Artikel
Afskedigelser er et særsyn
Prikkerunde

Afskedigelser er et særsyn

Flere medarbejdere på Svendborg Erhvervsskole er blevet varslet afskediget. Ifølge GL er afskedigelsesrunder af lærere dog et særsyn i disse år.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Op mod 20 medarbejdere fra flere forskellige faggrupper er blevet varslet afskediget på Svendborg Erhvervsskole. Tre af dem er medlem af GL.

Ifølge GL’s sekretariat har lærere på andre skoler dog ingen grund til at se sig bekymret over skulderen. Deciderede afskedigelsesrunder på de erhvervsgymnasiale uddannelser er nærmest ikke eksisterende i sektoren.

Flere forklaringer
Til Fyns Amts Avis og Fyns Stiftstidende er administrerende direktør Jens Jacobsen blevet citeret for at sige, at afskedigelserne skyldes den nye arbejdstidsaftale.

Over for gymnasieskolen.dk har Jens Jacobsen dog en anden forklaring.  

”Vi har oplevet en elevtilbagegang i de sidste tre år. Derudover vil vi gerne effektivisere, så skolens økonomi bliver mindre følsom over for udsving i elevtilgangen,” siger han.

Intet mønster
1. næstformand i GL Annette Nordstrøm Hansen har heller ikke kendskab til andre skoler, hvor flere lærere bliver varslet afskediget.

”Det er ikke det generelle mønster, at folk bliver afskediget,” siger hun.

Hun understreger dog, at der på mange skoler er blevet effektiviseret siden sommerferien, og at det kan have betydet, at færre lærere er blevet ansat.

Vent og se
Tillidsrepræsentant for htx-lærerne på Svendborg Erhvervsskole, Jette Wulff, mener, at lærerne bliver sagt op baseret på prognoser om elevtallet efter sommerferien. Hun mener derfor, det er forkert, at medarbejderne bliver varslet afskediget nu.

”Ledelsen skulle have ventet og se, om der også bliver færre elever til næste år i stedet for at varsle afskedigelser midt i skoleåret,” siger Jette Wulff.

GL er i dialog med ledelsen på Svedborg Erhvervsskole om de varslede afskedigelser.

 

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater