Nu kæmper lærere med nedskæringer

Sorte skyer hænger lavt over Næstved Gymnasium og HF. De tætte regnbyger skærmer for al lys. Inden døre er stemningen lige så dyster.
Det er fjerde dag, at lærerne samles i frokostpausen for at drøfte regeringens nedskæringer. Frem til 2017 skal skolen spare 8,3 millioner kroner.

“Det er voldsomme besparelser, som uden tvivl kommer til at påvirke skolen meget, fordi vi ikke har haft specielt stort overskud de sidste par år,” siger tillidsrepræsentant Jesper Kristiansen og tilføjer:

“Derfor samles lærerne for at finde fælles fodslag om, hvordan besparelserne kan udfoldes.”

Undgå fyringer
Auditoriet er fyldt med hatteklædte lærere. Hattene er tænkt som udtryk for fællesskabet.

“Vi vil ikke stå med hatten i hånden og bøje hovedet, men have hatten på hovedet og stå med oprejst pande for at vise, at vi protesterer imod nedskæringerne, “ siger Jesper Kristiansen og uddyber:

“Vi ønsker samtidig at have indflydelse på budgettet og dermed en ja-hat til forhandling og fællesskab om løsning af de besparelseskrav, som vi er blevet pålagt. Først og fremmest for at undgå fyringer af kolleger,” siger Jesper Kristiansen.

Væk med den gode undervisning
Lærerne forudser, at de på grund af besparelserne komme til at tage flere hold og derved får mindre tid til forberedelse.
Eleverne vil derfor opleve væsentlige kvalitetsforringelser, siger Elisabeth Nina Petersen, der underviser i dansk, retorik og innovation.
Hun forudser, at en af konsekvenserne vil være mindre feedback på elevernes skriftlige afleveringer.

“Det paradoksale er, at vi taler meget om, at god undervisning blandt andet kræver undervisningsdifferentiering og feedback. Men det kommer vi til at slække på, hvis vi skal have mange flere elever,” siger Elisabeth Nina Petersen.

Hun er bekymret over, at eleverne i fremtiden nok vil opleve mere gruppearbejde og mindre individuelt arbejde.

“Eleverne får ikke evnen til fordybelse, for det skal man træne med dem på tomandshånd,” siger Elisabeth Nina Petersen.

Genbrug er ikke god undervisning
Kollegaen Peter Ellegaard har samme bekymringer.

“Jeg er meget bekymret på elevernes vegne. Eleverne kommer til at opleve et gymnasium, hvor vi i mindre grad har mulighed for at møde dem, hvor de er. Undervisningsdifferentiering tager jo tid,” siger Peter Ellegaard, der underviser i historie, samfundsfag og kultur- og samfundsfag.

Hvis lærerne får et højere antal konfrontationstimer, har de ikke tid til at forberede sig ordentligt og få høj nok faglighed med, påpeger han.

“I samfundsfag skal det være aktuelt. Derfor er det så vigtigt, at jeg har tid til at finde aktuelle eksempler, og at jeg kan nå at reflektere over, hvordan jeg differentierer og varierer undervisningen og gør den spændende,” siger Peter Ellegaard og tilføjer:

“God undervisning er jo ikke bare noget, jeg tager ned fra en hylde og bruger igen og igen. God undervisning tager udgangspunkt i eleverne i klassen.”

Undervisning som masseproduktion
Med mindre tid bliver undervisningen til masseproduktion, påpeger lærerne.

“Det bliver som masseproduktionen i en svinestald. Alle bliver fodret samtidig og med nøjagtigt det samme. Der er ikke tid til noget, der sætter den enkelte elev i stand til at skaffe sig kompetencer selv,” siger Elisabeth Nina Petersen.

Derfor bekymrer hun sig meget om, hvordan eleverne fremadrettet vil klare sig i forhold til studiekompetencer.

“Jeg frygter, at man med en kommende reform kun kigger tilbage mod folkeskolenreformen i stedet for at kigge mod de aftagende institutioner. Konsekvensen er, at eleverne ikke får de studieforberedende kompetencer med,” siger hun.

Afskaf mundtlige eksamener
Hvis regeringen virkelige ønsker at skære ned i gymnasieuddannelserne, er der muligheder centralt, siger Elisabeth Nina Petersen.

“Jeg ville starte med at afskaffe alle mundtlige eksamener og skære ned på de skriftlige eksamener, “ siger Elisabeth Nina Petersen og uddyber:

“Mundtlige eksamener giver alligevel ikke et reelt billede af eleven.”   

Almendannelsen ryger
Det vil formentlig være de sociale arrangementer, der først bliver ramt af besparelserne, mener Sara Kronvald, der underviser i engelsk og kinesisk.

“Det er meget trist, for det fællesskab, man skaber med for eksempel teaterbesøg og studieture, danner udgangspunkt for et godt læringsmiljø, som gør eleverne trygge nok til at udvikle sig fagligt,” siger Sara Kronvald og fortsætter:

“Vi har jo en skoletradition for, at gymnasiet er meget mere end faglige diskussioner og bøger. Det er også at se mennesker i forskellige perspektiver og miljøer, og at eleverne kommer ud og ser verdenen udenfor gymnasiet. Hvis vi skærer det væk, ryger en del af almendannelsen,” siger Sara Kronvald.

Som kinesisklærer frygter hun også, at der ikke vil være tid til at samarbejde med firmaer og venskabsklasser, og det vil gå ud over elevernes kompetencer.  

Stress 
Sara Kronvald frygter, at scenariet fra folkeskolen med reformen og lærernes ændrede arbejdstid, vil gentage sig i gymnasiet.

“Man hører om flere og flere folkeskolelærere, der går ned med stress. Det, er jeg bekymret for, også vil ske i gymnasiet,” siger hun.

Peter Ellegaard deler hendes bekymring.

“Jeg frygter, at flere kolleger vil få stress og blive syge, fordi de ikke føler, at de kan overskue arbejdet, når der ikke er tid til at tænke over, hvordan man gør arbejdet bedst,” siger Peter Ellegaard og tilføjer:

“Det rammer så de tilbageværende lærere, der skal løbe endnu hurtigere.”

Det kommer til at gøre ondt
Fire dages intensive diskussioner er ved at være slut. Lærerne har fundet nogle steder, hvor man kan spare på næste års budget. Men det har ikke været let.

“Ligegyldigt hvor man skærer, kommer det til at gøre ondt, og det vil få tunge konsekvenser for undervisningen,” siger Peter Ellegaard.

Tillidsrepræsentant Jesper Kristiansen samler lærernes forslag til skolens næste års budget og afleverer til ledelsen. Der indgår blandt andet forslag om at skære i samarbejdet om klasser, reduktion af teamlærerfunktionen og afskaffelse af hytteture.  

Lærerne skynder sig videre til undervisningen.
I næste uge fortsætter dialogen med ledelsen om regeringens voldsomme benspænd for skolens budget og undervisning.