsystem med lister fra flere hovedbestyrelsesmedlemmer i Liste 3.

Kritikken er gået på, at den nuværende struktur, hvor alle hovedbestyrelsesmedlemmer tilhører en liste, svækker samarbejdet på tværs af listerne.

Læs: Politisk ueighed i GL

Valgsystemet hos landets fagforeninger fungerer meget forskelligt.

Dansk Magisterforening (DM) er eksempelvis inddelt i fem sektorer, hvor man først skal vælges til en bestyrelse i sin egen sektor, og derefter kan man stille op til DM’s hovedbestyrelse.

I Danmarks Lærerforening (DLF) er medlemmerne inddelt i to valggrupper, som har et bestemt antal pladser i deres hovedstyrelse. Desuden er det den øverste myndighed kongressen, som vælger formand og næstformand.

“Hvis du sidder i en hovedbestyrelse, skal du repræsentere alle medlemmer. Det er vigtigt, at vi har et overblik over medlemmernes udfordringer, så vi sammen kan løse dem,” siger Thomas Andreasen, som sidder i hovedstyrelsen hos Danmarks Lærerforening.

Ny formand til GL
46 kandidater stiller op til hovedbestyrelsen i GL. Fra mandag den 22 oktober må der stemmes, og den 14 november bliver der sat en ny hovedbestyrelse, som skal lede GL’s arbejde de næste tre år.  

Der er 13 medlemmer af GL’s hovedbestyrelse, hvoraf den ene post tilhører Udvalget for ikke-fastansatte.

De 12 andre kandidater vælges af medlemmerne, hvorefter bestyrelsen selv konstituerer sig med formand og næstformand, som tiltræder 1. januar 2019.

Ved dette valg skal der findes en ny formand og en næstformand for GL, da både formand Annette Nordstrøm Hansen og den ene af næstformændene, Jeppe Kragelund, ikke genopstiller.

Valget af hovedbestyrelsesmedlemmer foregår efter en listestruktur. I år er kandidaterne til bestyrelsen opstillet på fire forskellige lister. En liste er ligesom et “politisk parti” med en listefører i spidsen.

Læs mere om, hvad de forskellige lister står for her.

Valgår hos magistrene  
Det er ikke kun hos GL, at der er valg til hovedbestyrelsen dette efterår. Hos Dansk Magisterforening kan der også blive skiftet taburetter.

DM skal både vælge ny hovedbestyrelse og ny bestyrelse for foreningens fem politiske sektorer.

De fem sektorer er DM Offentlig, DM Privat og selvstændige, DM Viden samt DM Leder og DM Studerende.

Medlemmerne er tilknyttet en bestemt sektor på baggrund af deres ansættelse i eksempelvis staten eller privat.

De enkelte sektorer har et bestemt antal pladser i hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen består af foreningens formand samt 22 øvrige medlemmer.

Hovedbestyrelsesmedlem og formanden for sektoren for DM Privat og selvstændige, Julia Bjerre Hunt, har forberedt sig til valget det seneste halve år. I hendes sektor stiller kandidaterne op på én fælles liste.

“Sektorerne vælger selv, om de vil stille op på en eller flere lister. Vi har valgt at stille op på én liste med tydelige profiler for hver kandidat. Vores kandidater er stadig i konkurrence mod hinanden, men de stiller op på et fælles politisk grundlag,” siger Julia Bjerre Hunt, som har siddet i DM’s hovedbestyrelse siden januar 2017.

Det er et stort valgsystem at holde styr, fordi der både skal vælges sektorbestyrelse og hovedbestyrelse dette efterår.

Hvis et medlem ønsker at stille op til hovedbestyrelsen, skal man opstille ved hjælp af den sektor, man er tilknyttet. Man har kun stemmeret i sin egen sektor.

Formanden vælges ved direkte valg af alle foreningens ordinære medlemmer, men i år er nuværende formand Camilla Gregersen blevet genvalgt ved et fredsvalg. Formanden og hovedbestyrelsen sidder i tre år.

Derved vælges DM’s formand på en anden måde end i GL, hvor det er hovedbestyrelsen selv, som konstituerer sig med formand og næstformand.

Det er derfor ikke altid den kandidat med flest stemmer, som bliver formand for GL. Det skete blandt andet ved sidste hovedbestyrelsesvalg i 2015, hvor næstformand Jeppe Kragelund fik 596 stemmer mod formand Annette Nordstrøm Hansen, som fik 488.

Julia Bjerre Hunt sidder også i arbejdsmarkedsudvalget hos Dansk Magisterforening. Her bliver de politiske forslag i foreningen forberedt.  

“Vi har et arbejdende udvalg under hovedbestyrelsen, som forbereder de politiske forslag, hovedbestyrelsen behandler. Så i den forbindelse oplever jeg ikke, at der er store uenigheder i hovedbestyrelsen, fordi det er blevet behandlet på forhånd. Der kan være andre ting, hvor vi ser forskelligt på tingene, men overordnet set er der et godt samarbejde,” siger hun.

Danmarks Lærerforening står sammen
Den højeste myndighed hos GL er repræsentantskabet, som består af alle skolernes tillidsrepræsentanter. Repræsentantskabet vedtager GL’s kommende opgaver.

Hos Danmarks Lærerforening har de kongressen som den øverste politiske myndighed.

Her beslutter tillidsrepræsentanterne de overordnede retningslinjer for foreningens arbejde, og så vælger kongressen også formand og næstformand.

Mellem kongresserne i Danmarks Lærerforening har hovedstyrelsen ansvaret. Den består af 23 medlemmer, og der er valg hvert fjerde år.

Thomas Andreasen har siddet i hovedstyrelsen siden 2010.

Selvom foreningen har været i hård politisk modvind med OK 13, den berygtede lov 409 og senere OK18, så har han oplevet en forening, som har stået sammen.

“Vi har et godt samarbejde i hovedstyrelsen. Mange hovedstyrelsesmedlemmer har et solidt bagland i lokalkredsene, som sikrer, at de forskellige niveauer i foreningen er i løbende kontakt og understøtter hinandens arbejde,” siger Thomas Andreasen, som er formand for Arbejdsmiljø – og Organisationsudvalget.  

DLF’s hovedstyrelse består af formand, næstformand, formanden for Skolelederforeningen samt formanden for Lærerstuderendes Landskreds og 19 valgte medlemmer.

Et valg til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening foregår ikke ved hjælp af listestrukturen som i GL.

Her er kandidaterne inddelt efter profession.

Hvor eksempelvis lærere, børnehaveklasseledere og medlemmer med ledelsesfunktioner danner valggruppe et. Denne valggruppe har 18 mandater i hovedstyrelsen.

Det sidste mandat tildeles valggruppe to, som udgøres af de pensionerede lærere.

Der udskrives valg, hvis der er flere kandidater, end der er plads til i de to valggrupper.

Derefter kan de stemmeberettigede medlemmer stemmer inden for deres egen valggruppe.

“Der er nogle gange mindre medlemsgrupper, som føler sig overset i perioder. Men overordnet set synes jeg, at vores valgsystem sikrer repræsentativitet for alle medlemmer,” siger Thomas Andreasen.  

Læs mere om valg til GL’s hovedbestyrelse her.