Balancegang mellem leg og læring

At det 20. århundredes Berlin var indbegrebet af ideologiske ekstremer, er heldigvis velkendt selv for gymnasieelever, der aldrig har været i byen før. Derfor var spændingen også stor, da Dönerkind sendte 110 2.g'ere fra Rødovre Gymnasium ud i novembertusmørket i bydelen Friedrichshain på en tidsrejse om magt og modmagt i Berlins ekstreme århundrede.

”’Modstand’ rammer ikke bare mange elementer i Berlins omtumlede historie. Det byder samtidig på gode muligheder for at skabe synlige plot og identifikation for eleverne i spillene,” som Louise Schou Therkildsen fra Dönerkind formulerede det, før startskuddet gik.

I fire hold – tre på dansk og et på tysk – oplevede eleverne herefter, hvordan konkrete historiske begivenheder gled ind som elementer i turens seks forskellige spil. I første læringsleg opdeltes eleverne efter en kort historisk introduktion i SA-vagter og kommunistiske modstandsfolk. Med drengene som drivkraft gik herefter den vilde foto- og fangeleg, hvor kommunisterne kæmpede for ”Einigkeit und Recht und Freiheit” – og mod udbredelsen af den nazistiske kampsang Horst-Wessel-Lied.

Med Karl-Marx-Allees stalinistiske facader som ramme skulle eleverne herefter opleve arbejderopstanden i DDR i 1953 på egen krop. En håndfuld arbejdsledere skulle i det velfungerende strategispil konstant holde arbejderne beskæftiget med byggeelementer – her træklodser. I første runde lykkedes det ikke at få presset arbejderne nok, hvormed de fik tid til at gå i strejke. I anden runde lykkedes det derimod for byggelederne at arbejde mere strategisk og presse de planøkonomiske arbejdsnormer i vejret.

Ved de efterfølgende poster befandt eleverne sig blandt andet i efteråret 1989, hvor de skulle smugle kritisk litteratur med til mandagsdemonstration, uden at udpegede Stasi-agenter skulle få nys om det, og de skulle som bz'ere i tiden efter murens fald forsvare sig mod både politi og boligspekulanter.

Dagen bød dermed på Dönerkinds mest spilorienterede tur med den mindste dosis af faglige oplæg. Det var netop det største kritikpunkt fra Rødovre Gymnasiums rektor, Peter Ditlev Olsen, der var med eleverne i Berlin som historielærer:

”Turen i dag ville nok ramme folkeskoleelever bedre. Legene fanger eleverne, men de underbygger ikke den historiske ramme og den refleksion omkring magtforhold så meget, som jeg havde håbet.”

De fleste elever var derimod godt tilfredse med læringsindholdet, heriblandt Frederik fra 2.u:

”Vi lærte noget nyt. Jeg vidste for eksempel ikke noget om mandagsdemonstrationerne og deres tilknytning til kirken op til murens fald. Det er en anderledes oplevelse – sjovt og ikke overlæsset med facts, så jeg tror, jeg vil huske det.”

Andre elever, især piger, var mere skeptiske over for balancen mellem leg og læring. Man kunne have fået meget mere historisk viden formidlet på de godt tre timer, som turen trods alt varede, mente flere.

Den kritik bakkede tysklærer Merete Vonsbæk op om. Hun havde tidligere haft ”en glimrende tur med folkene bag Dönerkind” og havde på den baggrund booket dette arrangement.

”Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere fagligt kød på dagens Dönerkind,” som hun formulerede det.

”Det er åbenlyst en god ide at få lokale kræfter ind over en studietur og skabe interaktion. Men i dag forblev for mange historiske aspekter uudtalte. Hermed skabte de ellers gode lege og konkurrencer ikke altid den erkendelse, som for eksempel film eller øjenvidneskildringer kan,” lød det fra tysklærer Merete Vonsbæk.

”Men vi kan jo lave en reaktiv opsamling hjemme på skolen, for eksempel omkring Horst Wessel. Så ser eleverne måske det lærte i et nyt lys og holder fast i det på en uventet måde? ”