Proppede klasser og sprogligt forfald

Lotta Gunnarsson, underviser i svensk og religion

”Det er det sproglige, der er er den største udfordring i dag. Frem for alt fordi de unge ikke læser på samme måde i dag, som man gjorde tidligere. Selvfølgelig skal sproget jo udvikles, så der skabes nyt, mens andet forsvinder, men nogle gange bliver det tyndere, end hvad jeg ville ønske. De har ikke lige så mange synonymer for hvert ord. De mister følelsen for nuancerne i sproget. Der er ord, der mangler.

En af årsagerne er selvfølgelig, at der er mange nyankomne elever fra andre lande. De har et mindre ordforråd. Men der er også sket en forandring hos de svenske elever i forhold til for 15 år siden. Det er blevet sværere at få den dér fine lille forskel frem i sproget.”

Fredrik Ewald, underviser i samfundsfag, historie, religion og geografi

”Vores klasser er meget store. I snit er der omkring 30 elever i hver. Det gør det svært at se og imødekomme alles behov. Klasserne er meget heterogene, så der kan være et stort spænd i elevernes behov.

Vi skal drive elevernes udvikling fremad. Men det er svært at tilgodese alle. Nogle skal have yderligere udfordringer, andre har svært ved at følge med. Når vi så fokuserer vores ressourcer, så er det for at hjælpe de fagligt svageste elever.

Hvis jeg kunne bestemme, var der kun 20 i hver klasse. Der skal ikke være for få, for så får man ikke den der kritiske masse, der behøves. Men når man har store klasser, så er der også mange flere elever, man skal forholde sig til hver uge, og man vil gerne nå at forholde sig til hver enkelt af dem.

Det er en udfordring med store klasser, og vi kan se, at der kommer flere. Selvom man selvfølgelig kan rekruttere flere lærere, så sætter økonomien jo grænser.”

Sara Karlsson, underviser i engelsk og historie

”Den største udfordring er at komme væk fra det store fokus på prøver og bedømmelse. Jeg har en oplevelse af, at eleverne starter på gymnasiet med en idé om, at det hele handler om tjeklister på allerede eksisterende viden.

Man går i skole for at lære. Man skal starte et sted og have lov til at lave fejl og få feedback. Jeg ville ønske, at der var mere fokus på formativ undervisning.

Eleverne tror, at viden er statisk. De tænker: ’Det kan jeg ikke.’ Men det er helt i orden, for de har bare ikke lært det endnu.

Der er mange i Sverige, der tror, at flere prøver og kortlægninger af elevernes kompetencer er vejen frem. Men vi bruger så meget tid på at kortlægge, at vi aldrig når frem til selve læringen. Som lærer har man et ganske godt blik for, hvad eleverne kan og ikke kan, så jeg mener, at fokus i stedet bør ligge på, hvordan de skal udvikles. At sikre en lyst og vilje hos eleverne, så de kan forløse deres potentiale.”